Både postarbejdere og borgere går en usikker fremtid i møde med den postaftale, som regeringen, Liberal Alliance, Konservative, Radikale Venstre, Alternativet og Nye Borgerlige har indgået om fremtidens levering af post.
Partierne vil afskaffe den såkaldte befordringspligt, der hidtil har sikret, at alle i Danmark – også borgere, der bor i små byer på landet – får post.
I stedet skal det udelukkende overlades til “markedskræfterne” at udbringe breve, pakker, dagblade, magasiner og så videre ud i hele Danmark.
Hidtil har staten betalt PostNord cirka 200 millioner kroner om året for at sikre, at alle i Danmark – også i de tyndt befolkede områder – kan modtage pakker og breve.
Men nu skal aftalen med PostNord opsiges.
Herudover skal en række af de opgaver, som PostNord hidtil har løst – udbringning af post til blinde, post til øboere og post til udlandet – sendes i udbud hos private postfirmaer.
Læs også
Det vækker bekymring hos Jess Hansen, der er fællestillidsrepræsentant for 300 PostNord-postarbejdere på Sjælland og Bornholm.
– Ophævelsen af befordringspligten og planerne om at sende en række opgaver i udbud efterlader stor utryghed blandt postarbejderne hos PostNord, fortæller Jess Hansen til Arbejderen.
Han uddyber:
– Det siger sig selv, at når befordringspligten, som PostNord hidtil har stået for, forsvinder – så forsvinder en række af vores opgaver – og så vil der være behov for færre ansatte. Mange postarbejdere hos PostNord risikerer at miste deres job. Og dem, der bliver tilbage, risikerer at blive ramt af ringere løn- og arbejdsforhold, fordi vi nu i endnu højere grad end i dag skal konkurrere med private postvirksomheder om at uddele post.
3F organiserer i alt cirka 6000 ansatte i PostNords pakke- og brevdistribution.
Frygter pres på løn- og arbejdsforhold
De største brev- og pakkevirksomheder i Danmark er – ud over PostNord – Bring, GLS og DAO.
Fællestillidsrepræsentanten for postarbejderne frygter, at løn- og arbejdsforhold vil komme under pres, når postvirksomhederne fremover skal kæmpe om at vinde udbuddene om leveringen af post til blinde, udland og øboere, og når befordringspligten bliver afskaffet, og konkurrencen om at levere breve over hele Danmark bliver skærpet.
– Jeg kan godt være bekymret for, at vi kommer til at konkurrere på ulige vilkår med firmaer, der ikke har ordnede forhold. Jeg frygter, at vi kan have svært ved at konkurrere med de brodne kar, der er i transportbranchen, advarer Jess Hansen.
Han uddyber:
– Det er begrænset, hvor meget priserne på breve og pakker kan hæves. Det betyder, at der kun er løn og arbejdsforhold tilbage at konkurrere på.
– Jeg kan godt frygte, at hvis PostNord skal konkurrere med nogle af de brodne kar i vores branche, så vil man forsøge at presse vores lokalaftaler. Der er store problemer i transportbranchen med social dumping og små selvstændige vognmænd, der ikke har fået en ordentlig uddannelse og arbejder uden overenskomst og til en sulteløn og uden ordentlige arbejdsforhold.
- I 2002 vedtager EU, at medlemslandene skal liberalisere deres postvæsner i 2009. EU liberaliserer i første omgang hele markedet for pakker og breve ned til 100 gram. Senere liberaliseres markedet for breve ned til 50 gram.
- Postvæsenet bliver i 1995 en selvstændig offentlig virksomhed. 100 procent ejet af Trafikministeren, som udpeger en bestyrelse, og Post Danmark ledes af en direktion.
- Den 23. maj 2002 vedtager Folketinget med stort flertal Lov om Post Danmark A/S. På en ekstraordinær generalforsamling 28. juni samme år bliver aktieselskabet Post Danmark officielt stiftet med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2002.
- I 2005 køber CVC Capital Partners 22 procent af aktierne i Post Danmark af staten.
- Post Danmark køber i begyndelsen af 2007 51 pct. af aktierne i vognmandsselskabet Transportgruppen A/S, og styrker dermed sin position på stykgodsområdet.
- Den 24. juni 2009 bliver Post Norden (der senere bliver til PostNord) skabt med en historisk sammenlægning af danske Post Danmark A/S og svenske Posten AB. Den danske stat ejer 40 procent af aktierne og den svenske stat ejer 60 procent af aktierne. Stemmerne er fordelt 50-50 procent mellem de to stater. Det er første gang, at to nationale postvirksomheder går sammen i en fælles koncern. I forbindelse med sammenlægningen indgår den danske stat og CVC Capital Partners en aftale om at købe CVC Capital Partners aktiepost på 22 procent i Post Danmark. Samtidig indgår Post Danmark en aftale om at sælge sin ejerandel af det belgiske postselskab De Post – La Poste til CVC Capital Partners.
- I 2011 sker der en fuld liberalisering af postmarkedet og Post Danmarks eneret på omdeling af breve under 50 gram bortfalder. EU’s liberalisering og de private selskabers indtog har betydet massefyringer i PostNord i Danmark. I 2011 var der 14.731 ansatte. I 2016 var der cirka 10.000 tilbage.
- Fra efteråret 2014 og frem til udgangen af 2015 begynder Post Danmark at samarbejde med 360 supermarkeder, tankstationer, osv. om at udlevere og sende breve og pakker.
Postarbejdernes tillidsmand er også bekymret for, at den nye postaftale vil gå ud over servicen til borgerne.
– Det politiske flertal bag postaftalen vil overlade det til “markedet” at sikre borgerens ret til en ordentlig postservice. Det er jeg ikke tryg ved. Det er en vild satsning at tro på, at “markedet” kan sikre post i hele Danmark. For private postvirksomheder handler det ikke om borgernes ret til post, men om at lave en god forretning, konstaterer Jess Hansen.
Læs også
Han fortsætter:
– Jeg frygter, at der vil ske serviceforringelser, og at borgere, der bor på landet, vil få sværere ved at få deres post, og at det bliver dyrere at sende breve. Det er jo en udgift at sikre, at folk i små byer på landet med langt mellem husene får deres post. Den udgift har staten hidtil kompenseret PostNord for, så vi har kunnet sikre, at alle kan få post. Hvem skal fremover betale den ekstraomkostning, det koster at sikre, at posten også når frem i de små landsbyer? Det skal borgerne.
I stedet for den såkaldte befordringspligt og statens aftale med PostNord om at sikre alle i Danmark post – skal alle postvirksomheder kunne godkendes som “en landsdækkende postvirksomhed”.
Hvor er de private, der kan og vil klare opgaven?
Det er højst uklart, hvad det er for postvirksomheder, som regeringen mener, der fremover kan/vil klare opgaven med at sikre post i hele landet.
Hos postvirksomheden Bring har man ikke tænkt sig at begynde at levere post til hele Danmark.
– På nuværende tidspunkt har vi ingen planer om at begynde med brevdistribution i Danmark. Håndtering af breve kræver egne anlæg. Med faldende brevmængder ser vi ikke, at det vil være rentabelt at investere i eksempelvis sorteringsmaskiner og udvikle et netværk til brevhåndtering. Pakkemarkedet er en helt anden sag: Med øget nethandel er der et grundlag for at investere og konkurrere på markedet, siger pressechef hos Bring Matilda Adelborg til Arbejderen.
Det er en vild satsning at tro på, at “markedet” kan sikre post i hele Danmark. For private postvirksomheder handler det ikke om borgernes ret til post, men om at lave en god forretning.
Jess Hansen, fællestillidsrepræsentant for 300 PostNord-postarbejdere
Heller ikke postvirksomheden GLS har planer om at begynde at levere post i hele Danmark.
Postarbejder-tillidsmanden undrer sig da også sig over, hvilke private postvirksomheder det konkret er, som partierne forestiller sig skal sikre, at posten kommer frem i de tyndt befolkede områder:
– Hvem skal løfte opgaven med at sikre post i hele Danmark, når befordringspligten og tilskuddet forsvinder? Hvad er det konkret for et “marked”, som politikerne vil overlade postomdelingen til? spørger Jess Hansen.
DAO har længe lobbyet for at få afskaffet befordringspligten
Der er dog én privat postvirksomhed, der erklærer sig klar til at levere breve overalt i Danmark. Det er postvirksomheden DAO, der længe har lobbyet for at afskaffet befordringspligten.
– Det er ingen hemmelighed, at vi i årevis har ønsket en fuld liberalisering af postudbringningen i Danmark, hvor det er markedet, der styrer. Vi har talt med ministre, ordførere og embedsfolk… Den aftale, der nu er landet, er væsentligt bedre, end vi havde regnet, fortæller administrerende direktør i DAO Hans Peter Nissen til Arbejderen.
Sidste år leverede PostNord 184 millioner breve til danskerne. DAO udbragte cirka 11 millioner breve.
Hvis befordringspligten bliver afskaffet, håber DAO på komme til at køre med flere breve.
– Vi håber på at øge vores markedsandel, når PostNord får frataget befordringspligten. Vores bude er allerede til stede overalt i landet for at levere aviser. Så det er ikke noget problem for os at tage breve med ud, forklarer DAO-direktøren.
DAO har – i samarbejde med Jysk Fynske Medier (JFM P/S) og Bornholms Tidende – ansat cirka 800 bude, der kører med aviser på Fyn og Bornholm.
Herudover har DAO ansat en række underleverandører, der bruger deres egen bil til at køre post på landet.
DAO-direktøren glæder sig over, at den nye postaftale gør det lettere at tjene penge for postvirksomhederne.
– 50 meter-reglen er en dødssyg regel. Den betyder, at vi skal køre ned ad alle mulige små veje på landet. Det er godt, at man fremover skal sætte sin postkasse ved offentlig vej eller privat fællesvej. Det gør det hurtigere og billigere for os at levere post. Bevægelseshæmmede kan søge kommunen om at blive undtaget fra reglen. Alle andre må op til landevejen og hente deres post.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.