Tavshed om FN i regeringens 143 milliarder store udkast til forsvarsforlig
FN-forbundet opfordrer forsvarsordførerne til ikke at glemme FN's fredsarbejde. Meget tyder nemlig på, at det nye milliardstore forsvarsforlig, som regeringen netop nu forhandler med de øvrige partier, skal bruges på indkøb af nye kampfly, artillerisystemer, kampvogne, missiler og anden ammunition.
FN er ikke nævnt med ét ord i det 20 sider lange udkast til et nyt forsvarsforlig, som SVM-regeringen er i fuld gang med at forhandle på plads med de øvrige partier i Folketinget (på nær Enhedslisten og Alternativet).
FN optræder kun tre gange i udspillet – i en oversigt over internationale operationer, hvor Danmark aktuelt er til stede.
Men i resten af udspillet – der blandt andet beskriver de sikkerhedsudfordringer, som Danmark og verden står overfor samt regeringens modsvar, er det NATO (der bliver nævnt 50 gange) og EU (der bliver nævnt 18 gange), der bliver fremhævet.
Regeringen lægger op til, at det nye forsvarsforlig de næste ti år skal afsætte 143 milliarder kroner til dansk militær.
Men det er NATO – ikke FN – der er i fokus, når regeringen skal fordele de mange milliarder.
– Vi skal i højere grad kunne leve op til de krav og forventninger, som NATO og allierede har til Danmark. Det kræver store investeringer i Forsvaret at løfte vores del af ansvaret i NATO, lyder forklaringen fra fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen.
I øjeblikket har FN 12 fredsbevarende operationer med cirka 87.000 fredsbevarende soldater og politifolk og rådgivere udsendt. FN-styrkerne kommer først og fremmest fra lande i Afrika og Mellemøsten.
FN råder ikke over egne militære styrker og er derfor helt afhængig af, at medlemsstaterne frivilligt stiller bidrag til rådighed for FN’s missioner.
Pr. 31. marts 2023 bidrog Danmark til FN’s fredsbevarende operationer med blot 14 militærfolk og ingen politifolk.
Når det gælder om at udsende danske soldater i resten af verden, er det EU – ikke FN – som den danske regering vil satse på.
– Vi skal fortsat være aktive og kunne sende bidrag ud i resten af verden. Her spiller vores engagement i EU en vigtig rolle, lød det fra den fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen, da han i sidste måned fremlagde regeringens udkast til det nye forsvarsforlig.
FN-forbundet: Styrk FN’s fredsarbejde
FN-forbundet opfordrer partierne i Folketinget til at benytte sig af forhandlingerne om det nye forsvarsforlig til at opprioritere FN’s fredsarbejde.
– FN er den vigtigste organisation i verden, når det handler om at opretholde fred og sikkerhed i verden. Stort set samtlige lande i verden er repræsenteret i FN. Derfor har FN en legitimitet, som ingen andre lande eller internationale og regionale organisationer har, siger forperson for FN-forbundets freds- og konfliktudvalg Finn Reske-Nielsen til Arbejderen.
Han har beskæftiget sig med FN’s humanitære og fredsbevarende arbejde i mere end 40 år.
– I mit arbejde i FN igennem 40 år har jeg oplevet, hvordan FN kan gøre en forskel i verdens krige og konflikter. FN er især gode til at opbygge fred og lægge grunden for forsoning i lande, hvor der er indgået fredsaftaler, fortæller Finn Reske-Nielsen.
Fra 2006 til 2012 arbejdede han for FN’s fredsbevarende mission i Østtimor, først som stedfortrædende chef og i 2012 som dens chef.
Finn Reske-Nielsen (til venstre) med FN’s daværende generalsekretær Kofi Annan i Østtimor i 2002.
FN-forbundet opfordrer i et brev til samtlige Folketingets forsvarsordførere samt forsvarsministeren, udenrigsministeren og udviklingsministeren til at oprette et dansk FN-bidrag på 100-150 soldater eller politifolk.
Herudover bør Danmark bidrage FN’s såkaldte “Special Political Missions”, der udfører mæglings- og forsoningsarbejde i 24 lande rundt om i verden.
– Det er i virkeligheden et meget beskedent forslag. Hvis Danmark sender flere soldater og politifolk til FN’s fredsbevarende arbejde, kan vi sikre en mere retfærdig fordeling af byrderne, så det ikke kun er de fattige lande, der skal trække læsset.
FN er den vigtigste organisation i verden, når det handler om at opretholde fred og sikkerhed i verden.
Finn Reske-Nielsen, FN-forbundet
– Der er ingen tvivl om, at regeringen satser på NATO og EU. Men det er vigtigt ikke at glemme FN. Hvis regeringen kommer igennem med at afsætte 143 milliarder kroner til forsvarsbudgettet de næste ti år, så burde der være råd til også at styrke FN’s fredsarbejde. Det er vigtigt, at FN’s medlemslande – inklusive Danmark – bakker op om de beslutninger, som FN’s Sikkerhedsråd træffer, mener Finn Reske-Nielsen.
Den fungerende forsvarsminister har ingen kommentarer til FN-forbundets forslag om at sikre flere danske soldater og politifolk til FN’s fredsbevarende arbejde i det kommende forsvarsforlig.
I et svar til Folketingets Forsvarsudvalg oplyser ministeren, at han vil “… ikke kommentere på konkrete forslag til, hvordan Danmark kan bidrage yderligere til FN’s fredsbevarende arbejde i regi af forsvarsforliget”.
Danske FN-soldater i frit fald
Danmark har igennem historien ydet store bidrag til FN’s fredsbevarende arbejde.
I perioden 1956-1967 bakkede 11.000 danske soldater op om FN’s fredsmission i Gaza.
Fra 1964 til 1994 var 23.346 danske soldater udsendt til FN’s fredsmission på Cypern. Fra 1992 til 1995 var 8044 udsendt til Kroatien og Bosnien-Herzegovina.
Men antallet af danske soldater i FN-tjeneste er de seneste årtier faldet drastisk, viser en oversigt over danske FN-soldaters udsendelser siden 1948 til i dag.
– Det er gået ned ad bakke med Danmarks bidrag til FN’s fredsbevarende arbejde. Det skyldes, at der er sket ændring af sikkerhedspolitikken i en mere “aktivistisk” retning. De seneste årtier har Danmark deltaget i en række krige – og det har beslaglagt en masse ressourcer på forsvarsbudgettet, der kunne være brugt på FN’s fredsarbejde. Det er klart, at det er med til at undergrave effekten af FN’s fredsarbejde, konstaterer Finn Reske-Nielsen.
Især de seneste år har Danmark kun bidraget med at løse enkeltopgaver som eksempelvis transport af kemiske våben ud ad Syrien og transportfly i Mali. Danmark har ikke bidraget mere systematisk og kontinuerligt til FN’s fredsoperationer.
Danmark ligger i dag i bunden af listen over FN-medlemslande, der bidrager til FN’s fredsbevarende operationer.
Pr. 31. marts bidrog Danmark med blot 14 soldater – kun undergået af 34 lande som eksempelvis Madagascar, Nauru, Kiribati.
Til sammenligning bidrager lande som Bangladesh med 7237 soldater og politifolk, Nepal (6264), Indien (6097), Rwanda (5935) og Pakistan (4334). I alt bidrager 90 FN-medlemslande med flere soldater og politifolk til FN’s fredsbevarende operationer end Danmark.
– Fattige lande som Bangladesh, Nepal og Indien er blandt de helt store bidragydere til FN’s fredsarbejde. Ingen vestlige lande er i nærheden af at bidrage med de samme styrker, konstaterer Finn Reske-Nielsen.
Danmark deltager i øjeblikket ikke med politifolk i FN-operationer.
– Dansk politi har historisk ydet vigtige bidrag til at opretholde ro og orden og forbedre retssikkerheden for borgerne i konfliktramte og skrøbelige stater, fortæller Finn Reske-Nielsen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
årsagen til det store fokus på NATO/EU er at Danmark slet ikke er interesseret i fred, man er til gengæld vældig interesseret i krig, og årsagen er vel at DK slavisk følger USAs interesser, og det er vel egentlig også meningen med vores medlemsskab af NATO,
men også på stort set alle andre områder retter vi ind efter hvad USA synes, et tydeligt tegn på dette er privatiseringsbølgen som har givet os privathospitaler og det der er værre, og processen er jo slet ikke slut, der er stadig nye planer om “liberalisering” som fremstilles som vældig godt (markedsføres massivt), og det er da også godt for “den besiddende klasse” , så pyt med at det er noget rigtigt møg for alle andre.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Du kan være med til at sikre, at Arbejderen fortsat kan udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Bliv abonnent eller overfør et støttebeløb.
