Verden rundt
Handicappede mangler støtte
Økonomi, der trumfer faglighed. Lange ventetider på den rette hjælp. Og en voksende utryghed om fremtiden. Det er nogle af hovedkonklusionerne i en ny undersøgelse lavet af Analyse Danmark for Danske Handicaporganisationer.
Undersøgelsen dokumenterer, hvordan mennesker med handicap og deres pårørende oplever den kommunale støtte.
Mere end halvdelen af de adspurgte har oplevet, at kommunen enten har givet afslag på den hjælp, en fagperson vurderede som nødvendig – eller kun givet en del af den. Over 40 procent svarer, at de oplever, at økonomiske hensyn har vægtet tungere end faglige vurderinger.
Hver tredje oplever, at deres støtte er blevet ringere de seneste fem år, og hele 61 procent svarer, at de enten er meget utrygge eller overvejende utrygge ved, om de kan få den nødvendige hjælp i fremtiden.
Dertil kommer selve processen med at få den rette hjælp. 40 procent beskriver forløbet som enten ”meget svært og frustrerende” eller ”besværligt”.
Konsekvenserne af manglende eller forsinket hjælp er til at tage og føle på:
- 47 procent har fået sværere ved at deltage i sociale aktiviteter
- 35 procent har fået det psykisk dårligere, fx med angst, stress eller depression
- 34 procent har fået det fysisk dårligere
Stor mangel på speciallæger
I region Sjælland har syv ud af 10 cheflæger svært ved at rekruttere og fastholde de speciallæger, der er brug for. På landsplan er det fire ud af 10 cheflæger, der peger på samme problem. Det viser en undersøgelse blandt de lægelige ledere af afdelingerne på landets sygehuse.
Overlægeforeningens formand Susanne Wammen er bekymret:
– Det er uhyre positivt, at politikerne med forårspakken har besluttet at uddanne flere speciallæger, så vi kan leve op til patienternes forventning om hurtig behandling af høj kvalitet. Det tager dog lang tid at blive en dygtig speciallæge, og mange erfarne kolleger har en alder, hvor de kan overveje at stoppe med at arbejde. Derfor er der stadig brug for at handle på både kort og langt sigt for at sikre patienter i hele landet den bedst mulige behandling – både i morgen og om ti år, udtaler hun til Læger.dk.
Problemet i region Sjælland forstærkes af at mange afdelinger i Region Sjælland samtidig er endnu mere presset end de øvrige regioner: Der er færre speciallæger per afdeling, der er mere end dobbelt så mange vikarer og konsulenter, og hele 61 procent af cheflægerne i Region Sjælland har det seneste år haft ubesatte, vakante eller nedlagte speciallægestillinger mod 34 procent på landsplan.
Ansættelsesstop og budgetbesparelser er blandt årsagerne til, at mange cheflæger har svært ved at rekruttere og fastholde speciallægerne, lyder det fra Overlægeforeningen.
Flertal vil ikke droppe våbenhandel med Israel
“Danmark skal stoppe al direkte og indirekte våbenhandel med Israel, inklusive F-35-samarbejdet.”
Sådan lød et lovforslag, som et flertal i Foketinget valgte at stemme imod, da det blev førstebehandlet i Folketinget i forrige måned. Lovforslaget var foranlediget af et borgerforslag, der opnåede de 50.000 støttere, der skal til, for at borgerforslaget kommer op i Folketinget.
Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, SF, De Konservative og Dansk Folkeparti støttede ikke forslaget. Det gjorde kun Enhedslisten og Alternativet.
Alternativets politiske leder, Franciska Rosenkilde, spurgte udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), om det ikke ville “være meget værdigt”, hvis Danmark sagde fra over for “at bidrage med våbenkomponenter til et land, der lige nu udfører et folkemord på en civil befolkning”.
Det mente udenrigsministeren ikke:
– Udenrigsministeriet har allerede skærpet tilgangen til våbeneksport til Israel, og vi anlægger en meget restriktiv tilgang, lød hans afvisning med en tilføjelse om, at Danmarks kontrol af eksport er i overensstemmelse med EU-retlige og internationale forpligtelser:
– Det samme gør sig gældende for de juridiske rammer for håndteringen af amerikansk ejede F-35-reservedele.
Da lovforslaget blev stemt ned ved førstehandlingen, bortfalder det.
Søren Brostrøm kritiserer Israel for at bombe hospitaler
Den danske seniorrådgiver i Verdenssundhedsorganisationen (WHO), Søren Brostrøm, lægger ikke fingre imellem, når han i Altingets sundhedspodcast, Politisk Stuegang udtaler sig om forholdene i Gaza.
WHO har som en af sine kerneopgaver at overvåge angreb på sundhedssystemer og sundhedspersoner.
– Og det har været ganske forfærdeligt i Gaza, siger Søren Brostrøm, der betegner det som en af “de mest omfattende nedbrydninger og angreb på sundhedssystemer” nogensinde.
I podcasten nævner han som eksempel, at WHO har oplevet at få lastbiler med medicin og nødhjælp standset af de israelske myndigheder ved grænsen til Gaza.
Du kan høre hele podcasten her.
Pensionsberegner er populær
Hjemmesiden pensionsalder.dk har vist sig at være yderst populær.
Her kan du hurtigt finde svar på, hvornår du kan gå på pension, og i løbet af hjemmesidens første seks uger blev pensionsberegneren brugt mere end 125.000 gange.
– Det er meget overvældende. Vi regnede med, der var et behov for den her information, men interessen har overgået alle forventninger, siger Morten Skov Christiansen, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
I modsætning til andre pensionsberegnere på internettet, tager pensionsalder.dk højde for de stigninger, der er planlagt i velfærdsforliget fra 2006. Forligspartierne besluttede, at pensionsalderen stiger med et år hvert femte år – i takt med at danskernes gennemsnitlige levealder bliver højere.
Senest har et flertal i Folktinget vedtaget, at alle der er født efter den 31. december 1970 skal arbejde, til de bliver 70 år.
Princippet med stigende pensionsalder hvert femte år betyder, at en 17-årig, der måske lige er begyndt som lærling i et hårdt fysisk håndværksfag, har en forventet pensionsalder på 75 år.
– Vi kunne se, når vi spurgte folk, at de færreste faktisk har styr på deres pensionsalder. Det gælder især unge, selvom det er dem, der har flest år på spil, når fremtidens tilbagetrækning skal planlægges. Derfor var det vigtigt for os at stille den viden til rådighed, siger Morten Skov Christiansen.
Forældreaktion halverede nedskæringer på sårbare børn
En aktion fra bekymrede forældre til børn med eksempelvis ADHD eller autisme og behov for særlig støtte har i første omgang fået politikerne i Aalborg byråd til at fjerne halvdelen af de bebudede besparelser på specialområdet.
BHOV – Forældre til børn med særlige behov – betegner det da også kun som en halv sejr. Foreningen håber ikke desto mindre, at det giver skolerne mulighed for at planlægge det kommende skoleår, selvom det endnu er uvist, hvilke konsekvenser beslutningen får på de enkelte skoler.
“Den helt store langsigtede og bæredygtige løsning skal findes af hele byrådet til efterårets budgetforhandlinger lige inden kommunalvalget 2025. Vi HÅBER, at alle byrådets partier vil gå sammen om at prioritere hele vores skoleområde, så der en gang for alle kan være ressourcer nok til at få genopbygget både almen og specialområdet,” skriver BHOV på sin Facebookside.
Ifølge DR nyheder betyder de besparelser, der skal gennemføres, at antallet af elever per pædagogansatte stiger fra 1,6 til 1,7.
Rådmand for Børn og Unge Morten Thiessen (K) udtaler, at faren for yderligere nedskæringer på Aalborg Kommunens specialiserede skoletilbud ikke er helt drevet over. Fremover skal der stadig findes 25 millioner kroner i budgettet.
Bekymrede pædagoger i Hedensted
Efter sommerferien skal færre børn i Hedensted gå i kommunens specialiserede dagtilbud, Minigruppen, og i stedet rummes i kommunens almene børnehaver.
Det bekymrer personalet i Børnehuset Årupvej i Hedensted, der har sendt et bekymringsbrev til politikerne i Udvalget for Læring og dagtilbudschefen.
Personalet mener, det risikerer at gå ud over trivslen hos både børn og voksne, når flere børn, som har behov for ekstra støtte og nærvær, skal gå i de almene børnehaver.
– Hvis der er tre voksne til 23 børn, og der er to børn med særlige behov, så er der bare færre voksne til de resterende, udtaler Louise Okholm, der er støttepædagog i Minigruppen, til dr.dk.
Hun og flere af kollegaerne skal efter sommerferien overflyttes til andre børnehaver, fordi der skal gå færre børn i Minigruppen.
Kommunen har afsat penge til at ansætte 20 ekstra pædagoger, men alligevel tvivler Louise Okholm på, at det rækker, da kommunen har 27 børnehaven. Og Louise Okholm mener, at alle børnehaverne allerede i dag har børn med særlige udfordringer og derfor pressede på normeringerne.
Mændenes Hjem overlever
Efter måneders usikkerhed er der nu fundet en løsning, så Mændenes Hjem i København forsat kan åbne dørene og give tag over hovedet til nogle af landets mest udsatte borgere.
Herberget og Københavns Kommune er blevet enige om, at Mændenes Hjem fremover selv kan fastsætte den pris, kommunerne skal betale for en herbergsplads. Det betyder en prisstigning på mellem 60 og 70 procent, oplyser Københavns Kommunes socialforvaltning til Altinget.
Ifølge direktør i Mændenes Hjem Eva Secher Mathiasen gør takststigningen det muligt at ansætte mellem 10 og 20 flere ansatte. Samtidig bliver det muligt for herberget at have nattevagter alle ugens dage.
Københavns Kommune er blevet kritiseret af Socialtilsyn Hovedstaden for at underfinansiere den sociale organisation gennem den nu opsagte driftsaftale mellem de to parter. Sagen kulminerede i december 2024, hvor Socialtilsynet truede med at lukke 18 af tilbuddets botilbudspladser på grund af for ringe kvalitet, hvis ikke stedet fik flere penge af kommunen.
Flere snyder med asbestprøver
Sagen fra en stor byggeplads i Aalborg, hvor en rådgiver i marts måned indrømmede at have ændret på en prøve, der viste, at der var asbest, er blot en af mange.
Sådan lyder det fra Danmarks største miljølaboratorium, Eurofins VBM, der oplever, at der stadig oftere bliver fusket og snydt med analyser for forurening eller sundhedsskadelige stoffer.
Direktør i Eurofins VBM, Thea Fynbo, mener det er helt uacceptabelt, fordi rapporterne danner grundlag for de evt. tiltag, der skal tages ude på arbejdspladserne, for at beskytte arbejdere mod eksempelvis asbest.
Det seneste halve år har Eurofins anmeldt to særligt alvorlige sager til politiet. Det er samme antal, som miljølaboratoriet har politianmeldt de foregående 10 år, skriver dr.nyheder.
I et forsøg på at mindske snyd med prøverne indførte Eurofins i februar måned et QR-kode system. QR-koden giver adgang til den korrekte version af rapporten fra Eurofins database og til at tjekke, om der er ændret i rapporten.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
