Læserbrev
Næste års budgetter er nu på plads i alle landets fem regioner. Der er tale om meget stramme budgetter, der langt fra løser de store udfordringer, regionerne står overfor.
Sygehusene er den absolut største opgave, som regionerne har ansvar for. Her er voldsomme udfordringer med ventelister, arbejdspres og mangel på uddannet arbejdskraft.
Alene når det gælder sygeplejersker, er det 45 procent af alle stillingsopslag, der ikke fører til ansættelse, viser nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Der er ikke udsigt til, at regionernes budgetter for næste år ændrer afgørende på de store problemer. Der er godt nok ekstra penge til de mest pressede afdelinger og opgaver. Men slet ikke i den størrelsesorden, som der er brug for, hvis der skal ændres grundlæggende på den nedadgående spiral.
“Vi anerkender, at der ligger et lille løft af blandt andet sygehuse, psykiatri og uddannelser i budgettet for 2023. Men det er ikke i nærheden af at være nok. Store dele af den offentlige sektor er blevet udsultet i årevis, prisstigningerne truer med at æde alle de tilførte midler, og byggeriet af supersygehuset risikerer at underminere”, stod der blandt andet i den løbeseddel, som nordjyske fagforeninger delte ud til politikerne i regionsrådet i Nordjylland på det møde, hvor de vedtog budgettet for 2023.
Løbesedlerne var lagt inden i engangssprøjter for at understrege nødvendigheden af en saltvandsindsprøjtning især til sygehusene.
De nordjyske fagforeningerne peger på, at der er brug for en stor aftale mellem Christiansborg, kommunerne og regionerne. En aftale, der tager livtag med udfordringerne med ventelister, med rekruttering og fastholdelse i ikke mindst sundhedsvæsenet og med de store prisstigninger på varer, energi og byggeri.
Regeringen har fastlagt de stramme rammer
Baggrunden for de stramme budgetter i regionerne er den økonomiaftale for 2023, som regeringen lavede med regionerne tilbage i juni måned.
Her bliver der sat en milliard kroner ekstra af til regionerne næste år. Det er 200 millioner kroner mindre end i aftalen for 2022 og 300 millioner mindre end i 2021. Den ekstra milliard dækker udgifterne til et stigende antal ældre, men ikke udgifter til ny og dyrere medicin og nye behandlingsmetoder som efterlyst af regionerne. Oveni kommer nu store prisstigninger.
Vi anerkender, at regionen er i en meget vanskelig situation på grund af en økonomiaftale, der ikke tager højde for de alvorlige problemer, vores sundhedsvæsen står overfor. Men vi kan ikke lægge stemmer til et budget, der medfører forringelser for personale og patienter på regionens hospitaler.
Emilie Haug Rasch, medlem af regionsrådet i hovedstaden for Enhedslisten
– Vi oplever hver eneste dag, at der er opgaver, der ikke kan løses, som bliver aflyst eller ikke løst så godt, som man kunne ønske det, fordi der mangler læger, sygeplejersker og andre faggrupper i sundhedsvæsenet. Derfor er en så smal ramme, som aftalen giver, ikke godt nok. Ud over ny behandling, medicin, it og teknologi, skal der også investeres i uddannelse og arbejdsmiljø, fordi det er udgangspunktet for rekruttering og fastholdelse, og fordi det er hele fundamentet for at sikre god behandling også i fremtiden, sagde Helga Schultz, formand for Yngre Læger, da aftalen blev indgået i juni.
De enkelte regioner forsøger i budgetterne for 2023 at lappe på nogle af de mest udsatte områder, samtidig med at de skærer ned eller effektiviserer på andre områder.
Region Nordjylland
I Nordjylland er alle partier med i budgetaftalen for 2023. Enhedslisten forklarer sin deltagelse i budgetaftalen med, at det er lykkedes at forhindre grønthøsterbesparelser.
Der bliver afsat 50 millioner kroner ekstra til særligt pressede afdelinger på hospitalerne, blandt andet akutmodtagelser, medicinske afdelinger og til nye permanente intensivsenge.
Der er 19 millioner kroner ekstra til den hårdt pressede psykiatri. 14 millioner er øremærket til den ambulante børne- og ungdomspsykiatri. Over hele landet er der en voldsom vækst i antallet af børn og unge, der har behov for psykiatrisk hjælp.
Forligspartierne er også enige om at gennemføre et forsøg med frihospitaler, der skal give mere selvstyre på regionens hospitaler.
Der er også fundet 13 millioner til uddannelse af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ambulanceelever samt den lægelige videreuddannelse.
Pengene er blandt andet fundet ved at hjemtage ambulancedriften og spare på administration. Økonomiaftalen med regeringen har også givet 99 millioner kroner ekstra på grund af især flere ældre i regionen.
– Vi anerkender, at man har tænkt både psykiatri og uddannelse ind. Men de 50 millioner kroner (til de mest pressede afdelinger – red.) tror jeg ikke kommer til at række så langt eller gøre den kæmpe forskel, som regionsformand Mads Duedahl håber på, har Christina Windau Hay Lund, forkvinde for sygeplejerskerne i Nordjylland, udtalt til DR P4 Nordjylland.
Det står i øvrigt i den nordjyske budgetaftale, at politikerne frem til næste budgetaftale skal se på, hvilke områder der kan sendes i udbud.
Region Hovedstaden
I hovedstaden er alle partier på nær Enhedslisten med i budgetaftalen. Enhedslisten forlod forhandlingerne på grund af nedskæringer på 200 millioner kroner, som hospitalernes afdelinger skal finde, blandt andet på deres lønbudgetter, og derudover cirka 16 millioner kroner i omprioriteringer hvor der skal spares på ét område, så pengene kan bruges på et andet område.
– Vi anerkender, at regionen er i en meget vanskelig situation på grund af en økonomiaftale, der ikke tager højde for de alvorlige problemer, vores sundhedsvæsen står overfor. Men vi kan ikke lægge stemmer til et budget, der medfører forringelser for personale og patienter på regionens hospitaler, siger Emilie Haug Rasch, medlem af regionsrådet for Enhedslisten.
Region Hovedstaden har ligesom Nordjylland valgt at prioritere flere penge til den nødlidende psykiatri. Der er 36 millioner kroner ekstra til næste år, heraf er de 30 millioner kroner afsat til børne- og ungdomspsykiatrien.
Der er også 10 millioner kroner ekstra årligt til fastholdelse og rekruttering af ansatte. Pengene skal blandt andet gå til uddannelse af kliniske vejledere og til gavn for erfarne ansatte. Det initiativ glæder Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden.
– Kredsen har gennem flere år presset på for at forbedre forholdene for studerende, nyuddannede og erfarne sygeplejersker. Jeg er glad for, at vores indsats har båret frugt. Det betyder, at der nu sættes penge af til kliniske vejledere og til indsatser målrettet de erfarne medarbejdere. Det er dem, som sikrer den daglige drift døgnet rundt, og som derudover varetager uddannelse og oplæring af de nye kolleger, siger formand Kristina Robins på kredsens hjemmeside.
– Næste skridt er at få omsat de gode intentioner til konkret handling – og så kommer vi heller ikke uden om at tale løn, tilføjer hun.
Region Midtjylland
I Midtjylland er det også alle partier, der står bag budgetaftalen.
Regionen har fået 217 millioner kroner ekstra i økonomiaftalen med regeringen til at dække udgifterne til et stigende antal børn og ældre.
Knap halvdelen af det beløb, helt præcist 101 millioner kroner, bliver næste år sendt ud til de enkelte hospitaler, der selv kan beslutte, hvordan de vil bruge pengene. Det ligger dog fast, at 10 procent skal bruges på at styrke arbejdet med at rekruttere faglærte, forbedre arbejdsmiljøet, sikre kompetenceudvikling og en god introduktion af nyansatte.
Derudover er der 43 millioner kroner ekstra til psykiatrien og et særligt løft til karkirurgien efter skandalen om de mange benamputationer, der kunne være undgået ved bedre behandling.
“Med vores deltagelse i budgetforliget er vi med til, at vi får et yderligere fokus på at sidestille psykiatrien med det øvrige sundhedsvæsen samt etablering af et udsatteråd. Vi sætter meget pris på, at indsatsen for at forebygge dødeligheden for borgere med psykiske sygdomme styrkes”, skriver Enhedslisten Midtjylland blandt andet på sin hjemmeside.
Det understreges i budgetaftalen, at situationen “kalder på skarpe prioriteringer, også prioriteringer, hvor nuværende tilbud revurderes.”
Region Syddanmark
Partierne bag budgetaftalen i Syddanmark konstaterer, at “sundhedsvæsenet står i en historisk svær situation som følge af blandt andet corona, lange ventelister og manglen på arbejdskraft”.
Trods den svære situation er der tale om et meget stramt budget med store nedskæringer.
Der bliver sparet 85 millioner kroner gennem en såkaldt rammereduktion. Dertil kommer nedskæringer og effektiviseringer for 43 millioner kroner og en besparelse på administration på fem millioner kroner.
Enhedslisten står som det eneste parti uden for aftalen.
– Selvom der tilføres en lille smule ekstra til sygehusene, så opvejer det slet ikke de flere ældre, de flere opgaver og de øvrige besparelser på indkøb, administration og det såkaldte teknologibidrag. Konsekvensen er et øget arbejdspres, hvilket for os at se er en helt forkert vej at gå i en tid, hvor ansatte flygter fra de dårlige arbejdsforhold på vores sygehuse, siger Lars Mogensen, regionsrådsmedlem for Enhedslisten i Syddanmark, i en udtalelse på partiets hjemmeside.
Aftalen indeholder otte millioner kroner ekstra til psykiatrien. Samlet set er der 35 millioner kroner til en ekstra indsats på udvalgte områder. Der er også ekstra penge til en ny ambulance og en akutbil.
Region Sjælland
I Region Sjælland er alle partier med i budgetaftalen.
“Enhedslisten er med i dette års budgetaftale for Region Sjælland. Det er ikke en aftale, som kommer i nærheden af at løse de store udfordringer, som vi har i regionen. Aftalen rummer dog en lang stribe af gode initiativer, som Enhedslisten støtter”, skriver Enhedslisten Sjælland på sin hjemmeside.
Partiet peger blandt andet på, at der er afsat 20 millioner kroner på budgettet næste år til at sikre bedre rekruttering og fastholdelse af ansatte.
Med budgetaftalen sættes der også årligt ekstra 36 millioner kroner af primært rettet mod kræftområdet, som blandt andet går til at sikre bedre overholdelse af tidsfrister i kræftpakker.
Region Sjælland har besluttet hvert år at gennemføre nedskæringer og effektiviseringer for at sikre ekstra penge til nye prioriteringer. I 2023 er der såkaldte tilpasninger for 40 millioner kroner, heraf er 25 millioner direkte nedskæringer.
Sjælland er den eneste region, der ikke tilfører ekstra penge til psykiatrien i deres budget for 2023. Her har politikerne valgt at vente på de penge, der følger med den nye psykiatriplan, som et flertal i Folketinget netop har vedtaget.
Læs også
Indland
Magre budgetter
Ekstra penge til militær betyder færre penge til velfærd i kommuner og regioner
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
