De forskellige partiers fremgang eller tilbagegang ved kommunalvalget i tirsdags svarer ret godt til den udvikling, der ses i de aktuelle meningsmålinger omkring et kommende folketingsvalg.
I takt med at kommunerne får mindre og mindre råderum til at føre en selvstændig politik på lokalt plan, stemmer stadigt flere vælgere ud fra landspolitik, når de sætter deres kryds ved kommunalvalget, konstaterer valgforsker Johannes Andersen, der er ekstern lektor på Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet.
– Den selvstændige kommunalpolitiske dagsorden fylder mindre og mindre i et Christiansborgstyret univers. Der er en stærkt øget central styring og kontrol af kommunerne fra Christiansborg. Det betyder, at flere og flere vælgere læner sig op ad deres landspolitiske holdninger, når de stemmer, forklarer Johannes Andersen.
Han henviser blandt andet til kommunernes økonomi, der er stramt styret af budgetlovens regler om begrænsning af det offentlige forbrug og fireårige budgetlofter.
Johannes Andersen peger på, at den statslige styring blev strammet gevaldigt op med strukturreformen i 2007, hvor 271 kommuner blev lagt sammen til kun 98 kommuner, og de 14 amter blev nedlagt og erstattet af fem regioner, der ikke selv kan opkræve skat.
– Med de nye store kommuner blev der åbnet for øget central styring fra Christiansborg over kommunernes økonomi og andre spørgsmål. Kommunerne får helt konkret besked om, hvor de skal effektivisere, hvor mange pædagoger der skal være og så videre. Der har været en stigende grad af centralisering. Kommunalbestyrelserne har i dag karakter af en bestyrelse, der skal styre driften, og regionsrådene er slet ikke andet end bestyrelser, siger valgforskeren.
– Kommunalpolitik er blevet en reguleret affære, hvor der bliver talt meget om drift og lidt om politik. Moderne kommunalpolitik handler meget om, hvor effektivt man kan køre driften med de ressourcer, der er til rådighed, når besparelserne er gennemført. Man har jo heller ikke mulighed for at hæve skatten uden risiko for at blive straffet, tilføjer han.
Socialdemokratiets tilbagegang
Johannes Andersen forklarer Socialdemokratiets markante tilbagegang ved kommunalvalget med en række landspolitiske spørgsmål.
Socialdemokratiet fik på landsplan 28,5 procent af stemmerne ved valget i tirsdags. Det er en tilbagegang på 3,9 procent. Det betyder, at partiet mister 86 medlemmer i landets kommunalbestyrelser.
Med 756 mandater på landsplan er Socialdemokratiet stadig landets største kommunalpolitiske parti. Det var da også det faktum, statsminister Mette Frederiksen valgte at sætte fokus på i sin tale ved valgfesten i København.
Men faktum er, at der er tale om Socialdemokratiets dårligste valg i årtier. Partiet er gået tilbage i 70 af landets 98 kommuner.
Den største tilbagegang er sket i landets største byer. I København har Socialdemokratiet mistet 10,3 procent af sine vælgere og er nede på kun 17,3 procent. Partiet har måttet se sig overhalet af Enhedslisten, der med 24,6 procent af stemmerne nu er det største parti i Københavns Borgerrepræsentation. En position der ellers har været Socialdemokratiets gennem de sidste 112 år.
Læs også
Socialdemokraterne straffet i København for at slagte natur og udvise magtarrogance
I Aarhus er Socialdemokratiet gået ni procent tilbage, i Odense godt ti procent og i Aalborg næsten 12 procent.
Selvom tilbagegangen er mindre i andre kommuner, er den udbredt over det meste af landet.
Der er flere faktorer, som spiller ind i forhold til Socialdemokratiets tilbagegang, mener Johannes Andersen.
– Regeringens håndtering af mink og corona har en betydning. I dele af befolkningen er der et ønske om at forsvare sin egen autonomi i forhold til en stram statsstyring, som vi har set i forhold til corona og især omkring mink. Der er en 15-20 procent af befolkningen, der har behov for at manifestere deres ønsker om autonomi og mod alt for meget statsomklamring, siger han.
Med de nye store kommuner blev der åbnet for en øget central styring fra Christiansborg af kommunerne.
Johannes Andersen, valgforsker
Som en anden årsag til Socialdemokratiets tilbagegang peger valgforskeren på klimadagsordenen, der fylder meget for især mange unge, der er skuffede over den socialdemokratiets håndtering af det spørgsmål.
– Den utilfredshed manifesterer sig ved kommunalvalget blandt mange unge, men også blandt ældre vælgere, der mener, at Socialdemokratiet burde have gjort det bedre. En tredje faktor er, at den mere akademisk baserede lønmodtagergruppe i storbyerne har følt sig svigtet af Socialdemokratiet i en situation, hvor partiet meget har fokuseret på at gøre noget for den klassiske arbejder, forklarer Johannes Andersen.
– Grundlæggende set føler akademikerne sig ikke længere med i det socialdemokratiske univers, hvor der for eksempel er fokus på at sikre tidligere pension til bestemte arbejdergrupper i stedet for at fokusere på universelle velfærdsgoder. Der er også planen om at flytte uddannelser ud til landområderne, som spiller ind her. Jeg tror, at de her faktorer er blandt de vigtigste årsager til, at Socialdemokratiet er blevet udfordret i de store byer. Samtidig er laget af akademikere også optaget af den grønne dagsorden, hvor de ikke mener, at Socialdemokratiet leverer, tilføjer han.
Valgforskeren mener også, at lokale stridspunkter omkring byggeri på naturområder og byudvikling med for eksempel mange højhuse og lignende har kostet Socialdemokratiet vælgere i de største byer. Han konstaterer, at partiet er bagud, når det gælder handling i forhold til at sikre naturen og biodiversiteten.
– Socialdemokratiet har lavet en klar beslutning om, at det ikke er det, de arbejder med lige nu. I stedet satser de på velfærdsinitiativer i forhold til udvalgte grupper som for eksempel tidlig pension, at få unge i arbejde og flere pædagoger til at passe børnene, siger Johannes Andersen.
Fremgang til SF og Enhedslisten
Han vurderer, at mange af de stemmer, Socialdemokratiet har mistet, er gået til Enhedslisten og SF, der begge er gået frem på landsplan. SF har en fremgang på 1,9 procent, mens Enhedslisten er gået frem med 1,3 procent efter en tilbagegang på 0,9 procent ved forrige kommunalvalg.
SF har efter valget 168 politikere i landets kommunalbestyrelser en fremgang på 42, mens Enhedslisten har fået 12 nye mandater og dermed er oppe på 114.
Ud over i København blev Enhedslisten også det største parti på Bornholm og det næststørste på Frederiksberg, hvor Enhedslisten ligeledes overhalede socialdemokratiet.
Læs også
– At SF og Enhedslisten er gået frem, skyldes også fokus på klimaspørgsmålet, mener Johannes Andersen.
Enhedslisten og SF har sammen med Radikale, der også gik frem, sandsynligvis også opsuget en del af Alternativets voldsomme tilbagegang. Partiet gik fra 20 mandater ved sidste kommunalvalg til kun fem denne gang. Ligesom ved meningsmålinger til folketingsvalg tegner der sig et billede af et parti i opløsning.
Dansk Folkeparti mere end halveret
Det samme kan siges om Dansk Folkeparti, der er blevet mere end halveret ved valget, fra 8,7 procent af stemmerne til kun 4,1 procent. Partiet gik også tilbage ved sidste kommunalvalg og er nu nede på 91 medlemmer af landets kommunalbestyrelser. En tilbagegang på 132 ved dette valg.
Dermed fortsætter Dansk Folkeparti den nedtur, der har stået på igennem lang tid. Kristians Thulesen Dahl har meldt sin afgang som partiformand på baggrund af valgresultatet. Hvem, der kan tage over efter ham, er uvist.
Allerede efter sidste kommunalvalg konstaterede Johannes Larsen, at der ikke længere er plads til Dansk Folkeparti, der har forsøgt at placere sig som et midterparti. Her er der allerede fyldt godt op af andre partier, og Socialdemokratiet har overtaget politikken omkring en stram indvandrerpolitik.
– Min vurdering er, at de vælgere, der har forladt Dansk Folkeparti ved dette valg, i stor udstrækning er gået til Venstre og Konservative, siger han.
Venstre havde en tilbagegang på 1,9 procent. Det var mindre end ventet og bliver derfor nærmest betegnet som en succes af partitoppen.
Konservative gik markant frem med 6,4 procent og fik dermed 15,2 procent af stemmerne på landsplan.
Nye Borgerlige har placeret sig i politisk tomrum
Nogle af de stemmer mener Johannes Larsen altså kommer fra Dansk Folkeparti. Modsat vurderer han ikke, at der er vandret mange stemmer fra Dansk Folkeparti til Nye Borgerlige, der gik frem fra 0,9 procent af stemmerne ved sidste kommunalvalg til 3,6 procent denne gang. Partiet har nu 64 politikere i kommunalbestyrelser rundt omkring i landet.
– Nye Borgerlige er ved at få fat og blive en kraft i den danske politiske kultur. De slår sig op som et nationalt konservativt parti med en bærende ide om mindre velfærdsstat og mere civilsamfund. De har lagt sig et sted, hvor der et er tomrum. Både Venstre og Konservative signalerer, at velfærdsstaten skal vi have, og Dansk Folkeparti har velfærd som et omdrejningspunkt, siger Johannes Andersen.
Han vurderer, at Nye Borgerlige vil opleve fremgang i den kommende tid.
Researchkollektivet Redox har op til kommunalvalget sat fokus på nogle af Nye Borgerliges kandidater, der kommer fra højreekstreme bevægelser.
Det gælder blandt andre tre kandidater med en baggrund i Generation Identitær, der selv kalder sig for en patriotisk ungdomsbevægelse, men af Redox bliver betegnet som nyfascister. Det drejer sig om Oliver Egelund Rose i Frederikshavns Kommune, Daniel Palsgaard i Aalborg Kommune og Jonas Zuschke i Aabenraa Kommune. Ingen af de tre blev valgt.
Søren Lind Jensen fra højrefløjsnetværket ORG var opstillet som Nye Borgerliges spidskandidat i Horsens Kommune og blev valgt ind.
Jens Beck Madsen, der ifølge Redox tidligere har demonstreret med Rasmus Paludan, lykkedes ikke med at komme i byrådet for Nye Borgerlige i Tønder Kommune. Han var opstillet som nummer to, og partiet vandt kun et enkelt mandat. Ligeledes lykkedes det heller ikke for det tidligere medlem af Dansk Samling, Kasper Mejlhede, at blive valgt ind i Nyborg Kommune, hvor han var spidskandidat.
Læs også
Motorvejsmodstandere i Aalborg vinder fire mandater og lover at bide tilhængerne i haserne
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.