Læserbrev
Verdens ni atommagter besidder til sammen ikke mindre end 12.512 atomsprænghoveder.
2000 af disse atomsprænghoveder er i højt beredskab og er allerede monteret på missiler eller bliver opbevaret på baser med atombombefly.
USA og Rusland sidder på næsten 90 procent af alle atomvåben i verden.
Alt det kan man læse i en opgørelse, som det svenske institut for fredsforskning SIPRI offentliggør i dag.
På trods af at vi ved så meget om konsekvenserne af atomvåben, så er dialogen om nedrustning på et lavpunkt. Det er et paradoks.
Rens van Munster, Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)
Hos Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), advarer seniorforsker i fred og vold i global politik Rens van Munster om, at der i øjeblikket sker en omfattende teknologisk oprustning og opgradering af de flere tusinde atomvåben.
– Det er en meget farlig situation. Verden befinder sig i et dårligt sikkerhedspolitisk klima. Modsætningerne mellem atommagterne USA og Kina bliver skærpet. Og krigen i Ukraine har øget spændingerne mellem USA og Rusland, siger Rens van Munster til Arbejderen.
Mangler fælles forståelse
Samtidig med den atomare oprustning har USA og Rusland opsagt eller annulleret de bilaterale aftaler, der hidtil har forpligtet atommagterne til at samarbejde og være i dialog.
– Det gør situationen endnu mere farlig, at de store atommagter USA og Rusland har opsagt de traktater, der hidtil har forpligtet dem til at være i dialog med hinanden og oplyse hinanden om øvelser og prøvesprængninger. Det øger risikoen for fejl. Man kan let forveksle et almindeligt missil med et atommissil – for man kan ikke se på en radar, om et missil bærer atomvåben eller ej, forklarer Rens van Munster.
Han uddyber:
– De øgede spændinger udstiller behovet for nedrustning. Selv under Den Kolde Krig havde atommagterne en fælles forståelse af, at det var helt nødvendigt at se bort fra deres økonomiske og politiske modsætninger og tage spørgsmålet om atomvåben seriøst og indgå fælles aftaler om nedrustning.
Han mener, at politikerne bør tage ønsket i befolkningerne om at nedruste atomvåben – og den store viden, vi har om konsekvenserne af atomvåben – alvorligt.
– Vi har langt større viden i dag om konsekvenserne af atomvåben. Det har store konsekvenser for mennesker, natur, klima, fødevaresikkerhed i generationer at bruge atomvåben. På trods af at vi ved så meget om konsekvenserne af atomvåben – så er dialogen om nedrustning på et lavpunkt. Det er et paradoks.
Rens van Munster forsker i, hvordan atomvåben former vores idéer om krig, politik og teknologi, samt i de historiske og nutidige forbindelser mellem atomvåben og klimaforandringer.
I øjeblikket forsker han i de sundheds- og miljømæssige konsekvenser af atomprøvesprængningerne under Den Kolde Krig.
– Atomprøvesprængninger foretaget for 40-50 år siden har store konsekvenser for vores sundhed og miljø, både i dag og langt ud i fremtiden, forklarer Rens van Munster.
Atomlande opruster teknologisk
Ifølge SIPRI er verdens atommagter i gang med at modernisere deres atomvåbenarsenaler for milliarder.
Der bliver investeret massivt i at opgradere atomsprænghoveder og kapaciteten til at affyre atomvåben.
– Der er et våbenkapløb i gang mellem atommagterne. Der bliver forsket i at gøre atomvåben hurtigere og sværere at opdage. Og der bliver forsket i at montere flere atomsprænghoveder på ét missil, så sprænghovederne kan dele sig og derfor er sværere at skyde ned. Der bliver forsket i kunstig intelligens, så man – meget hurtigt – kan iværksætte atomgengældelsesangreb, hvis man selv bliver angrebet – eller tror, at man bliver angrebet, fortæller Rens van Munster.
Ifølge Arms Control Association ventes USA’s opgradering af sine atomvåben at løbe op i to billioner dollar de næste 30 år.
Sidste år offentliggjorde USA’s præsident Biden et længe ventet dokument om principperne for USA’s atomvåben.
Heri slår USA’s regering fast, at formålet med USA’s atomvåben er at afskrække mod angreb udefra og sikre sine allierede og partnere og at beskytte USA’s vitale interesser.
I Storbritannien har regeringen annonceret, at man vil øge antallet af atomsprænghoveder fra 225 til 260. Desuden vil regeringen ikke længere give offentligheden indsigt i, hvor mange atomvåben, atomsprænghoveder man har klar.
I Frankrig er man gået i gang med at udvikle ballistiske atommissiler, der kan affyres fra ubåde, og man udvikler nye atommissiler, der kan affyres fra kampfly.
Flere tilslutter sig forbud – men ikke Danmark
I juli 2017 vedtog 122 lande (to tredjedele af FN’s medlemslande) FN-traktaten om forbud mod atomvåben.
Lande, der har skrevet under på traktaten, forpligter sig til ikke at udvikle, afprøve, fremstille eller på anden måde anskaffe sig eller lagre atomvåben.
Traktaten trådte i kraft 22. januar i 2021, og indtil nu har 68 lande ratificeret traktaten.
Flere og flere lande tilslutter sig FN-aftalen om forbud mod atomvåben – men ikke Danmark.
– Traktaten kan være med til at presse atommagterne til at nedruste. Initiativet til nedrustning kommer ikke fra atommagterne selv. Der skal noget andet til. I øjeblikket holder atommagter som USA, Rusland og en række NATO-lande inklusive Danmark sig væk fra de internationale aftaler om nedrustning af atomvåben. FN-forbudstraktaten udstiller atommagternes hykleri, i at de på den ene side påstår at ville en mere sikker verden – men på den anden side ikke ønsker at underskrive et forbud mod at bruge eller true med atomvåben, mener Rens van Munster.
Læs også
Den manglende danske ratificering undrer DIIS-forskeren.
– Den danske regering bør skrive under på traktaten eller som minimum deltage som observatør. Når Ukraine-krigen slutter, bløder det anspændte sikkerhedspolitiske forhold mellem stormagterne forhåbentligt op – og så skal vi være klar til sammen med andre lande at sætte spørgsmålet om nedrustning af atomvåben på dagsordenen, siger Rens van Munster.
Organisationen Forbyd Atomvåben – ICAN Danmark arbejder for, at Danmark tilslutter FN-traktaten om et forbud mod atomvåben. Traktaten forbyder enhver anvendelse af atomvåben, inklusive trusler om at bruge atomvåben.
Også FN-Forbundets landsmøde opfordrede i sidste måned Folketinget til at ratificere FN’s traktat om forbud mod atomvåben.
Til november afholdes et såkaldt statspartsmøde mellem alle de lande, der har underskrevet FN’s forbud mod atomvåben.
Forbyd Atomvåben – ICAN Danmark opfordrer den danske regering til at deltage som observatør.
Arbejderen har spurgt Udenrigsministeriet, om Danmark sender en repræsentant til mødet. Det gør Danmark ikke, lyder det korte svar fra ministeriet.
“Folketinget finder som øvrige NATO-lande, at traktaten om forbud mod atomvåben ikke vil bidrage til bestræbelserne om nedrustning og ikke-spredning, da den er uden deltagelse af atommagterne”, lyder forklaringen fra Udenrigsministeriet.
Forskere simulerer atomkrig
Hvis et land først bruger atomvåben, er der stor risiko for, at en egentlig atomkrig hurtigt vil brede sig.
I 2019 simulerede forskere ved Princeton University, USA ud fra offentligt tilgængelige data en atomkrig mellem USA og Rusland, der begynder med små taktiske atomvåben.
Simuleringen viste, at selv en såkaldt “begrænset” atomkrig vil slå 90 millioner mennesker ihjel inden for de første par timer – og dernæst føre en lang hale af yderligere død og ødelæggelse med sig.
Risiko for fejl
Rivaliseringen mellem stormagterne har betydet flere øvelser og flere prøvesprængninger, og det øger risikoen for fatale fejltolkninger.
Flere gange har fejl været tæt på at sætte gang i en altødelæggende atomkrig.
I 1983 forhindrede en russer verdens undergang ved, trods klare ordrer, ikke at udløse et modangreb, da radaren fejlagtigt viste tegn på et amerikansk raketangreb.
I 1967 udløste solpletter både masser af nordlys og en falsk alarm i de amerikanske varslingssystemer om et sovjetisk angreb. Systemet gav dengang amerikanerne op mod en halv time til at iværksætte et modsvar på et sovjetisk missilangreb, så fejlen blev opdaget, inden det var for sent.
Også i nyere tid har verden flere gange været på randen af atomkrig på grund af uvarslede militærøvelser.
Den 13. januar 2018 varslede et automatisk it-system et atomangreb mod Hawaii.
Samtidig betyder udviklingen af kunstig intelligens og de stadigt hurtigere missiler og fly, at den såkaldte varslingstid – fra en atombombe er affyret, til den rammer – at der ikke længere er tid til at undersøge, hvad der reelt sker.
Risikoen er, at man sætter kunstig intelligens til at styre affyringen – for ellers når man ikke at sætte et modangreb ind. Der er lavet krigsøvelser, der viser, at den stormagt, der bruger kunstig intelligens i en krig, ofte vinder, fordi de reagerer langt hurtigere.
Ifølge ICAN Danmark er nutidens atomvåben 25-50 gange kraftigere end de to atombomber, som amerikanske bombefly kastede over Hiroshima og Nagasaki i 1945.
Hvis 10-15 sprænghoveder rammer New York og Moskva, så vil der på 1/1000 sekund udvikles en temperatur som på solens overflade i en radius af seks kilometer, som får alt til at fordampe.
I en større radius vil der opstå storme med vindhastigheder på 900 km/t, som vælter og brænder alt som kan brænde. Al ilt forsvinder i området.
I New York vil 12-15 millioner mennesker dø på en halv time.
Ildstorme vil sende så store røgskyer op i atmosfæren, at solens lys bliver blokeret i en grad, så temperaturen falder 10-20 grader eller mere, og fotosyntesen går i stå i en grad, så økosystemerne kollapser, og fødevareproduktionen slår fejl, og milliarder af mennesker vil dø af sult.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
