Verden rundt
Til prides verden over fejres en seksuel og identitetsmæssig mangfoldighed og stolthed, der i moderne tid startede med Stonewall-optøjerne i New York i juni og juli 1969, hvor LGBTQIA+-personer kæmpede og demonstrerede mod politiets vold og diskrimination samt samfundets homofobi.
Denne kamp føres stadig i dag i Danmark og rundt omkring i Europa og verden. Og kampen virker tilsyneladende.
Accepten af LGBT+-personer har i hvert fald aldrig været større blandt befolkningerne i EU, pointerede organisationen for homo- og biseksuelle, transkønnede og interkøn-rettigheder, ILGA Europe, sidste år. Flere end to tredjedele mente, at LGBTQIA+-personer skulle have samme rettigheder som heteroseksuelle, viste en Eurobarometer-undersøgelse.
Og ja, vi har set en øget accept, især blandt yngre generationer og i større byer, mener forperson for Copenhagen Pride Benjamin Hansen. En accept der blandt andet bekræftes under pride-paraderne.
Sejre og tilbageslag
Men det er bestemt ikke alt sammen fryd og gammen, hverken herhjemme eller i det store udland.
I mange lande oplever LGBTQIA+-personer stadig forskelsbehandling eller diskrimination – inklusive Danmark – på trods af forskelsbehandlingsloven og ligestillingsloven. Og i en lang række andre lande er de decideret kriminaliseret eller risikerer dødsstraf.
I Danmark måtte vi vente til 1981, før homoseksualitet blev fjernet fra Sundhedsstyrelsens liste over sygdomme, og til 2010, før der var ligestilling af homo- og heteroseksuelle ved adoption.
Selvom vi har gjort fremskridt, er der stadig en reel trussel mod LGBTQIA+-personers sikkerhed og rettigheder. Derfor er det vigtigere end nogensinde at forsvare de rettigheder, vi har opnået, især i lyset af den globale modvind.
Benjamin Hansen, forperson, Copenhagen Pride
En undersøgelse, lavet sidste år af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, viser desuden, at danske LGBTQIA+-unge dobbelt så ofte er i mistrivsel end øvrige unge. En anden VIVE-undersøgelse viser, at mange LGBTQIA+-elever oplever manglende accept og ikke kan være sig selv i skole eller ungdomsuddannelse.
Og efter mange små og store sejre for LGBTQIA+-bevægelsen og for LGBTQIA+-personer herhjemme og rundt omkring i verden har der i de senere år været en række tilbageslag i kampen for, at mennesker må elske dem, de elsker, og være dem de nu engang er.
Blandt andet i Trumps USA, Ungarn og Tyrkiet.
– De seneste årtiers sejre inden for ligestilling mellem kønnene, kropslig autonomi, LGBTI-personers rettigheder og regeringsansvarlighed er truet. De skal og må forsvares, udtaler administrerende direktør i ILGA World.
Stadig en reel trussel
Og Benjamin Hansen er enig i, at kampen for LGBTQIA-rettigheder og -accept bestemt ikke er vundet. Heller ikke i Danmark, selvom danske prides og LGBTQIA+-bevægelser har gjort en stor indsats.
– Diskrimination på arbejdspladsen er stadig et problem – de seneste undersøgelser viser, at fire ud af fem LGBTQIA+-ansatte i Danmark har oplevet diskrimination de sidste to år. Der er også fortsat hadforbrydelser, som vi så eksempelvis mod Sønderborg Pride, hvor fem personer blev dømt, fortæller han.
– Det understreger, at selvom vi har gjort fremskridt, er der stadig en reel trussel mod LGBTQIA+-personers sikkerhed og rettigheder. Derfor er det vigtigere end nogensinde at forsvare de rettigheder, vi har opnået, især i lyset af den globale modvind, tilføjer Copenhagen Pride-forpersonen.
LGBTQIA+-rettigheder er menneskerettigheder
LGBTQIA+-personer er, ifølge ILGA Europa, ofte prøveklude for love, der får demokratiet til at smuldre. Og for at forsvare og forbedre LGBTQIA+-rettigheder yderligere er det vigtigt at styrke alliancer både lokalt og globalt, mener Benjamin Hansen.
– Vi skal sikre, at der fortsat er en konstruktiv dialog med politiske beslutningstagere, og sikre, at LGBTQIA+-rettigheder ikke kun beskyttes, men også fremmes i usikre tider. Samtidig er det essentielt at stå fast på vores værdier om mangfoldighed, lige rettigheder og inklusion, selv når vi møder modstand, og at sikre, at LGBTQIA+-personer ikke kun er beskyttet af loven, men også oplever reel accept og tryghed i hverdagen, tilføjer han.
Og her er støtte fra majoriteten og allierede afgørende.
– Når personer, uanset orientering eller kønsidentitet, aktivt støtter LGBTQIA+-rettigheder, skaber det et stærkt samfundsmæssigt pres for forandring. Allierede hjælper med at nedbryde fordomme og stereotyper og kan udfordre diskrimination på arbejdspladsen og i samfundet generelt. Når flere mennesker tager ansvar, bliver kampen for lige rettigheder ikke kun et LGBTQIA+-spørgsmål, men et spørgsmål om menneskerettigheder for alle, mener Benjamin Hansen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
