Folkering om Christiansborg
Hundredevis af demonstranter kulminerede en dags protester mod amerikanske baser, da de slog en folkering om Christiansborg fredag den 11. april. Her skulle politikerne førstebehandle lovforslaget som vil muliggøre de amerikanske baser. Fra morgenstunden blev de mange politikere mødt med bannere med tusindvis af underskrifter imod baseaftalen, og om eftermiddagen var der en demonstration på slotspladsen.
– Amerikanske baser på dansk jord er det modsatte af at blive beskyttet, uanset hvad politikerne fortæller os. Det er helt omvendt. Det er os der bliver tvunget til at beskytte baserne. Det luftforsvar, der skal købes for mange milliarder er jo for at beskytte de amerikanske baser og ikke danske byer, fortæller Anne-Marie Nielsen til Arbejderen. Hun er som aktiv del af Fredsinitiativet i Helsingør en af arrangørerne af dagens demonstration.
Bag demonstranterne blafrer en række bannere, der er prydet med navne på københavnske bydele, samt tusindvis af underskrifter mod baserne. De elleve københavnske bannere er suppleret med bannere fra Helsingør og Esbjerg. Tilsammen danner de en god ramme om demonstrationen på slotspladsen.
Ingen kontrol med atomvåben
Fællessang mod krig og oprustning lyder fra demonstrationen, og Fri Galaxe optræder. Konferencierer er Palle Bendsen fra ICAN/ Forbyd Atomvåben i Danmark. Han minder de forsamlede om, at hvis USA får lov at have baser i landet, kan Danmark ikke længere håndhæve vores politik om at forbyde atomvåben på dansk jord.
– Vores hovedparole er, at Danmark med baseaftalen afgiver suverænitet. Både på selve baseområderne, men også overalt, hvor enten militærfolk eller civilt ansatte på basen skulle bevæge sig rundt i landet. USA kan inddrage havne og veje, og Danmark kan ikke sige nej.
– Ifølge folkeretten har Danmark et ansvar, hvis USA bruger basen til angribe andre lande med droner eller bombefly. Men i aftalen afgiver vi retten til at håndhæve det ansvar. Vi kan ikke håndhæve forbuddet mod atomvåben, vi afgiver jurisdiktion over baserne, så der er al grund til at afvise den aftale, uddyber Anne-Marie Nielsen.
USA er ikke den “gode stormagt”
Undervejs i demonstrationen kommer talerne på plads. Jesper Dyhrberg, forperson fra SFU, Lisbet Schou fra Esbjerg Fredsbevægelse, Dan Sørensen, aktivist for fred og nedrustning, samt Nicholas Nyrop fra Global Aktion kommer på. Både Trine Pertou Mach fra Enhedslisten og Sascha Faxe fra Alternativet må melde afbud – de sidder stadig i Folketingssalen under demonstrationen, fordi debatten trækker ud.
– Jeg står her på vegne af Global Aktion, en aktivistisk solidaritetsorganisation der støtter politiske og sociale bevægelser i det Globale Syd, primært i det sydlige Afrika. Og lad mig fortælle jer en ting; vores partnere har aldrig nogensinde troet på den udbredte myte i Danmark om, at USA på noget tidspunkt skulle have været den “gode stormagt”.
– I de mange, mange år, vi i Danmark har pralet af vores tætte forhold til USA, har millioner af mennesker overalt i det Globale Syd lidt under USA’s brutale jernhånd, med tortur, sult, indespærringer, indskrænkede frihedsrettigheder og død til følge. Og det er denne voldelige supermagt, som vores regering nu velvilligt inviterer ind i vores hjem, indleder Nicholas Nyrop fra Global Aktion sin tale.
Bannere fra morgenstunden
Allerede fra morgenstunden gik protesterne mod baserne i gang. Tid til Fred – aktiv mod krig stillede deres mange bannere med underskrifter op i Slotsgården, da politikerne mødte ind fra kl. otte. I ugerne op til førstebehandlingen har aktivister fra gruppen besøgt bydel efter bydel i det københavnske, og samlet ikke mindre end 2.000 underskrifter på bannerne.
– Vi fik lavet en god aktion og en god dag, hvor det lykkedes at vise politikerne den modstand mod de amerikanske baser, der er i befolkningen. Dagen igennem fik vi markeret modstanden, og det er stærkt at se de mange forskellige grupper i fredsbevægelsen bidrage, siger Lizette Lassen, til Arbejderen.
Lizette Lassen er aktiv i Tid til Fred – aktiv mod krig, der op til førstebehandlingen havde været i 11 forskellige bydele i København. Hvert sted samlede de underskrifter imod baseaftalen på hvert sit banner, og de var disse bannere der prydede slotsgården fra morgenstunden.
Fortsætter med flere underskrifter
Aktivisterne fra Tid til Fred – aktiv mod krig tager et nyt banner med i Fælledparken 1. maj, med plads til mange flere underskrifter. Lizette Lassen fortæller, hvordan mange flere forbipasserende gerne ville stoppe op, snakke og lytte, og måske skrive under mod baserne, når aktivisterne stod med bannere, snarere end at dele en løbeseddel ud.
– Det er fortsat så vigtigt at få stoppet baseaftalen med USA. Jeg frygter for, hvad de kan bruge baserne til. Dels bruge dem til at føre krig og bombe fra, som de har gjort med deres baser i Italien, eller Diego Garcia i det Indiske Ocean, hvor Afghanistan, Syrien og Yemen er blevet bombet.
– Men jeg frygter også, at de bruger dem til illegale fangetransporter, eller det der er værre. Vi ser jo fotos fra CECOT fængslet i El Salvador, hvor USA udleverer mennesker til umenneskelige vilkår, og vi ved, at de har brugt deres netværk af baser til at have fanger og ulovlige afhøringer og tortur, slutter Lizette Lassen.
Folkering og fortsat kamp
– Vi slog en ring om både Folketinget og om dansk suverænitet. Ganske vist er det stadig oligarkerne der træffer beslutningerne, men vi fik vist modstand, fortæller Anne-Marie Nielsen fra arrangørgruppen. Hun uddyber, at en meningsmåling, bragt i Jyllands-Posten den 28. marts viste, at 52 procent af befolkningen er modstandere af baseaftalen.
– Vi havde gerne set at vi havde været ti gange så mange – meningsmålinger viser at flertallet af befolkningen er modstandere af de amerikanske baser. Så er de fire hundrede ikke særligt repræsentative for modstanden i befolkningen, også selvom det var en stærk og flot manifestation, siger Anne-Marie Nielsen.
– Vi må gøre den modstand synlig. Så fredsbevægelsen må nu finde så mange måder og former at vise modstanden på, som muligt, slutter Anne-Marie Nielsen af overfor Arbejderen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
