Regeringen ventes meget snart at tage de næste skridt for at føre den planlagte store reform af hele beskæftigelsesindsatsen ud i livet. Der er lagt op til at nedlægge jobcentrene og give kommunerne frie hænder til at organisere beskæftigelsesindsatsen. Samtidig kræver regeringen, at der skal spares tre milliarder kroner på området.
I maj 2023 nedsatte regeringen en ekspertgruppe, som skulle komme med anbefalinger til et nyt beskæftigelsessystem med større fokus på “frihed, forenkling og værdighed”. Samtidig var det en bunden opgave, at der skulle spares tre milliarder kroner på beskæftigelsesindsatsen.
Den 24. juni 2024 kom ekspertgruppen med sine anbefalinger, der blandt andet omfatter følgende forslag:
- Jobcentrene nedlægges, og kommunerne får fuld frihed til, hvordan de vil organisere beskæftigelsesindsatsen.
- Ressourceforløb, jobafklaringsforløb, revalidering og seniorjob afskaffes.
- Alle sygemeldte går automatisk ned på en lavere sygedagpengesats efter et fastsat antal uger. Den eneste mulighed for at forlænge perioden på den høje sats er livstruende sygdom.
- Færre samtaler, færre regler og mere individuel indsats.
- Der skal spares en milliard kroner på vejledning og opkvalificering. Dertil kommer andre nedskæringer på yderligere to milliarder kroner.
- Økonomiske sanktioner skal kun bruges over for borgere langt fra arbejdsmarkedet, hvis tilliden er brudt.
- Øget brug af private leverandører gennem udbud.
Det er en voldsom melding til de ansatte ude i landets jobcentre, som lige har været tvunget til at gennemføre nedskæringer på en milliard kroner. Penge, der skal være med til at finansiere den såkaldte Arne-pension.
Kontanthjælpsreform fylder meget
Men det er hverken de seneste nedskæringer eller den kommende beskæftigelsesreform, der bekymrer socialrådgiverne ude i landets jobcentre mest lige nu, fortæller Mette Louise Brix, der er socialrådgiver og faglig koordinator i Gribskov Jobcenter. Derudover er hun også forkvinde for beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening.
Mette Louise Brix oplever, at kollegaerne både i Gribskov og andre steder i landet i øjeblikket har hele deres opmærksomhed og bekymring rettet mod konsekvenserne af den kontanthjælpsreform, som trådte i kraft ved årsskiftet. Den betyder blandt andet, at mange kontanthjælpsmodtagere går meget ned i ydelse fra den 1. juli i år.
– Der er borgere, hvis månedlige ydelse bliver halveret, og vi har ikke mulighed i lovgivningen for at kompensere dem. Det er meget voldsomt og fylder meget for mine kollegaer på jobcentret. Nogle borgere kan se, at de vil få problemer med at blive i deres bolig. Andre spørger, hvordan de skal sikre deres børn mad. Det er helt urimeligt, at nogle bliver sat så meget ned i ydelse. Det vil få nogle alvorlige konsekvenser, siger Mette Louise Brix.
– Det rammer også mennesker med misbrug og unge med alvorlig psykisk sygdom. Socialrådgiverne er bekymrede for, hvad de kan finde på at gøre, tilføjer hun.
Jeg er virkelig bekymret for, at det kommer til at gå ud over de mest udsatte borgere, hvis kommunerne bliver sluppet helt fri. Der vil blive sat en nederste barre for indsatsen, som er meget lav; det betyder meget få samtaler og måske ingen indsats.
Mette Louise Brix, socialrådgiver
Gribskov Jobcenter har sendt brev ud til alle de kontanthjælpsmodtagere, der bliver sat ned i ydelse, og efterfølgende ringet alle personligt op ud fra en vished om, at mange ikke får tjekket deres eboks.
– Vi tilbyder alle borgerne en samtale. Selv om vi ikke kan trylle og sikre dem flere penge, forsøger vi at gribe borgerne på en ordentlig måde. Nogle, som er parat til det, kan vi måske i samarbejde med virksomhedskonsulenterne sikre nogle lønnede arbejdstimer, men mange kan ikke klare det lige nu. Vi kan selvfølgelig også stadig arbejde med at få folk i ressourceforløb, fleksjob eller på førtidspension, men det er jo en lang proces. Der er heller ingen billige boliger, vi kan henvise folk til, så det er en svær opgave, forklarer den faglige koordinator.
– At så mange bliver sat ned i ydelse er gået for meget under radaren i den offentlige debat. Jeg har været med til at skrive et debatindlæg, men der er ikke blevet talt meget om de konsekvenser, det vil få. Det er gået sent op for mange, at det også er en del af reformen. For eksempel har det været et chok for mange sagsbehandlere, tilføjer hun.
Kontanthjælpsreformen betyder også, at muligheden for at give særlig støtte til kontanthjælpsmodtagere med meget høje boligudgifter forsvinder.
Et andet nyt tiltag er 37 timers ugentlig arbejdspligt for borgere, der ikke opfylder de såkaldte opholds- og beskæftigelseskrav i kontanthjælpssystemet. Regeringen har direkte sagt, at arbejdspligten i særlig grad er tiltænkt indvandrerkvinder med ikke-vestlig baggrund. Arbejdspligten kan bestå af virksomhedspraktik, løntilskud, nytteindsats og i særlige tilfælde vejledning og opkvalificering.
– At planlægge arbejdspligten fylder meget ude i kommunerne lige nu. Jobcentrene er ved at finde ud af, hvilke borgere der er omfattet, og hvordan indsatsen kan tilrettelægges. Vi kan fritage borgere, der er for dårlige til en sådan indsats. Men efter min mening er det her helt tosset. Fokus bliver på, hvordan vi kan få de 37 timer til at gå op, ikke på hvad der giver mening i den enkelte sag. Det her har ikke noget med godt fagligt arbejde at gøre, konstaterer Mette Louise Brix.
Hun konstaterer, at arbejdspligten slet ikke hænger sammen med regeringens løfter om frisættelse og fokus på fagligheden.
Der er lige sparet en milliard på området
De ansatte på landets jobcentre, der lige nu knokler med at føre kontanthjælpsreformen ud i livet, har lige været igennem en stor besparelse på samlet set en milliard kroner. Nedskæringen var i særlig grad rettet mod tilbud om vejledning og opkvalificering. Regeringen mener, at arbejdsløse i stedet skal ud i en virksomhedsrettet indsats som for eksempel praktik.
– Men når der er tale om borgere, der er langt væk fra arbejdsmarkedet, kan de ikke altid komme direkte ud i et praktikforløb. Her har vi i stedet benyttet os af såkaldte forforløb, der for eksempel kan være et mestringsforløb, et kursus eller andet. Et lidt blødere forløb til en start. Nu har kommunerne måttet lave om på indsatsen. Men det ændrer jo ikke på, at der stadig er nogle borgere, som har brug for en mere understøttende indsats, konstaterer Mette Louise Brix og fortsætter:
– Politikerne sender et signal om, at de ikke anerkender de dårlige borgere, der ikke umiddelbart kan klare en praktik. De tæller ikke med. Men vi har jo tidligere set, hvordan de blødere tilbud har hjulpet mennesker i denne gruppe. Nu er signalet, at det kun er praktik, der virker.
Hun oplever, at kommunerne har opfyldt sparekravet på meget forskellige måder: Nogle kommuner har fyret ret mange ansatte i jobcentrene, andre har kunnet klare sig med at lægge indsatsen om og fundet penge andre steder, mens nogle har stoppet for samarbejdet med private leverandører, hvilket har betydet, at der er firmaer, som er gået nedenom og hjem. Mange steder har det betydet øget arbejdspres på sagsbehandlerne i jobcentrene.
Bekymring for den kommende reform
I den kommende beskæftigelsesreform, der forventes at være lige på trapperne, er der lagt op til at spare yderligere på vejledning og opkvalificering.
Regeringens ekspertgruppe, der kom med sine anbefalinger til reformen i juni sidste år, lægger op til at spare en milliard kroner på netop dette område. Dertil kommer andre besparelser på to milliarder kroner.
Ekspertgruppen skriver, at kommunerne får “fuld frihed til at organisere beskæftigelsesindsatsen og frihed til at vælge, hvilke dele af den kommunale forvaltning der skal varetage indsatsen for borgerne”.
– Jeg er virkelig bekymret for, at det kommer til at gå ud over de mest udsatte borgere, hvis kommunerne bliver sluppet helt fri. Der vil blive sat en nederste barre for indsatsen, som er meget lav; det betyder meget få samtaler og måske ingen indsats. Politikerne glemmer, at meget udsatte mennesker ikke bare kan gå ud og gøre noget selv. De har brug for hjælp og støtte. Vi efterlyser, at der kommer nogle klare retningslinjer for, hvordan vi skal arbejde med de her borgere, oplyser Mette Louise Brix.
Hun er enig i, at der er behov for at sanere kraftigt ud i det omfattende regelsæt og de tåbelige proceskrav, som politikerne har skabt gennem årtier.
– Min bekymring er rettet imod at sætte kommunerne helt fri. Det vil føre til store forskelle på serviceniveauet fra kommune til kommune. I øvrigt er det ikke muligt at spare tre milliarder kroner på beskæftigelsesindsatsen og samtidig sikre den nødvendige hjælp og støtte til den enkelte borger, siger den faglige koordinator, som også frygter, at det vil ende med alt for mange sager til den enkelte sagsbehandler.
I dag er forholdene ret gode i Gribskov Jobcenter, hvor hver sagsbehandler har omkring 40 sager. I andre kommuner kan det tal være oppe på 80 eller endnu højere.
I en række af de skandalesager med meget langtrukne og uværdige forløb på jobcentre, som politikerne bruger som argument for nu at ville nedlægge jobcentrene, har der netop været tale om meget store sagstal per sagsbehandler.
Mette Louise Brix erkender, at der i nogle kommuner har været problemer med at sikre en god nok behandling af de mest udsatte kontanthjælpsmodtagere.
– De fleste steder går det godt. Jobcentrene hjælper mange mennesker. Men nogle kommuner skiller sig negativt ud i forhold til indstillingen til den her gruppe borgere, der kan blive krævet dokumentation i en uendelighed, nogle gange handler det også om krav fra ledelsen. Der er også kæmpe forskel på, hvordan kommunerne sammensætter rehabiliteringsteams, om der er fokus på det økonomiske ansvar, eller man udelukkende baserer sig på faglighed, forklarer hun.
Foretræde for Beskæftigelsesudvalget
Dansk Socialrådgiverforening har advaret politikerne mod planen om at spare tre milliarder kroner på beskæftigelsesindsatsen. Onsdag den 8. januar havde fagforbundets forkvinder Signe Færch og Marie Vithen foretræde for Folketingets Beskæftigelsesudvalg.
De udtrykte over for udvalget glæde over, at der er politisk vilje til at give socialrådgiverne et større fagligt handlerum, men de understreger også, at en frisættelse ikke må betyde, at kommunerne sættes fri til at gøre nul og niks for borgerne.
– Vi har længe kaldt på et større fagligt handlerum, men en frisættelse af kommunerne kombineret med massive besparelser kan betyde, at de mest udsatte borgere bliver efterladt til at sejle i deres egen sø. Det vil være katastrofalt. I stedet bør man sikre, at socialrådgiverne har tid til at komme tæt på borgerne og deres udfordringer, sagde Signe Færch efter foretrædet.
– Socialrådgiverne i jobcentrene bokser med problemer, som skyldes mange års fejlslagen beskæftigelsespolitik. Politikerne har skabt nogle lovgivningsmæssige rammer, som er præget af mistillid til fagpersoner og borgere i systemet. Derfor har vi længe efterspurgt nytænkning, understregede hun.
Bekymret økonomiprofessor
Også fra helt andre kredse er der bekymring over det store sparekrav. På velfærdens Topmøde arrangeret af Dansk Erhverv den 29. oktober sidste år var professor i nationaløkonomi Nina Smith blandt oplægsholderne. Hun talte blandt andet om den kommende beskæftigelsesreform og pegede på, at der er god grund til at sanere ud i de omfattende regler på beskæftigelsesområdet.
– Der er 30.000 siders regulering, som jobcentrene skal overholde. Det er love, betænkninger, cirkulærer og så videre. Hvordan skal jobcentrene sikre sig, at de overholder alle reglerne, samtidig med at de får de her folk i arbejde, spurgte Nina Smith.
Hun ser et stort potentiale i at sætte jobcentrene fri ved at fjerne en stor del af de mange love og regler. Men økonomiprofessoren er i tvivl om, hvorvidt det vil lykkes med regeringens fremgangsmåde.
– Jeg er ret bekymret. Forlods sagde regeringen til kommunerne, som i forvejen er meget pressede, at de skal spare tre milliarder kroner på beskæftigelsesindsatsen. Det er virkelig dårligt at starte en afbureaukratiseringsproces på den måde, fastslog Nina Smith.
Høring på Christiansborg
På torsdag er der høring på Christiansborg om beskæftigelsesreformen. Høringen er arrangeret af Kooperationen og Foreningen Socialøkonomi. Her vil være oplæg fra blandt andre ekspertgruppen, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer og Kommunernes Landsforening samt debat mellem en række politikere.
Læs også
Indland
Hård dom over ekspert-udspil
Fagbevægelsen: Arbejdsløse mister rettigheder, mens kommuner får frit spil
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
