Enhedslisten arbejder sammen med sociale organisationer og andre partier på at bane vejen for en fattigdomslov, der sætter bindende mål for bekæmpelse af fattigdom.
Ideen om en fattigdomslov blev præsenteret på det fattigdomstopmøde, som Enhedslisten arrangerede den 13. december på Christiansborg. Topmødet samlede først og fremmest folk fra forskellige sociale organisationer og bevægelser, repræsentanter fra enkelte fagforbund samt mennesker ramt af fattigdom.
Bag ideen om en fattigdomslov står Kirkens Korshær, der laver et omfattende socialt arbejde med for eksempel varmestuer, herberger, rådgivning og sundhedsrum.
– I den virkelighed, som jeg bevæger mig i, er der mennesker, som dagligt springer måltider over, og som ikke har råd til medicin eller vintertøj. Der er forældre, der ikke har råd til at give deres børn et helt almindeligt fritidsliv, og i det her rige land er der 240.000 husstande, der ikke har råd til at holde hjemmet tilstrækkeligt opvarmet, fortalte Jeanette Bauer, chef for Kirkens Korshær, på fattigdomstopmødet.
I den virkelighed, som jeg bevæger mig i, er der mennesker, som dagligt springer måltider over, og som ikke har råd til medicin eller vintertøj.
Jeanette Bauer, chef for Kirkens Korshær
Hun fremhævede flere konkrete eksempler på fattigdommens grimme ansigt. For eksempel fra Kirkens Korshærs støttende arbejde i forhold til udsatte børnefamilier på Christianshavn i København. Her er blandt andet et madpakkeprojekt.
– Det startede med, at vores medarbejdere oplevede, når børnene kom ned i børnecaféen efter skole, at de snacks, der var stillet frem, forsvandt i løbet af ingen tid. For mange børn var det den første mad, de fik den dag. Det er jo fuldstændig forrykt. Derfor tilbød vi at smøre madpakker til dem. Det startede med, at fem børn var med i madpakkeordningen, nu er vi oppe på 25. De får en madkasse til hele familien, fordi vi fandt ud af, at de delte maden med deres familie, fortalte Jeanette Bauer.
Kirkens Korshær er skuffede over de stort set fraværende initiativer fra Christiansborg i forhold til at bekæmpe fattigdom.
– Vi er ramt af en desperat utålmodighed. Derfor foreslår vi en fattigdomslov. Inden vi lavede forslag til en fattigdomslov, gennemførte vi en undersøgelse. Den viste, at 62 procent af danskerne mener, at der skal gøres mere for at bekæmpe fattigdom, sagde Jeanette Bauer. Hun oplyste samtidig, at ideen om en fattigdomslov er inspireret af klimaloven.
Fire punkter til fattigdomslov
Der er fire punkter i forslaget til en fattigdomslov fra Kirkens Korshær. For det første skal den internationale forpligtelse til at halvere andelen af fattige i Danmark inden 2030 være en bindende del af dansk lovgivning. Det mål har Danmark bundet sig til ved tilslutning til FN’s verdensmål.
For det andet skal enhver nytiltrådt regering fremlægge et program for, hvordan den har tænkt sig at bidrage til at nå de fastsatte mål. For det tredje skal der nedsættes et fattigdomsråd, der årligt skal vurdere, om regeringen skal pålægges at fremlægge nye initiativer.
Endelig skal Danmark have en ny fattigdomsgrænse, som kombinerer elementer fra de forskellige metoder til at opgøre fattigdom på.
Jeanette Bauer, chef for Kirkens Korshær. Foto: Arbejderen
– Det er en kæmpe glæde, at Victoria Velásquez og Enhedslisten har kastet sig ind i arbejdet med en fattigdomslov. Jeg bliver lidt glad og fortrøstningsfuld over, at så mange er samlet i dag til fattigdomstopmøde. Der er brug for forandring. Enhedslisten har udarbejdet et forslag til en fattigdomslov, der er rigtig fornuftigt, konstaterede Jeanette Bauer.
Victoria Velásquez, der er social- og beskæftigelsesordfører for Enhedslisten, orienterede om, at Enhedslisten på baggrund af konkrete input fra Kirkens Korshær og andre organisationer arbejder med at lave et konkret beslutningsforslag om en fattigdomslov og få andre partier med på ideen. Alternativet og SF har meldt ud, at de er åbne over for ideen.
– Vi regner med, at det endelige forslag bliver stillet i Folketinget til marts næste år, oplyste Victoria Velásquez på fattigdomstopmødet.
Stor skuffelse over aftale om kontanthjælp
Både Kirkens Korshær og Red Barnet, der også deltog med en oplægsholder på topmødet, er dybt skuffede over den kontanthjælpsaftale, der for nylig er lavet politisk forlig om.
– Vi har oplevet en stor skuffelse over kontanthjælpsaftalen. Vi har sat fokus på, at ydelser og økonomi betyder noget, og så ser vi en aftale, der ikke på nogen måde tager livtag med den børnefattigdom, vi har set i så lang tid, sagde Inger Neufeld, politisk chefkonsulent i Red Barnet.
Hun pegede blandt andet på problemet med, at regeringen har afskaffet det midlertidige tilskud til børnefamilier. I første omgang blev det erstattet af den mindre inflationshjælp, men fra årsskiftet er det helt slut med ekstraordinær hjælp til de fattigste børnefamilier.
– Med aftalen er der kommet en accept i det politiske system på Christiansborg af børnefattigdom og fattigdom generelt. Aftalen vil løfte omkring 4000 børn ud af fattigdom i 2045. Det gør man vel vidende, at det er dokumenteret, at knap 50.000 børn lever i fattigdom i Danmark i dag. Det betyder, at politikerne gør noget for 4000 børn, men efterlader tusindvis af børn i fattigdom sammen med tusindvis af voksne. Det burde ikke ske i et samfund så rigt som det danske, sagde Jeanette Bauer.
– Det er en besynderlig situation. På den ene side anerkender politikerne, at fattigdom eksisterer, på den anden side ønsker man ikke for alvor at gøre op med den. Det kan godt bliver lidt frustrerende at skulle blive ved med at sige: “Det er rigtig fine små tiltag venner, men vi er overhovedet ikke i mål, faktisk slet ikke i nærheden af målet”, tilføjede hun.
Kirkens Korshær efterlyser, at politikerne sætter sig et mål om helt at afskaffe fattigdom, ligesom der på hjemløseområdet er lavet et mål om, at nul mennesker skal leve i hjemløshed.
– Tag nu og gør det samme med fattigdom. Det kan ikke passe, at et af verdens rigeste lande bokser med så store basale afsavn for mennesker i stort hobetal. Det, vi forsøger med forslag om fattigdomslov, er at få sat fokus på, hvordan det her opleves af mennesker, og det opleves som en tilværelse, der er meget hård og meget barsk og med helt basale mangler. Så lad os sige politisk: Vi vil ikke have sådan et samfund, det mener vi ikke er social retfærdighed, erklærede Jeanette Bauer og høstede store klapsalver fra salen.
Grænse for fattigdom
På topmødet var der stor opbakning til ideen om en fattigdomslov. En af oplægsholderne, sociolog Morten Ejrnæs, satte dog spørgsmålstegn ved det fornuftige i at bruge ressourcer på at udforme en ny fattigdomsgrænse. Han udtrykte bekymring for, at det kan føre til langvarige diskussioner om, hvordan en sådan grænse skal sættes, og betyde, at der ikke bliver handlet hurtigt, som der er behov for.
– Det er ikke særlig svært at finde ud af, hvad fattigdom består i. Det er faktisk undersøgt grundigt. Vi kan godt gå i gang nu. Fattigdom er relativ i forhold til de mennesker, vi er i nærheden af. Det med to dollars om dagen gælder altså ikke i et velfærdssamfund. Det handler om ikke at have penge til at købe den mad og de ting, som alle andre synes er en selvfølge, erklærede Morten Ejrnæs.
– Fattigdom er, når din indkomst er mindre end halvdelen af medianindkomsten. Det er så enkelt, tilføjede han.
Morten Ejrnæs, sociolog. Foto: Arbejderen
Medianindkomsten er det beløb, der deler indkomstmodtagerne i to lige store grupper, dem der ligger over, og dem der ligger under medianindkomsten.
Morten Ejrnæs påpegede, at det er den metode, OECD, FN, Danmarks Statistik og AE-Rådet bruger, når de beregner antallet af fattige.
Han understregede i øvrigt, at antallet af fattige børn i Danmark er faldet fra omkring 64.000 tilbage i 2017 til godt 47.000 i dag.
– Det er i sig selv en god historie, konkluderede han og tilføjede i næste sekund et men i forhold til, hvordan udviklingen vil gå fremover.
Fattigdommen er blevet dybere
Samtidig med at der er blevet færre fattige børn, er fattigdommens dybde blevet større hos dem, der er ramt af fattigdom. Det viser en opgørelse fra OECD. Danmark ligger her dårligere end 13 lande som for eksempel Irland, Slovenien, Polen og Tyskland.
– Det ser ikke særlig godt ud. Det undrer mig, at det ikke bliver diskuteret. i Danmark er vi rigtig gode til at gøre de fattige endnu mere fattige. Det er fantastisk vigtigt at få med i en diskussion om fattigdom, sagde Morten Ejrnæs.
Det kan Jeanette Bauer fra Kirkens Korshær nikke genkendende til. De møder også stadig flere mennesker i dyb fattigdom, som er afhængige af den krisehjælp, de kan tilbyde.
– Hvor det tidligere var sidst på måneden, at der var brug for hjælp, er det nu midt på måneden. De her mennesker er maksimalt pressede og har ikke råd til alt det, som andre tager for givet, fortalte hun.
Økonom Birthe Larsen, der er aktuel med bogen “Hvorfor stiger uligheden – og hvad gør vi ved det?” satte i sit oplæg fokus på, hvordan store dele af den bedrestillede del af befolkningen ikke aner, hvilke vilkår fattige familier lever under i Danmark. Blandt andet boligpriser er med til at skille de bedst stillede fra de fattige, som er tvunget til at bo i bestemte kvarterer og dele af landet.
– Derfor kan vi opleve en skattechef i Dansk Erhverv udtale i et modsvar til et interview med mig om min bog, at han ikke tror på, at “50.000 børn lever i det, jeg vil kalde fattigdom”. Han ser dem ikke og tror derfor ikke, at de er der, sagde Birthe Larsen på topmødet.
Victoria Velásquez fra Enhedslisten. Foto: Arbejderen
Blandt oplægsholderne var også Jane Pihlmann, der fortalte om, hvordan mange syge mennesker i årevis bliver fastholdt i fattigdom på kontanthjælp. Hun har selv oplevet at gå fra et vellønnet job til et liv på kontanthjælp efter en ulykke.
Linda Villadsen fra Næstehjælperne havde en anden indfaldsvinkel i sit oplæg. Hun satte fokus på, hvordan Næstehjælperne gennem aktioner landet over har været med til at synliggøre fattigdommen i det offentlige rum.
– Vores aktiviteter har været med til at give mennesker håb og skabe netværk mellem mennesker, der er ramt af fattigdom, så de kan være med til at løfte hinanden. Det betyder noget, også selvom det ikke er lykkedes at få de store lovændringer igennem, konstaterede Linda Villadsen. Hun tilføjede, at det kan være svært at holde modet oppe, når der er så lidt lydhørhed på Christiansborg.
Victoria Velásquez lovede at gøre sit til at fastholde fokus på konsekvenserne af fattigdom, at råbe højt i Folketinget, kæmpe for lovændringer, fortsætte det tætte samarbejde med de sociale organisationer og bevægelser samt gøre fattigdomstopmødet til en årligt tilbagevendende begivenhed.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Meget godt, men hvordan kan det være at det danske velfærd er pist forsvundet gennem de seneste 3-4 år? Kan det være at statens ressourcefordeling til håndtering af corona samt krig i Ukraine, som bl.a. Enhedslisten har været varm fortaler for, har forarmet det danske folk; hvor specielt dem i bunden af samfundet (ældre; syge; uden job; lavt lønnede) har mærket de økonomiske konsekvenser af regeringens beslutninger?
Kan det være at Enhedslisten skulle have prioriteret den danske befolknings interesser højere end at omfordele landets ressourcer til det bio-farmaceutiske samt militære industrielle kompleks bestående af milliardærslænget, som ingen penge/ressourcer mangler?
Enhedslisten og resten af den korporative stat har altså medvirket til en historisk ulighedsforøgelse samt generel utryghed i samfundet, men lader til at være bekymret over en stigning i fattigdom! Glædelig jul til alle dem som har råd.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Du kan være med til at sikre, at Arbejderen fortsat kan udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Bliv abonnent eller overfør et støttebeløb.
