Læserbrev
Efter langvarige forhandlinger er der indgået en aftale om et nyt kontanthjælpssystem.
I modsætning til udspillet fra Ydelseskommissionen bliver ingen ydelser sat ned. Alle i kontanthjælpssystemet får en lidt højere ydelse.
Men selv om aftalen indeholder flere positive tiltag, er reaktionerne meget beherskede blandt de sociale organisationer, Arbejderen har talt med.
– Det her er et lille skridt i den rigtige retning. Men der vil stadig være rigtig mange fattige børn, også efter at den her aftale er implementeret, og det vil den først være om ret lang tid, nemlig den 1. januar 2024, siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.
– Jeg medgiver, at der er nogle rigtige principper i aftalen. Men lidt højere satser ville vi have været nærmere på målet, tilføjer han.
Har fundet en halv milliard til aftalen
Regeringen har indgået aftalen med SF, Enhedslisten, Radikale, Alternativet og Kristendemokraterne. Ydelseskommissionen, der kom med sine anbefalinger til et nyt kontanthjælpssystem i maj sidste år, blev pålagt, at det ikke måtte koste en krone ekstra.
Men partierne har i forhandlingerne fundet omkring en halv milliard kroner ekstra om året. De 95 millioner kroner findes ved at afskaffe boligstøtte ved forældrekøb, mens resten kommer fra den finanspolitiske ramme til finansloven for 2023.
Regeringen er sammen med SF, Radikale, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne den 14. juni 2022 blevet enige om et nyt kontanthjælpssystem. Hovedpunkterne er:
- Ingen i kontanthjælpssystemet mister penge. Det månedlige rådighedsbeløb stiger fra 50 kroner til 1150 kroner om måneden alt efter familietype og hvilken ydelse, du er på.
- Kontanthjælpsloftet afskaffes og erstattes af en indkomstrappe med et fast niveau for, hvor meget kontanthjælpsmodtagere maksimalt kan modtage i boligstøtte og særlig støtte.
- 225-timers reglen bevares.
- Det midlertidige børnetilskud videreføres som et permanent børnetillæg til forsørgere, der modtager selvforsørgelses- og integrationsydelse eller er berørt af den nye indkomsttrappe. Satserne svarer til det midlertidige børnetilskud fratrukket fritidstillægget.
- Fritidstillæg til alle børn i kontanthjælpssystemet på 250 kr. pr. barn hver måned – max 1000 kr. pr. familie.
- Afklaringsret til borgere over 30 år, der har været i kontanthjælpssystemet i to år eller mere.
- Kravet om, at kontanthjælpsmodtagere skal hæve arbejdsgiverindbetalte pensioner med tilbagekøbsret, ophæves.
- Formuegrænsen for at modtage kontanthjælp hæves fra 10.000 kr. til 12.000 kr. for enlige og fra 20.000 kr. til 24.000 kr. for ægtepar.
- Receptpligtig medicin bliver gratis for alle børn og for voksne, der har været i kontanthjælpssystemet i et år.
Det betyder, at partierne undgår at sætte grupper af kontanthjælpsmodtagere ned i ydelse for at nå det erklærede mål om bedre forhold for børnefamilier i kontanthjælpssystemet. Alle får et lidt større rådighedsbeløb ifølge beregningerne bag aftalen.
Det er forskelligt, hvor stort det ekstra rådighedsbeløb er, alt efter hvilken familietype og hvilken ydelse der er tale om. Mange vil kun få 50 kroner ekstra i rådighedsbeløb om måneden, mens den gruppe, der vil få mest, er enlige kontanthjælpsmodtagere under 30 år med fire børn, som vil få 1350 kroner ekstra til rådighed om måneden.
Glæde over afklaringsgaranti
– Aftalen udrydder ikke fattigdom. Men det er positivt, at man ikke sænker nogen ydelser, siger Kira West, formand for Rådet for Socialt Udsatte.
– Nogle af ydelserne er meget lave. Man kan ikke leve bæredygtigt på dem i lang tid. Derfor er vi meget positive overfor, at der nu kommer en afklaringsgaranti for aktivitetsparate borgere over 30 år, der har været i kontanthjælpssystemet i to år, tilføjer hun.
Gruppen af aktivitetsparate omfatter mennesker, der har store sociale eller helbredsmæssige problemer eller af andre årsager ikke indenfor en nær fremtid er i stand til at komme i arbejde eller uddannelse.
– Vi vil følge med i, hvordan den her del af aftalen bliver udmøntet. Der skal være tale om en grundig faglig vurdering, der kan godtgøre, om det er realistisk at have et mål om beskæftigelse på kort sigt. Er det ikke det, skal borgeren over på en anden og højere ydelse som for eksempel midlertidig pension, førtidspension eller fleksjob, fastslår formanden for Rådet for Socialt Udsatte.
Afklaringsgarantien indebærer også ret til en efterfølgende årlig genvurdering.
Kira West glæder sig også over, at børn i kontanthjælpssystemet fremover kan få gratis receptpligtig medicin, mens voksne får samme mulighed efter et år på kontanthjælp.
Det her er et lille skridt i den rigtige retning. Men der vil stadig være rigtig mange fattige børn, også efter at den her aftale er implementeret.
Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår
Modsat er Rådet for Socialt Udsatte skuffet over, at 225-timers reglen ikke bliver afskaffet.
Reglen betyder, at kontanthjælpsmodtagere kan få nedsat deres hjælp, hvis de ikke har haft mindst 225 timers ordinært arbejde i løbet af det seneste år.
– Vi havde gerne set, at 225-timers reglen blev afskaffet. Hvis man ikke kan arbejde 225 timer, er det fordi, man har svære problemer. De bliver ikke mindre, fordi man bliver sat ned i ydelse, konstaterer Kira West.
Til gengæld er hun positiv overfor, at det fremover bliver muligt at tjene mere uden at blive trukket i kontanthjælp. Med aftalen kan en kontanthjælpsmodtager tjene mellem 2500 og 5000 kroner om måneden, før der sker modregning.
Aftalepartierne afskaffer kontanthjælpsloftet og indfører i stedet en såkaldt indkomsttrappe, der fastsætter forskellige niveauer for det maksimale beløb, man kan modtage samlet i boligstøtte og særlig støtte ved siden af kontanthjælpen.
Det mere konkrete indhold af indkomsttrappen fremgår ikke af aftalen.
– Vi har til gode at se, hvad trappemodellen betyder, når den bliver foldet ud. Det er svært at gennemskue ud fra aftalen, siger Kira West.
Fritidstillæg til børnefamilier
Der er forbedringer til børnefamilierne. Alle børn i kontanthjælpssystemet får et månedligt tillæg til fritidsaktiviteter på 250 kroner, dog højest 1000 kroner per familie. Forældrene skal dokumentere, at pengene bliver brugt på barnets fritidsaktiviteter. Beløbet er markant lavere end de 450 kroner, Ydelseskommissionen foreslog.
– Det er selvfølgelig bedre end ingenting. Men kommissionens forslag baserede sig jo på ret omhyggelige beregninger af, hvad det koster at få et fritidsliv som andre børn, siger Rasmus Kjeldahl, der understreger, at det er positivt, at pengene går direkte til børnene.
– Der skal bare findes en håndterbar måde at administrere det på, tilføjer han.
For børnefamilier på den ekstra lave selvforsørgelses- og hjemsendelsesydelse bliver det midlertidige børnetilskud, der blev indført i september 2019, gjort permanent. Satsen svarer til størrelsen på det midlertidige børnetilskud i dag fratrukket fritidstillægget. Det betyder, at de børnefamilier med typisk udenlandsk baggrund, der er på denne lave ydelser, er blandt dem, der får mindst ud af aftalen.
– Fra Red Barnets side havde vi ønsket, at fritidstillægget blev lagt oven i børnetillægget. For vi ved, at selv i de familier, som indtil nu har modtaget det midlertidige børnetilskud, har børnene lidt meget store afsavn. Vi havde håbet på, at langt flere børn ville blive løftet ud af fattigdom, og at det generelle ydelsesniveau ville blive højere. Det er skuffende, at det ikke er sket. Vi har et kæmpe problem i Danmark med børn, der vokser op i fattigdom, og det problem er kun endnu mere akut nu med de stigende priser, siger Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær for Red Barnet i en pressemeddelelse.
Det fremgår af aftalen, at den vil løfte 9200 børn op over lavindkomstgrænsen. I alt er der godt 39.000 børn i kontanthjælpssystemet.
Unge psykisk syge beholder tillæg
Mia Kristina Hansen, formand for SIND, Landsforeningen for psykisk sundhed, glæder sig over, at forslaget fra Ydelseskommissionen om at tage det særlige tilskud fra unge kontanthjælpsmodtagere, der lider af de psykiske sygdomme skizofreni og borderline, ikke er kommet med i aftalen.
Hun er også tilfreds med de nye regler for medicintilskud og fokus på at hjælpe børn i udsatte familier.
– Men der er samtidig en mistænkeliggørelse af forældrene i den retorik, der bruges i aftalen. Det er som om, de vil prøve at snyde systemet, som om de ikke ønsker at arbejde. Det er jeg ked af. Der slås på, at det skal kunne betale sig at arbejde, men i stedet for kun at se på de offentlige ydelser, kunne man jo også opfordre fagforeningerne til at gøre en indsats for at hæve de lavtlønnedes lønninger, så de fik et løft. Der er blevet en meget stor kløft mellem lavt- og højtlønnede, siger Mia Kristina Hansen.
Læs også
Indland
Udspil fra Ydelseskommission
Unge med psykiske lidelser mister penge i udspil til nyt kontanthjælpssystem
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
