Udtalelse
Børn og unge med “ikke-vestlig baggrund”, som har en eller to forældre uden uddannelse og job, og som bor i såkaldte udsatte boligområder med boligsocial helhedsindsats, klarer sig bedre end danske børn i samme slags boligområder. De klarer sig også bedre end børn med samme vilkår og geografiske baggrund, som ikke bor i udsatte boligområder.
En større del af ovennævnte gruppe unge afslutter folkeskolen og begynder på en ungdomsuddannelse eller fuldfører en videregående uddannelse.
Det er et af resultaterne af en ny undersøgelse, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter For Velfærd (VIVE) har foretaget for Landsbyggefonden.
Landsbyggefonden har siden år 2000 sammen med kommuner og boligorganisationer gennemført boligsociale helhedsindsatser, som er en tidsbegrænset områdebaseret social indsats til borgere i udsatte boligområder. Indsatsen kan blandt andet bestå i at sørge for, at de udsatte børn kommer til fodbold, og at de udsatte unge får et fritidsjob. Indsatserne har nu vist sig markant at øge de unges chancer for at klare sig godt i livet, “og de klarer sig på en række områder bedre end deres jævnaldrende i befolkningen,” hedder det i VIVE’s undersøgelse.
Den boligsociale helhedsindsats gennemføres i samspil med øvrige indsatser og i partnerskaber mellem de kommuner, som boligområderne ligger i, forklarer VIVE på sin hjemmeside.
68 såkaldt udsatte boligområder med godt 200.000 indbyggere i 42 forskellige kommuner har fået en sådan boligsocial helhedsindsats, og VIVE har fra 2015 til 2018 undersøgt, hvordan børnene og de unge har klaret sig på en lang række parametre.
De konkrete indsatser er blevet planlagt af kommunale ledere og myndighedspersoner på socialområdet og udført i et samarbejde mellem kommunale fagpersoner og fagpersoner, som er ansat i boligområderne, og instanser som for eksempel praktiserende læger er blevet inddraget efter behov.
Gode resultater trods øget fattigdom
Resultatet af VIVE’s undersøgelse er godt nyt i en tid, hvor flere familier i “de udsatte boligområder” er blevet ramt af fattigdom.
Selv om der har været en markant stigning i indkomst fra år 2000 til i dag, har det nemlig vist sig, at uligheden i indkomst samtidig har været markant stigende, og at mennesker med “ikke-vestlig oprindelse” er blevet ramt hårdere af relativ fattigdom end resten af befolkningen. Således var fem procent af alle borgerne ramt af fattigdom i 2000. Tallet er ifølge VIVE’s undersøgelse steget til 15 procent for borgere af “ikke-vestlig oprindelse” og til ni procent for resten af befolkningen.
Læs også
VIVE’s undersøgelse viser, at børn af forældre uden uddannelse og job har forhøjet risiko for at klare sig dårligt i skolen og senere i livet. Forældrenes tilbageholdenhed og manglende kunnen i forhold til at hjælpe børnene, for eksempel med sprogstimulering, lektier og til at deltage i arrangementer og fritidstilbud, vurderes at være mulige årsager.
De boligsociale indsatser har derfor, specielt i forhold til de mindre børn hovedsageligt bestået i at få disse forældre inddraget i aktiviteter, som klædte dem på med viden og færdigheder, så de bedre kunne støtte børnene, og så de i højere grad deltog i arrangementer i børnehaven, skolen og andre relevante steder.
Mange slags indsatser
I undersøgelsen indgår 200 sådanne indsatser med fokus på forældre og læring.
Forældrene er for eksempel blevet tilbudt familiekurser, familiecaféer og familiecamps, temafester og oplysningsinitiativer om sundhedsfremme og kost.
I forhold til skolebørn er der også blevet udbudt mange forskelligartede tilbud, men tyngden har ligget på, at udvalgte børn fik faglig støtte, lommepenge eller fritidsjob.
Det vurderes i undersøgelsen, at alle indsatser har bidraget positivt til, at flere “ikke-vestlige” børn fra udsatte familier i de støttede områder klarer sig bedre i skolen.
Andelen af unge, som får mindst 02 i karakter ved folkeskolens afgangseksamen, er generelt steget, men den er steget mere i de områder, som er støttet boligsocialt, end andre steder, lyder resultatet.
Samtidig vurderes det også, at indsatsen har bevirket, at flere af de udsatte, “ikke-vestlige” unge uddanner sig.
I 2002 var 22 procent af de unge i de støttede boligområder i gang med en ungdomsuddannelse, hvor tallet var 31 procent for alle unge. I 2019 var det vokset til 33 procent i de støttede områder og 37 procent for alle unge.
Livstilfredshed og “ikke-vestlig herkomst”
VIVE’s undersøgelse indeholder blandt andet en stor spørgeskemaundersøgelse, hvor 1069 børn og unge på mellem 13 og 29 år har svaret på en række spørgsmål.
Den del af undersøgelsen viser – til manges overraskelse – at børn og unge af “ikke-vestlig herkomst” i boligområder med boligsociale helhedsindsatser generelt oplever bedre livskvalitet end unge generelt.
92 procent af de yngste på mellem 13 og 15 år og 86 procent af de ældste på 16 til 29 år oplever således sig selv som del af et fællesskab, hvor tallet er 86 og 75 procent for børn og unge generelt.
Samtidig fremgår det af undersøgelsen, at signifikant færre unge af “ikke-vestlig herkomst” føler sig ensomme end generelt for aldersgruppen.
Også den generelle livstilfredshed er højere for unge med “ikke-vestlig baggrund” end hos unge generelt.
89 procent af pigerne og kvinderne med “ikke-vestlig baggrund” oplevede i undersøgelsen god eller meget god livstilfredshed, hvor tallet var 79 procent for piger og kvinder i aldersgruppen generelt.
Tendensen var den samme for drenge og mænd.
91 procent med “ikke-vestlig baggrund” havde god eller meget god tilfredshed med deres liv, hvor tallet var 88 procent for drenge og mænd i aldersgruppen generelt.
Læs også
Indland
Lejere betaler for ghettolov
Beboere i Bispehaven får millionregning for ghettolovens krav om nedrivninger
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
