Det står efterhånden klart, at de tre hoved-motivationer ved afskaffelse af forbeholdet er: 1) Afrika; 2) støtte til våbenindustrien; 3) at “give EU et kram” (fra en af Alternativets valgplakater).
Ifølge de danske ja-partier skal forsvarsforbeholdet afskaffes, så Danmark kan deltage i EU-missioner i Ukraine og i Bosnien.
Men faktisk foregår langt størstedelen – seks ud af syv – af EU’s nuværende militære operationer i Afrika.
Her træner og bevæbner EU sikkerhedsstyrker i lande som Mali og Libyen – på trods af at menneskeretsorganisationer i flere år har advaret om overgreb på civilbefolkningen.
Arbejderen har tidligere beskrevet, hvordan Amnesty, FN og Læger Uden Grænser har kigget nærmere på, hvad der foregår i de lande, hvor EU sender våben og instruktører hen.
EU har været militært tilstede i Mali siden 2013. Der er tale om EU’s største militære mission uden for Europa, og alene i 2022 er budgettet for denne indsats ikke mindre end 442 millioner kroner.
Det er dog højst usikkert, om pengene vil blive brugt. EU-missionen blev nemlig sat på pause i marts i år.
Det skete, efter det kom frem, at de regeringsstyrker, som EU har trænet og bevæbnet, er sat i forbindelse med en massakre på civile udført sammen med den russiske lejehær Wagner Gruppen, som er på EU’s sanktionsliste.
Også i Den Demokratiske Republik Congo indstillede EU sidste år al træning af landets regeringssoldater, ifølge BBC.
Læs også
Olie og gas sætter kursen for EU's militære aktioner
Den danske regering er tavs
Den danske regering vil ikke svare på, om Danmark har planer om at sende soldater til Libyen og lignende militære EU-operationer i Afrika, hvis forsvarsforbeholdet bliver afskaffet.
“Skal Danmark med i EU’s militære operation i Libyen, hvis det bliver et ja den 1. juni”, spurgte Enhedslistens Søren Søndergaard, da Folketinget i sidste uge endeligt vedtog lovgrundlaget for at sende det danske forsvarsforbehold til afstemning.
Men udenrigsminister Jeppe Kofod ville ikke svare på, hvor danske soldater skal sendes hen, hvis forsvarsforbeholdet bliver afskaffet.
– Hvis vi afskaffer forsvarsforbeholdet, har vi mulighed for selv at beslutte, om vi vil deltage i en mission eller ej, lød det i stedet fra udenrigsministeren.
Det svar fik Søren Søndergaard til at gentage sit spørgsmål:
– Hvad med at svare på spørgsmålet? Hvor mange af EU’s missioner i Afrika – især i de tidligere franske kolonier – skal Danmark deltage i, hvis forsvarsforbeholdet bliver afskaffet? Regeringen har haft flere år til at undersøge, om man vil være med. Er det ikke på tide – her kort før folkeafstemningen – at løfte sløret: Hvilke af EU’s militære missioner ønsker regeringen, at Danmark skal være med i? lød det opfølgende fra Søren Søndergaard.
Og endnu en gang lød det fra ministeren:
– Danmark kan beslutte, om vi ønsker at være med.
EU’s militære hovedkvartér har kommandoen
Udenrigsministeren ønskede heller ikke at gå ind i en debat om, hvem der har kommandoen over de danske soldater, der bliver sendt i krig i EU’s militære operationer i eksempelvis Afrika.
Dansk Folkepartis politiske ordfører, Morten Messerschmidt, forsøgte at spørge ind til, hvem der har kommandoen over de danske soldater.
Han har taget et 31 sider langt dokument – EU’s koncept for militær kommando og kontrol – med i Folketinget for at få klarhed over, hvem der har kommandoen over de danske styrker, som et flertal i Folketinget kan sende afsted på militære EU-operationer, hvis forsvarsforbeholdet bliver afskaffet.
– Hvilket regelsæt gælder, når de EU-begejstrede partier har besluttet at sende danske soldater afsted til EU-krige? Er det dette sæt regler, der ligger til grund for EU’s militære operationer i Mali, Somalia, Sahel, eller hvor danske soldater ellers kan blive sendt afsted.
Udenrigsministeren ville kun svare på, hvem der sender soldaterne afsted.
– Det er Folketinget, der beslutter, hvilket mandat danske soldater skal sendes afsted på.
Det fik Morten Messerschmidt til at tage ordet igen:
– Det er rigtigt, at det er Folketinget, der afgør, om Danmark skal deltage i en mission. Men dét, der er interessant, er, hvad der sker derefter. Eksempelvis har NATO en militær kommando, der bestemmer, hvornår de danske fly skal på vingerne, og hvornår den danske hær skal i krig. Gælder det samme i EU? Hvis de EU-begejstrede partier får mulighed for at sende danske soldater afsted til EU-krige, er det så det her sæt regler, der gælder for den militære kommando over vores tropper? spurgte Morten Messerschmidt igen.
– Vi bestemmer selv vores mandat for de styrker, vi sender ud.
I et skriftligt svar til Morten Messerschmidt er udenrigsministeren dog lidt mere meddelsom.
“Konceptet har alene indflydelse på kommandoforhold i EU’s militære missioner og operationer. Såfremt forsvarsforbeholdet afskaffes, kan de beskrevne kommandoforhold gøre sig gældende for eventuelle danske bidrag til EU’s militære missioner og operationer”, skriver udenrigsministeren blandt andet.
EU-modstandere: Danske soldater skal ikke deltage i menneskeretskrænkelser
De mange sager med krænkelser af menneskerettigheder og overgreb på civile får formanden for Folkebevægelsen mod EU, Susanna Dyre-Greensite, til at advare imod at fjerne det danske forsvarsforbehold.
– Jeg ønsker ikke, at danske soldater sendes til Afrika, hvor de risikerer at medvirke til og blive medansvarlige for overgreb på uskyldige. EU’s rolle i Afrika viser, hvorfor det er godt, at vi har et forsvarsforbehold, siger Susanna Dyre-Greensite.
Hun fortsætter:
– Jeg håber virkelig, at der kommer mere fokus på EU’s rolle i Afrika. Det er under al kritik, at ja-partierne forsøger at fremstille EU som et fredens projekt, når der er så mange eksempler på det modsatte. Det er ikke i Danmarks sikkerhedspolitiske interesse at støtte korrupte regimer i blodige borgerkrige langt fra Europas grænser, mener formanden for Folkebevægelsen mod EU.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.