Se billederne: Flere tusinde på gaden i Aarhus og København for Palæstina
I weekenden blev den største demonstration hidtil i Aarhus afholdt i solidaritet med Palæstina. Flere tusinde gik på gaden i smilets by, og samme dag demonstrerede aktivister foran DR Byen i København for at få Israel udelukket fra dette års Eurovision Song Contest.
FOTO: Det Palæstinensiske Multaqa i Danmarks facebookside
Aarhus lagde gader til den største manifestation af solidaritet med Palæstina, byen har set. Smilets by blev prydet med Palæstina-flag i lange baner.
Lucas William CarnJournalist19. februar 2024 | 13:26
19. februar 2024 | 13:26
Demonstrationerne i solidaritet med Palæstina fortsætter for femte måned i streg. Lørdag den 17. februar var der hele to større demonstrationer, én i Aarhus og én i København.
Demonstrationen i Aarhus endte med at blive den største af sin slags i byen, hvor næsten 7000 mennesker fra hele landet deltog. Arbejderen bringer her billeder fra Aarhus, hvor der blev sagt klart nej til Israels massakre på palæstinenserne.
Israel ud af Eurovision
Samme dag som demonstrationen i Aarhus blev Dansk Melodi Grand Prix afholdt i København. Vinderen af den konkurrence skal repræsentere Danmark ved Eurovision, hvor også Israel deltager.
Israel kan deltage, da de er en del af European Broadcasting Union (EBU). EBU har allerede nu sagt, at de ikke vil udelukke Israel fra at deltage, da de forholder sig apolitisk til sådanne sager. Dog blev Rusland udelukket fra at deltage efter deres invasion af Ukraine i 2022.
Og netop den forskelbehandling har udløst kritik. Blandt andet underskrev 1005 svenske musikere et åbent brev til EBU, hvor de sagde, at hvis Rusland skulle udelukkes på grund af deres krig, så må det samme gælde for Israel. Også danske musikere har krævet Israel udelukket fra konkurrencen. Over 400 danske musikartister har underskrevet en erklæring, hvor de bakker op om kravet.
Derfor mødte en lang række aktivister op foran DR Byen i København, imens Dansk Melodi Grand Prix blev afholdt inde i koncertsalen. De krævede, at DR skulle lægge pres på EBU for at udelukke Israel fra årets Eurovision.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Du kan være med til at sikre, at Arbejderen fortsat kan udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Bliv abonnent eller overfør et støttebeløb.