Revision af omstridt budgetlov er udskudt til om ti år
Uden nogen som helst debat besluttede et flertal i Folketinget sidste år at udskyde revisionen af budgetloven frem til 2033. En katastrofal beslutning, mener fagforbundet FOA og initiativet Skrot Budgetloven.
FOTO: Aage Christensen
Fra tidligere protest mod nedskæringer og budgetlov.
Fagbevægelsen og Kommunernes Landsforening (KL) har i årevis efterlyst en ændring af den omdiskuterede budgetlov, der bliver kritiseret for at lægge kommuner og regioner i en økonomisk spændetrøje.
Oprindelig skulle budgetloven være evalueret i 2018-2019, men det er blevet udskudt den ene gang efter den anden.
Nu er evalueringen og en eventuel ændring af budgetloven blevet udskudt helt frem til 2033.
Evalueringen blev udskudt, samtidig med at et flertal i Folketinget i juni 2022 gennemførte en ændring af budgetloven. Grænsen for det årlige strukturelle underskud på de offentlige finanser blev hævet fra 0,5 procent til 1,0 procent af BNP. Det strukturelle underskud er det faktiske underskud renset for konjunkturudsving.
Folketinget vedtog i 2012 budgetloven, som betyder, at det strukturelle offentlige underskud årligt højst må udgøre 0,5 procent af BNP, og at der fire år frem skal fastlægges etårige lofter over serviceudgifterne i kommuner og regioner. I juni 2022 blev budgetloven ændret, så det offentlige underskud nu må udgøre en procent af BNP. Det skete som led i finansieringen af beslutningen om øget oprustning.
For budgetloven stemte Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre og Konservative. Imod stemte Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
Budgetloven blev vedtaget, efter at Thorning-regeringen tidligere i 2012 besluttede, at Danmark skulle tilslutte sig EU’s finanspagt. Budgetloven implementerer finanspagtens krav om balance på de offentlige finanser.
EU anbefaler, at de lande, som er med i finanspagten, skal indføre en budgetlov med automatiske sanktioner overfor kommuner og regioner, som ikke overholder de aftalte økonomiske rammer.
De danske sanktionsregler betyder, at hvis kommunerne eller regionerne samlet set overskrider deres udgiftslofter, nedsættes bloktilskuddet tilsvarende. 40 procent af nedsættelsen fordeles på alle kommuner/regioner, mens 60 procent fordeles mellem de kommuner/regioner, der har overskredet den økonomiske ramme.
Oprindelig skulle budgetloven evalueres i 2018-2019. Det er efterfølgende blevet udskudt flere gange. Med ændringen af budgetloven i juni 2022 blev det samtidig besluttet at skubbe evaluering og eventuelt andre ændringer til 2033.
Hævelse af underskudsgrænsen skal være med til at sikre finansieringen af Det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik, som et flertal i Folketinget blev enige om i marts sidste år. Aftalen betyder en stor stigning i Danmarks militærudgifter. Over de kommende år skal militærbudgettet øges op til omkring 18 milliarder kroner ekstra om året.
I årevis har både fagbevægelsen og kommunerne kæmpet for at få en ændring af de mekanismer i budgetloven, de ser som en trussel mod det danske velfærdssystem. Blandt ønskerne har været en hævelse af underskudsgrænsen for at skabe rum for flere penge til velfærd.
Øget råderum skal bruges til militæret
Nu er grænsen hævet, men pengene skal bruges til øget oprustning i stedet for bedre velfærd. Finansminister Nicolai Wammen gjorde meget klart, da han sidste sommer præsenterede økonomiaftalerne for 2023 for kommuner og regioner, at de ekstra penge til militæret betyder færre penge til velfærd.
Samtidig med at underskudsgrænsen blev hævet, benyttede S-regeringen lejligheden til at få udskudt den længe ventede evaluering af budgetloven helt frem til 2033. Finansministeren argumenterede med, at med hævelsen af underskudsgrænsen var der jo sket en revision af budgetloven, og derfor kunne løftet om en revision godt udgå af loven.
– Med lovforslaget foreslås det desuden at fjerne revisionsklausulen fra budgetloven. Aftalepartierne bag Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik er enige om, at der vil være politiske drøftelser om evalueringen af budgetloven i 2033, sagde finansminister Nicolai Wammen, da han den 5. maj sidste år fremlagde lovforslaget om ændring af budgetloven.
Lovændring vedtaget uden debat
Lovforslaget blev uden nogen som helst debat vedtaget i Folketinget den 9. juni 2022. For loven stemte Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Radikale, Venstre, Alternativet, Dansk Folkeparti og Konservative.
Imod stemte kun Frie Grønne, Nye Borgerlige og Liberal Alliance.
Ikke en eneste politiker tog ordet under hverken første-, anden- eller tredjebehandlingen af lovforslaget i Folketinget.
Det betyder, at partier som Enhedslisten og SF, der er yderst kritiske overfor budgetloven, var med til at stemme for, at evalueringen blev udsat frem til 2033.
– Det var en fejl, oplyser Jette Gottlieb, der er Enhedslistens kommunalpolitiske ordfører.
Enhedslisten overså, at lovforslaget indebar, at evalueringen blev udskudt frem til 2033.
– Vi gik ind for at øge underskudsgrænsen fra en halv til en hel procent. Så det var grundlæggende det, vi stemte for, forklarer Jette Gottlieb.
Lige nu ser vi konsekvenserne af budgetloven rundt omkring i kommunerne, der endnu engang er nødt til at gennemføre besparelser og afskedigelser i løbet af et budgetår.
Mona Striib, formand for FOA
SF er i modsætning til Enhedslisten en del af Det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik og har derfor været med til forhandlingerne omkring beslutningen om at udskyde evalueringen til 2033.
SF ser det som et stort problem, at evalueringen nu er udskudt så langt ud i fremtiden. Partiet har længe ønsket en ændring af budgetloven, oplyser Lisbeth Bech-Nielsen, der er SF’s finansordfører.
– Vi sagde i forhandlingerne, at det var oplagt på samme tid at se på muligheden for andre ændringer af budgetloven som for eksempel flerårige budgetter. Det var der desværre ikke opbakning til hos Socialdemokratiet og de borgerlige partier. Men vi fik da åbnet for, at det vil være muligt at gennemføre flere ændringer i budgetloven før 2033, siger Lisbeth Bech-Nielsen.
Det understregede Nicolai Wammen også, da han fremlagde lovforslaget.
– Det bemærkes, at det er muligt at gennemføre yderligere ændringer i budgetloven før 2033, sagde finansministeren.
Budgetlov giver konstante nedskæringer
Mona Striib er formand for FOA, der som det eneste fagforbund ønsker budgetloven helt afskaffet. Hun er kritisk overfor, at evalueringen nu er udskudt uden nogen som helt debat, og skuffet over, at SF og Enhedslisten ikke råbte op i forbindelse med lovændringen.
– Lige nu ser vi konsekvenserne af budgetloven rundt omkring i kommunerne, der endnu engang er nødt til at gennemføre besparelser og afskedigelser i løbet af et budgetår, siger Mona Striib.
Jan Hoby er talsmand for bevægelsen Skrot Budgetloven, der samler 24 lokale fagforeninger og brugerorganisationer.
– Budgetloven er en katastrofe for velfærdsstaten. Vi står i en historisk rekrutterings- og fastholdelseskrise og ser nu konsekvenserne af årtier med effektiviseringer og nedskæringer i velfærden. Budgetloven har gjort sit til en langsom strangulering af velfærdsstaten, siger Jan Hoby.
Mens både Mona Striib og Jan Hoby er fortalere for helt at afskaffe budgetloven, nøjes Fagbevægelsens Hovedorganisation med at argumentere for en ændring af loven.
Ud over at hæve underskudsgrænsen har fagbevægelsen også talt for andre ændringer af budgetloven. Budgetloven betyder, som Lisbeth Bech-Nielsen også påpeger, at der bliver arbejdet med et-årige budgetter. I stedet argumenterer fagbevægelsen for, at der skal være mulighed for at have en flerårig budgetlægning, så et eventuelt højere forbrug det ene år kan hentes ind af et lavere forbrug næste år. Det forhindrer budgetloven i dag.
“Det er på tide at gøre op med de rigide rammer og give kommuner og regioner mulighed for at prioritere mere langsigtet. I Fagbevægelsens Hoverorganisation har vi længe haft større fleksibilitet i de kommunale og regionale budgetter højt på ønskelisten. Erfaringerne har vist, at der er brug for netop det”, skriver Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation i en blog i maj 2022.
Fagbevægelsen ønsker også et opgør med de skrappe økonomiske sanktioner, der rammer kommuner og regioner, hvis de ikke holder sig inden for de snævre økonomiske rammer, som regeringen har fastsat.
Velfærden har mistet over 30 milliarder
Budgetloven blev vedtaget i Folketinget i 2012 som en konsekvens af dansk tilslutning til EU’s finanspagt. Med budgetloven blev finanspagtens krav om en stram økonomi for den offentlige sektor en del af dansk lovgivning.
Budgetloven betyder, at Folketinget fire år frem skal fastlægge et loft over serviceudgifterne i stat, kommuner og regioner. Bliver den årlige økonomiske ramme ikke overholdt, bliver kommuner og regioner udsat for økonomiske sanktioner gennem beskæring af bloktilskuddet.
De økonomiske sanktioner blev indført allerede i 2011 som en forløber for tilslutning til EU’s finanspagt.
Frygten for økonomiske sanktioner har betydet, at kommunerne hvert år siden indførelsen af sanktionerne og budgetloven har brugt færre penge, end hvad den økonomiske ramme gav mulighed for.
Fagbevægelsens Hovedorganisation har regnet sig frem til, at sanktionsregimet siden 2011 har ført til et underforbrug på mere end 30 milliarder kroner i kommunerne.
Kommunerne har af frygt for at blive ramt af sanktioner brugt 30 milliarder kroner mindre, end de fastsatte økonomiske rammer har givet mulighed for. Velfærden er altså gået glip af 30 milliarder kroner, der kunne være brugt i ældreplejen, på handicapområdet, daginstitutioner eller andre områder.
FOA kræver fortsat ændring
FOA vil fortsætte med at sætte fokus på kravet om mulighed for at arbejde med flerårige budgetter. Fagforbundet har været i kontakt med SVM-regeringen omkring det spørgsmål.
– Vi får at vide, at beslutningen om, at budgetloven først skal evalueres til 2033, ikke forhindrer, at vi inden da kan diskutere flerårige budgetter. Det kommer vi fortsat til at presse på for skal ske, siger Mona Striib.
Modsat er der ingen forståelse i regeringen for at diskutere afskaffelse af de økonomiske sanktioner, sådan som FOA ønsker. Så den debat ser lige nu ud til at være skubbet ti år ud i fremtiden.
Kommunerne holder lav profil
Arbejderen har prøvet at få en udtalelse fra Kommunernes Landsforening omkring beslutningen om at udskyde evalueringen af budgetloven. Det har ikke været muligt. KL holder lav profil og er tydeligvis ikke indstillet til at tage kampen op i forhold til de ændringer af budgetloven, de tidligere har foreslået.
– Vi har 2500 kommunalpolitikere, der ikke forholder sig til elefanten i rummet. Hvorfor kræver det kommunale Danmark ikke afskaffelse af budgetlov, serviceloft og anlægsloft! Vi har ikke ti år til at redde velfærden, erklærer Jan Hoby.
De stramme budgetter i kommunerne er på dagsordenen, når der torsdag og fredag i denne uge er kommunalpolitisk topmøde i Aalborg. Skrot Budgetloven er med til at arrangere en protest torsdag morgen, hvor kommunalpolitikerne bliver mødt med krav om bedre løn- og arbejdsforhold for de ansatte.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Så er de politiske kamelæoner på spil igen. SF mener at det er en fejl at udskyde en revision af Budgetloven, og Enhedslisten glemte at stemme imod:
“Ikke en eneste politiker tog ordet under hverken første-, anden- eller tredjebehandlingen af lovforslaget i Folketinget. Det betyder, at partier som Enhedslisten og SF, der er yderst kritiske overfor budgetloven, var med til at stemme for, at evalueringen blev udsat frem til 2033.”
Der findes ingen venstrefløj i Folketinget, men kun nogen der lader som om de er det!
Hvad er Budgetloven?
“EU’s finanspagt er en traktat, der er indgået mellem de fleste af EU’s medlemslande om stabilitet og styring i den økonomiske og monetære union. Traktaten blev vedtaget den 2. marts 2012 i kølvandet på den verdensomspændende recession i 2008-09 og den efterfølgende europæiske statsgældskrise. Formålet var at styrke den finanspolitiske disciplin i ØMU-landene, især ved at indføre supplerende restriktioner for udviklingen i den offentlige strukturelle saldo udover de eksisterende begrænsninger i Stabilitets- og Vækstpagten. De finanspolitiske bestemmelser i pagten er bindende for de 19 eurolande samt de tre øvrige medlemmer af EU, der frivilligt har valgt at underlægge sig bestemmelserne: Rumænien, Bulgarien og Danmark.” (Wikipedia)
Dvs. det er en politik der er dikteret af EU og monopolerne. Det er derfor helt logisk at SF og EL stemmer for som EU-tilhængere!
Vores demokrati og velfærd er nu skyllet ud i lokummet, men landets borgere forholder sig i ro og angriber kun dem der går på gaden i grupper på 50-200 mennesker i frygt for børns og børnebørns fremtid, mens politiet vagtsom følger efter i kampuniform og overvågningsudstyr.
Efter 40 års neoliberal politik ses ikke længere massedemonstrationer og generalstrejker; kun småborgerlig leflen for den globale elite. Man skal som borger ikke insistere på at skattemidlerne bruges til velfærd; man skal ikke bekymre sig om de fattigste i blandt os; og man skal ikke for alt i verden ikke gøre modstand over den stigende omfordeling fra bunden til toppen i samfundet.
Det er sparetider og det er ikke tiden til kræve bedre velfærd; der er ingen penge i kassen desværre. Jo; vent; til skattelettelser samt krig er der altid penge. Og når overvågningssamfundet snart er blevet en realitet (for vores egen sikkerheds skyld selvfølgelig), så er der kun social kredit tilbage. Gør som der bliver sagt eller mist adgangen til dine digitale penge indtil du igen falder til ro.
Arbejderklassen får ikke noget foræret; ingen politikere eller medier i vores nuværende regime repræsenterer os. Arbejderklassen er nødt til selv at gå på gaden, hvis vores forhold skal bedres. Og hvem er arbejderklassen? OS ALLE!
Vi lever i den korporative stat som er et nyt trin i kapitalismen. Den rummer alle de elementer som du omtaler. Vi må organisere kampen mod den stigende udbytning og forarmelse, og som du skriver; arbejderklassen må gå forrest i kampen!
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Du kan være med til at sikre, at Arbejderen fortsat kan udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Bliv abonnent eller overfør et støttebeløb.