Læserbrev
Alle partier i Danske Regioners bestyrelse afviste tirsdag aften regeringens udspil til en økonomiaftale for 2022.
Klokken 18.19 den 1. juni skrev Danske Regioner følgende besked på Twitter:
“Der er ikke grundlag for at indgå en økonomiaftale, så forhandlingerne med regeringen er sluttet for i dag.”
– Aftalen er under tidligere aftalers niveau, og langt fra regeringens løfter om at sætte velfærden først. Mine forhåbninger til denne regering er fuldstændigt forsvundet og erstattet af målløshed. Milliarderne flyver rundt til erhvervsliv, private testcentre og døde mink. Men når det kommer til kronjuvelen i den danske velfærdsstat og rygraden i coronakampen, så vendes og drejes hver en femøre, siger Tormod Olsen, Enhedslistens repræsentant i Danske Regioners bestyrelse.
Krav om 2,1 milliarder ekstra
Sidste års aftale betød 1,3 milliarder kroner ekstra til sygehusenes drift i 2021, mens aftalen for 2020 gav 1,5 milliarder kroner ekstra.
Aftalen for 2021 blev vurderet som stram af sundhedsforsker Jakob Kjellberg fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, da den blev indgået sidste år.
– Der er tale om en relativt stram aftale, når vi ser på driften. Vi vurderer, at aldringen af befolkningen vil betyde ekstra udgifter på 1,1 milliard kroner til næste år. Så er der kun 200 millioner kroner tilbage til ny medicin. Det tror jeg er i underkanten. Vi ser pæne stigninger på medicinpriser i øjeblikket, sagde Jakob Kjellberg til Arbejderen i juni 2020.
Milliarderne flyver rundt til erhvervsliv, private testcentre og døde mink. Men når det kommer til kronjuvelen i den danske velfærdsstat og rygraden i coronakampen, så vendes og drejes hver en femøre.
Tormod Olsen, Enhedslisten
Danske Regioner har krævet 2,1 milliarder kroner ekstra i 2022. Regionerne vurderer, at alene det stigende antal ældre vil koste mindst en milliard kroner ekstra i 2022, hvis der skal sikres samme niveau i behandlingen som i dag.
Dertil kommer udgifter til ny medicin, der i en årrække er steget med mellem 400 og 500 millioner kroner om året.
Formand for Danske Regioner, Stephanie Lose, pegede ved starten af forhandlingerne på, at der efter over et år med coronaepidemi også er mange andre opgaver, der presser sig på.
– Vi skal have udbygget de nære sundhedstilbud, styrke samarbejdet mellem sektorerne og håndtere det sundhedsefterslæb i form af ubehandlet sygdom, dårlig folkesundhed og psykisk mistrivsel, der kan komme i kølvandet på coronakrisen, sagde hun i en pressemeddelelse.
Stephanie Lose ønsker ikke at udtale sig om den aktuelle situation i forhandlingerne. Danske Regioner regner med, at der kommer et nyt møde med regeringen i næste uge.
Ansatte er slidt efter over et år med corona
Tormod Olsen fra Enhedslisten vurderer, at regeringen har fejllæst situationen på sygehusene rundt omkring i regionerne.
– Regeringen er ude af takt med virkeligheden. Coronakrisen er ikke overstået. At tro man nu bare kan gå tilbage til almindelig drift er utaknemmeligt og urealistisk i forhold til pukkelafviklingen og sundhedsvæsenets tilstand, siger han og tilføjer:
– Regeringen tager tilsyneladende hverken sygeplejerskernes eller jordemødrenes nej til overenskomsterne seriøst. I min optik er nejene et klart signal om, at citronen er blevet presset for hårdt. Nu stikker regeringen hovedet i busken og tror, at problemerne med fastholdelse og rekruttering af personale forsvinder, hvis bare vi lader som om, coronakrisen er forbi.
Læger advarer mod stram aftale
Yngre Læger bakker op om Danske Regioners afvisning af regeringens forslag til aftale. Lægerne mener ligesom regionerne, at der er brug for 2,1 milliarder kroner ekstra til sygehusene næste år.
Det er nødvendigt, hvis der både skal være penge til at sikre det samme niveau i behandlingen med et stigende antal børn og ældre samt investeringer i ny medicin, nye behandlingsmetoder og nyt udstyr, understreger Helga Schultz, formand for Yngre Læger.
– Det lyder fuldstændig uspiseligt, at regeringens udspil er mindre end tidligere år. Hvis der ikke kommer en større sum på bordet, må politikerne se på, hvad vi ikke skal lave, eller hvad vi skal lave mindre godt fremover i sundhedsvæsenet. Vi kan ikke holde niveauet og lave udvikling uden flere penge, siger Helga Schultz.
– Ud over at coronaepidemien har kostet i kroner og øre, har det også kostet på de ressourcer, som medarbejderne er. Folk er ved at være godt brugt af så voldsomt et arbejdspres i så lang tid. De har brug for luft, brug for at kunne holde ferie og restituere sig, tilføjer hun.
Regeringen forhandler også økonomiaftale med Kommunernes Landsforening. Det forlyder, at parterne også her står langt fra hinanden. Kommunerne har krævet markant flere penge til handicapområdet, hvor udgifterne er vokset de senere år.
Læs også
Indland
Pres for genopretning af velfærden
Kommuner, regioner og fagforbund kræver ekstra milliarder af Wammen
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
