For første gang nogensinde bliver Danmark nu tilsluttet to militære projekter i EU’s såkaldte permanent strukturerede militære samarbejde – også kaldet PESCO.
Da forsvarsforbeholdet blev afskaffet sidste år, blev der samtidig åbnet op for, at Danmark kunne blive en del af EU’s militære projekter.
Det er faktisk et krav til alle lande, der er med i det militære PESCO-samarbejde, at de skal tilslutte sig mindst to af de i alt 60 projekter, som PESCO har søsat i samarbejde med blandt andet våbenindustrien.
Et af de militære EU-projekter, som Danmark nu skal være en del af, har til formål at styrke den “militære mobilitet” over EU’s grænser.
PESCO vil føre til, at Danmark bliver inddraget i militære projekter, som kommer til at koste mange skattekroner. Det er en yderst tragisk udvikling og en direkte konsekvens af ophævelsen af forsvarsforbeholdet.
Lave K. Broch, Folkebevægelsen mod EU
Projektet skal gøre EU-landene i stand til hurtigt at flytte soldater, kampvogne og andet militært materiel og “dødbringende materialer” på kryds og tværs af grænserne i EU – både på landjorden, på havet og i luften.
Det betyder konkret, at Danmark skal sikre, at danske veje, broer, skinner og anden infrastruktur kan klare tung vægt, er brede nok og så videre.
Herudover vil EU harmonisere nationale regler og procedurer, så soldater og militære køretøjer, våben og andet militært materiel samt “dødbringende materialer” hurtigt kan transporteres over grænserne.
EU-kommissionen fremlagde i november sidste år en handlingsplan for militær mobilitet mellem EU-landene. Det er denne handlingsplan, som projektet skal være med til at føre ud i livet i de i alt 25 lande, der deltager i PESCO-projektet.
Tragisk udvikling
Folkebevægelsen mod EU kalder Danmarks deltagelse for “tragisk” og forudser, at det bliver en dyr fornøjelse for de danske skatteydere.
– Regeringen lægger nu op til, at Danmark skal indlemmes i EU’s forsvarsagentur, der blandt andet arbejder for en styrkelse af våbenvirksomheder, der sælger våben til diktaturstater, samt at Danmark skal med i EU’s forstærkede militære samarbejde, PESCO, der vil føre til, at Danmark bliver inddraget i militære projekter, som kommer til at koste mange skattekroner. Det er en yderst tragisk udvikling og en direkte konsekvens af ophævelsen af forsvarsforbeholdet, siger medlem af landsledelsen for Folkebevægelsen mod EU Lave K. Broch til Arbejderen.
PESCO-projekter koster milliarder
Det vil koste milliarder af kroner at gøre strategisk vigtige veje, broer og så videre i EU klar til, at militære styrker, kampvogne og så videre skal rulle over grænserne.
– Ruslands militære aggression mod Ukraine har bekræftet, at vi fortsat må forbedre vores transportinfrastruktur som veje, broer og skinner, så vores væbnede styrker og deres udstyr let kan flyttes rundt i EU, siger EU’s transportkommissær Adina Vălean.
EU har allerede afsat 12,7 milliarder kroner til at ombygge civile veje, broer og skinner, så de kan bruges militært.
– Handlingsplanen skal være med til at kortlægge, i hvilket omfang nutidens transportinfrastruktur lever op til de militære krav, og hvor der er huller, fortsætter transportkommissæren.
God forretning for våbenindustrien
PESCO-projektet giver våbenindustrien mulighed for at lave en god forretning på at militarisere EU-landenes infrastruktur.
Projektet afsætter 67,5 millioner kroner til at udvikle et system, der skal gøre det lettere for landene at udveksle oplysninger om militær mobilitet.
– Krisen i Ukraine har vist vigtigheden af hurtig militær assistance. Handlingsplanen om Militær Mobilitet 2.0 vil styrke vores væbnede styrkers mulighed for hurtigt at reagere på kriser ved EU’s ydre grænser og udenfor EU, forklarer EU-kommissær for Det Indre Marked Thierry Breton om projektet.
Han fortsætter:
– Med et budget på ni millioner euro (67,5 millioner kroner) støtter vi et konsortium bestående af virksomheder fra ni medlemslande samt Norge, der skal udvikle et system, der hurtigt og sikkert kan udveksle information om militær mobilitet.
PESCO forpligter
Danmark blev medlem af PESCO, efter at forbeholdet overfor EU-militæret blev afskaffet sidste år.
Som medlem af PESCO er Danmark juridisk forpligtet til både at opruste, deltage i PESCO-projekter og stille soldater til rådighed for EU’s kampgrupper.
“Forskellen mellem PESCO og andet samarbejde er, at de deltagende medlemslande omfattes af juridisk bindende forpligtelser. Forpligtelserne omfatter eksempelvis, at medlemsstaterne skal forøge deres forsvarsudgifter, afsætte yderligere midler til forskning i militær teknologi og stille styrker til rådighed for EU’s kampgrupper”, oplyser Folketingets Internationale Sekretariat i en note til Folketingets Europaudvalg, Udenrigspolitisk Nævn, Forsvarsudvalget og Udenrigsudvalget.
Ud over projektet om militær mobilitet har PESCO – i samarbejde med våbenindustrien – også iværksat en række andre såkaldte udviklingsprojekter – eksempelvis en militær drone og en angrebshelikopter.
Folkebevægelsen vil have debatten i EU-parlamentet
Lave K. Broch gør opmærksom på, at debatten om Danmarks deltagelse i EU’s oprustning og militarisering er blevet voldsomt svækket, efter at Folkebevægelsen mod EU røg ud af EU-parlamentet ved seneste parlamentsvalg.
Han opfordrer derfor til at give Folkebevægelsen mod EU en vælgererklæring, så bevægelsen kan stille op til næste EU-parlamentsvalg i juni 2024.
– Vi kæmpede bravt for forsvarsforbeholdet, men efter at vi mistede mandatet i EU-parlamentet, har det været på ulige vilkår. Ved folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet var vi for første gang ikke med i de vigtige tv-debatter, og vi havde slet ikke samme adgang til informationer, fortæller Lave K. Broch.
Han fortsætter:
– Jeg håber, at det lykkes for Folkebevægelsen mod EU at komme på stemmesedlen til EU-parlamentsvalget i 2024. EU går i en forkert retning i denne tid, og der mangler en seriøs debat om, hvordan skruppelløse våbenhandlere får skattekroner fra Danmark. Det er helt ubegribeligt, at de danske partier er så passive. Jeg håber derfor, at danskerne vil bakke op om Folkebevægelsen mod EU.
Du kan læse Arbejderens artikler om EU-militær her.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.