Anbefaling fra advokatfirma:
Danmark har endnu ikke taget imod én eneste kvoteflygtning i år.
Det oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet til Arbejderen, der – i anledning af FN’s Flygtningedag – har spurgt ind til, hvor mange kvoteflygtninge den nye regering har modtaget.
Det er ikke nogen hemmelighed, at UNHCR længe har opfordret Danmark til at modtage flere kvoteflygtninge.
Elisabeth Arnsdorf Haslund, UNHCR i Norden
Regeringen lover i sit regeringsgrundlag, at den hvert år vil afsætte midler til, at der kan modtages op til 500 kvoteflygtninge. Det nærmere antal fastlægges blandt andet under hensyntagen til “asyltilstrømningen” og “status på integrationsindsatsen i kommunerne”.
Skiftende regeringer i 2020, 2021 og 2022 har givet tilsagn om at tage imod 200 kvoteflygtninge årligt.
De eneste kvoteflygtninge, der er kommet til landet under den nuværende regering, er de 200 kvoteflygtninge, som regeringen tilbage i 2021 bebudede, at den ville tage imod fra Rwanda.
De 200 kvoteflygtninge, som regeringen forpligtede sig til at tage imod i 2022, er endnu ikke kommet til Danmark, oplyser udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek i et svar til Folketinget.
I år har regeringen endnu ikke meldt ud, om – og i givet fald hvor mange – Danmark skal give ly til.
Minister afgør flygtninges skæbne
Beslutningen om, hvor mange kvoteflygtninge Danmark skal tage imod, bliver ikke taget af det danske Folketing.
Det er ene og alene en sag for den siddende udlændinge- og integrationsminister, i øjeblikket Kaare Dybvad Bek.
Ministerens enevældige beslutningsret over modtagelsen af kvoteflygtninge er skrevet ind i udlændingeloven.
- Kvoteflygtninge er særligt sårbare og udsatte mennesker udvalgt af FN’s Flygtningeorganisation (UNHCR).
- Det er UNHCR, hvert år udpeger mennesker med et særligt beskyttelsesbehov i flygtningelejre rundt om i verdens brændpunkter. Flygtningene bliver fordelt mellem en række lande med henblik på at de kan blive genbosat uden om det gængse asylsystem. Danmark har i årtier taget imod 500 kvoteflygtninge om året.
- Men i 2017 vedtog den daværende regering en såkaldt fleksibel kvoteordning, hvor det er helt op til regeringen at beslutte, om / hvor mange kvoteflygtninge Danmark skal tage imod fra år til år.
- Den daværende danske regering afviste at tage imod kvoteflygtninge i 2016, 2017 og 2018.
- De kvoteflygtninge, der får lov at komme til Danmark, får kun midlertidig opholdstilladelse og skal derfor kunne sendes hjem. Det er i direkte strid med den internationale aftale, som indebærer, at kvoteflygtninge bliver genbosat i modtagerlandet.
- En kvoteflygtning i Danmark får kun ophold i Danmark i højst to år ad gangen. Opholdstilladelsen kan forlænges op til fem år. Herefter kan kcvoteflygtningen søge om at få tilladelsen forlænget, hvis han / hun stadig opfylder betingelserne for at opholde dig i Danmark.
Det er som sagt uklart, om – og i givet fald hvor mange – kvoteflygtninge den nye regering vil tage imod i år. Først til august ventes ministeren at beslutte, hvor mange kvoteflygtninge Danmark skal tage imod.
Kvoteflygtninge udpeges af FN’s Flygtningeorganisation (UNHCR), der udvælger de mest sårbare mennesker på flugt fra de mest usikre områder.
Men i Danmark har et flertal i Folketinget vedtaget en række ekstra krav, som denne gruppe af ekstremt udsatte mennesker på flugt skal leve op til. Og her handler det ikke om, hvor udsat det enkelte menneske er, men om eksempelvis sprogkundskaber, uddannelse, arbejdserfaring, familieforhold, netværk, alder og “motivation”.
FN: Skru op for kvoten
FN’s Flygtningeorganisation (UNHCR) opfordrer den danske regering til at tage imod flere kvoteflygtninge.
– På grund af den globale flygtningesituation og det enorme behov for flere kvotepladser håber vi, at Danmark vil skrue op for kvoten. Samtidig appellerer vi til Danmark om at udvide sine udvælgelseskriterier og modtage kvoteflygtninge fra flere lande end kun Rwanda, som det har været tilfældet i de seneste par år, siger talsperson for UNHCR i Norden Elisabeth Arnsdorf Haslund til Arbejderen.
Hun fortsætter:
– Det er ikke nogen hemmelighed, at UNHCR længe har opfordret Danmark til at modtage flere kvoteflygtninge, ligesom vi globalt kalder på flere kvotepladser. Hver eneste plads, der bliver tilbudt, gør en forskel med de massive globale behov i verden i dag, hvor 110 millioner mennesker er på flugt, og vi vurderer, at 1,9 millioner flygtninge har brug for genbosættelse som kvoteflygtning. Så der er stærkt brug for, at flere lande udvider deres kvoter.
Elisabeth Arnsdorf Haslund understreger, at FN’s kvotesystem er et godt system til at sikre sikker og kontrolleret beskyttelse af de mest sårbare mennesker, der er tvunget på flugt.
– Genbosættelse af kvoteflygtninge er en ordentlig, sikker og kontrolleret måde at sikre beskyttelse til nogle af de mest sårbare flygtninge. Samtidig er det en måde at reducere incitamentet til at ty til desperate og farlige rejser med menneskesmuglere, og så er det et vigtigt signal om ansvarsdeling med de lande tæt på konflikterne, som huser langt, langt størstedelen af verdens flygtninge.
Antal af mennesker på flugt sætter rekord
I sidste uge udgav FN’s Flygtningeorganisations (UNHCR) deres årlige rapport, Global Trends in Forced Displacement 2022, der viser, at antallet af mennesker, der er fordrevet på grund af krige, forfølgelse, vold og menneskerettighedskrænkelser, er rekordhøjt: 108,4 millioner var ved udgangen af 2022 på flugt.
Tallet er vokset med 19,1 millioner mennesker i forhold til ét år tidligere. Det er den største årlige stigning nogensinde.
Ifølge UNHCR er der ingen tegn på, at antallet af mennesker på flugt bliver mindre i 2023. Det skyldes eksempelvis konflikten i Sudan, der har betydet nye strømme af flygtninge og fordrevne, hvilket har skubbet den globale total til anslået over 110 millioner mennesker på flugt i maj måned i år.
I den anledning kom FN’s flygtningehøjkommissær med følgende opsang til verdens ledere:
– Tallene viser os, at nogle mennesker er alt for hurtige til at ty til konflikt og alt for langsomme til at finde løsninger. Konsekvensen er ødelæggelse, fordrivelse og lidelse for hvert eneste af de millioner af mennesker, der er tvunget på flugt fra deres hjem, lød det fra FN’s flygtningehøjkommissær Filippo Grandi.
I Danmark slår regeringen i sit grundlag fast, at den – i stedet for at bruge ressourcerne på flygtninge i Danmark – hellere vil bruge pengene på at holde de flygtende mennesker i “nærområderne”.
Herudover bakker regeringen op om en reform af EU’s asylsystem, som ifølge menneskerets- og ulandsorganisationer angriber retten til asyl.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
