Slipper med billig CO2-afgift og får milliarder retur til teknologiske fix
En ny bevægelse har set dagens lys og er fast besluttet på, at valgkampen skal handle om den voldsomme trivselskrise for børn og unge.
Hele 44 procent af unge mellem 16 og 24 år oplever en grad af mistrivsel, viser et nyt forskningsprojekt fra Aalborg Universitet.
– Det er nok det største samfundsproblem, vi står med. Vi ser lige nu symptomerne efter mange års nedprioritering af børn og unges trivsel. Vi ser sunde børn, der reagerer på et usundt system. Det er ikke børnene og de unge, der er noget galt med, siger Marie Blønd, talsperson for den nystiftede Bevægelsen for Børn og Unge.
Bevægelsen er stiftet af forældre og fagfolk, der har trivselsproblemerne blandt børn og unge tæt inde på livet. Med er blandt andet aktive fra forældrebevægelsen #HvorErDerEnVoksen og bevægelsen #EnMillionStemmer, der kæmper for retssikkerhed for mennesker med handicap og psykisk sygdom. Derudover er der fagfolk som for eksempel PPR-psykologer, socialrådgivere, lærere, pædagoer og andre.
– Vi vil skabe et oprør på tværs, hvor vi tænker på tværs af de forskellige fagområder. Det handler om, at alle områder i børn og unges liv skal løftes og sikres bedre rammer og vilkår, så der kan skabes trivsel for børn og unge. Det handler om forholdene i daginstitutioner, sundhedspleje, socialforvaltninger, fritidstilbud, skoler, uddannelsesinstitutioner, børne- og ungdomspsykiatrien med mere, understreger Marie Blønd.
Konsekvens af mange års nedskæringer
Initiativtagerne til den nye bevægelse mener, at mange års nedskæringer sammen med ensidig fokus på effektivitet, tempo og målbare resultater har opbygget et system, hvor der ikke er rum og mulighed for at sikre børn og unges trivsel. På alle områder er der stort arbejdspres, mangel på ressourcer, underbemanding samt problemer med at ansætte og fastholde faglært arbejdskraft.
De seneste år er der sket en voldsom vækst i antallet af børn og unge, der har brug for psykiatrisk behandling. Fra 2009 til 2018 var der tale om en stigning på 49 procent. Fra 27.000 i 2009 til 41.000 i 2018, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen. Det har skabt en situation, hvor fagfolk advarer om, at børne- og ungdomspsykiatrien er ved at bryde sammen.
Den katastrofale situation, som fagfolk har advaret om i årevis, er baggrunden for, at Folketinget i den nye psykiatriplan lover bedre og tidligere psykiatrisk hjælp til børn og unge, der mistrives.
Det er nok det største samfundsproblem, vi står med. Vi ser lige nu symptomerne efter mange års nedprioritering af børn og unges trivsel. Vi ser sunde børn, der reagerer på et usundt system.
Marie Blønd, talsperson for Bevægelsen for Børn og Unge
– Men det nytter ikke noget alene at have fokus på behandling og psykiatri. Der skal fokus på forebyggelse hele vejen rundt. Vi skal sikre gode forhold og trivsel i daginstitutioner, fritidstilbud, skoler og andre dele af børnenes liv. Som vores samfund fungerer lige nu, er der mange børn og unge, der belastes i en grad, så de ender med en henvisning til psykiatrien efter lang tid, hvor der ikke er gjort noget. Det er alle områder, der skal løftes, hvis vi skal kunne sikre trivsel for børn og unge. Hvis ikke der er politisk blik for sammenhængen og for, at alle led skal være stærke, så knækker kæden, erklærer Marie Blønd.
– Der er alt for meget fokus på læring og test. Nu tester vi børnene helt ned i vuggestuen. I stedet burde kræfterne bruges på at skabe trivsel for børnene. Det ligger i børns natur, at de meget gerne vil lære. Men de gør det bedst, hvis de trives godt. I skolerne er der ikke engang klassens time mere. Alt, hvad der handler om trivsel, er fjernet. Men vi kan ikke bruge en produktionstankegang, når det gælder børn. Børn er forskellige og skal mødes på forskellig vis. Det kræver tid og overskud at kunne gøre det. Det er ikke muligt, når fagpersonerne omkring barnet hele tiden har travlt, tilføjer hun.
Nødråb fra 1000 psykologer
Marie Blønd blev op til folketingsvalget i 2019 aktiv i bevægelsen #HvorErDerEnVoksen, som kæmper for minimumsnormeringer i daginstitutionerne. Ved valget for tre år siden var bevægelsen i høj grad med til at sætte politisk dagsorden. Hun håber, at den nye bevægelse kan gøre det samme bare med et bredere perspektiv, der sætter fokus på alle dele af børn og unges liv.
Ideen til den nye bevægelse, der samler forældre og fagfolk på tværs, opstod, da 1000 psykologer ansat i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) rundt omkring i landets kommuner i august sendte et nødråb til Folketinget.
“Gennem vores arbejde oplever vi hver dag på tætteste hold den stigende mistrivsel blandt børn og unge. Vi ser det, når vi er ude i dagtilbud og skoler, vi mærker det gennem presset for at henvise flere og flere børn og unge til psykiatrien, på presset for at udarbejde vurderinger af støttebehov og i mødet med frustrerede og ulykkelige forældre. Derudover mærker vi det i særlig grad i mødet med afmægtige og opgivende lærere og pædagoger, når vi skal hjælpe dem med at skabe fællesskaber, som børn og unge kan trives og udvikle sig i”, skriver psykologerne i starten af deres brev.
“Hvis ikke der skabes rammer, der er tilpasset børns behov, samt vilkår for, at pædagoger og lærere kan møde børnene med ro, overskud og nærvær, ser vi intet håb for at vende den negative udvikling, der med rette har præget mediebilledet i en længere periode”, konstaterer psykologerne.
De beskriver i brevet en helt almindelig oplevelse for en PPR-psykolog, der bliver kaldt ud i en folkeskoleklasse, hvor flere elever har massive trivselsproblemer. PPR-psykologen peger blandt andet på brug af tolærerordning, holddeling og øget forberedelsestid til lærerne som elementer i en løsning. Men ledelsen på skolen melder tilbage, at der ikke er ressourcer til den slags initiativer.
PPR-psykologerne nævner i deres brev en række tiltag, der er nødvendige for at løse problemerne, som for eksempel tilstrækkeligt med veluddannede pædagoger i daginstitutionerne, flere ressourcer til fritidsområdet, mere forberedelsestid til lærerne og mindre klasser.
Nødråbet fik hurtigt opbakning af 13.000 forældre og fagpersoner, der skrev under på en underskriftsindsamling til støtte for PPR-psykologerne. Dertil kom en særlig støtteerklæring fra over 2300 lærere og pædagoger samt støtte fra godt 400 socialrådgivere.
– PPR-psykologerne sagde det samme, som vi har sagt i #HvorErDerEnVoksen siden 2019. Der er noget helt galt med de rammer, vi byder vores børn og unge. Det er ikke kun et problem på et enkelt område, for en enkelt gruppe. Der er et mønster, som går igen i alle dele af børne- og ungeområdet. Derfor tog vi forældre initiativ til at samle en gruppe af PPR-psykologer, lærere, pædagoger, socialrådgivere og andre, som blev til Bevægelsen for Børn og Unge. Vi dannede en styregruppe bestående af enkeltpersoner, der kender til problemerne. Vi blev enige om at lave et civilt oprør på tværs fra folk fra gulvet, forklarer Marie Blønd.
Demonstrationer i tre byer
Oprøret kommer til udtryk i den igangværende valgkamp. Bevægelsen for Børn og Unge arrangerer fredag den 28. oktober demonstrationer i både København, Aarhus og Aalborg. Kravet er handling i forhold til den akutte trivselskrise.
– Vi opfordrer alle forældre, fagfolk og andre, der ønsker handling mod trivselskrisen, til at komme med den 28. oktober, så vi kan vise, at vi er mange bag kravet, erklærer Marie Blønd.
Bevægelsen er også på andre måder aktive i valgkampen blandt andet på de sociale medier og kontakt til andre medier. Medlemmerne arbejder også med at skrive læserbreve, deltage i valgmøder og andre aktiviteter.
Forældrenes landsorganisation FOLA arrangerer samtalesalon med forældre og politikere lørdag den 22. oktober i Valby i København. Her får forældrene mulighed til at tale med politikere fra mange forskellige partier.
Dagen efter, søndag den 23. oktober, arrangerer Skole og Forældre stort valgmøde med fokus på trivselskrisen blandt børn og unge. Det foregår på Østerbro i København.
Bevægelsen for Børn og Unge støtter op om begge arrangementer og håber, at der bliver mere af den slags rundt omkring i landet i løbet af valgkampen.
Alarmerende forskning
Den nye publikation om unges mistrivsel fra Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet spiller også ind i valgkampen med sin alarmerende oplysning om, at næsten halvdelen af alle unge oplever en grad af mistrivsel. Forskningen baserer sig på en række dybtgående interviews med unge i mistrivsel og en analyse blandt godt 2000 unge i alderen 16-25 år.
Forskerne understreger, at årsagerne til mange unges mistrivsel ikke skal findes hos de unge selv, men udspringer af rammerne for ungdomslivet.
– Vi skal passe på med at tale om en hel generation af unge i mistrivsel. Samtidig skal vi tage det alvorligt, at vi ser en ny gruppe unge, der er udsatte. Skolen er kommet til at handle om præstation, tempoet på alle livsarenaer er sat i vejret, og de unge kigger i stigende grad indad og oplever selv at skulle lave sig om, hvis noget i omverdenen er svært. De leder efter løsninger i det psykologiske fremfor i deres omverden, siger en af forskerne bag undersøgelsen, professor Noemi Katznelson fra Center for Ungdomsforskning på AAU.
Hun peger på en række initiativer, der kan forbedre unges trivsel.
– Vi kan se på uddannelsessystemet og skrue ned for det ensidige fokus på præstation, på faglige mål og på tempoet både i hverdagen og i skolen. Der er brug for mere bøjelige rammer i uddannelsessystemet, så du som ung ikke føler, toget kører, hvis du ikke kommer på i tide. Det skal være muligt at køre med forskellig hastighed.
Politikernes svigt skaber afmagt og frustration
Marie Blønd fra Bevægelsen for Børn og unge understreger, at det, der er brug for, er reelle løsninger, hvor der ses på børne- og ungeområdet som helhed. Det nytter ikke med initiativer, hvor der tages fra det ene område for at give til et andet, eller hvor Folketinget sætter penge af til en ekstra indsats, samtidig med at kommunerne bliver påtvunget så stramme rammer for budgetterne, at de er tvunget til at skære ned.
– Vi ser lige nu, at mange kommuner sparer på børneområdet, selvom de får flere penge til at gennemføre minimumsnormeringer. Det hænger sammen med, at regeringen har sat et for lavt loft over kommunernes serviceudgifter, samtidig med at udgifterne til det specialiserede socialområde eksploderer, siger Marie Blønd.
– Det er et kæmpe svigt, der foregår. Politikerne påtager sig ikke ansvaret, men skubber problemerne ud på frontlinjen og skaber den her trivselskrise. Jeg oplever mange mennesker stå tilbage med en kæmpe følelse af magtesløshed og stor politikerlede. De ved ikke, hvad de skal stemme på ved det her valg, tilføjer hun.
Hun opfordrer politikerne til at tage fagfolk fra gulvet med på råd i forhold til, hvad der skal til for at vende kurven for trivselskrisen.
Også andre kræfter er med til at sætte børn og unges mistrivsel på dagsordenen i valgkampen.
Fagbevægelsens Hovedorganisation Hovedstaden har sammen med flere fagforeninger i Nordsjælland sat en kampagne i gang om emnet. De har blandt andet gennemført et anderledes valgmøde, hvor politikerne på egen krop prøvede, hvordan det er at have et barn med særlige udfordringer og blive smidt rundt i systemet uden at kunne få den rigtige hjælp.
Læs også
Indland
Eksperthøring forud for psykiatriplan
Øget mistrivsel blandt børn og unge skyldes højere tempo og ustabilitet
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
