Den 1. januar afskaffes den såkaldte befordringspligt, der hidtil har sikret, at alle i Danmark – også borgere, der bor i små byer på landet – får post.
Det fremgår af den postaftale, som regeringen, Liberal Alliance, Konservative, Radikale Venstre, Alternativet og Nye Borgerlige har indgået. Aftalen fastlægger rammerne for fremtidens levering af post.
Jeg er bange for, at det kan øge uligheden i vores samfund. Især svækkede ældre risikerer at komme i klemme.
Marlene Rishøj Cordes, Ældre Sagen
Hidtil har staten betalt PostNord cirka 200 millioner kroner om året for at sikre, at alle i Danmark – også i de tyndt befolkede områder – kan modtage pakker og breve. Men nu skal aftalen med PostNord opsiges.
I stedet skal det overlades til markedskræfterne at bringe breve, pakker, dagblade, magasiner og lignende ud i hele Danmark. Private postfirmaer skal kunne blive godkendt som landsdækkende, så de kan levere breve og pakker i hele Danmark.
Herudover skal en række af de opgaver, som PostNord hidtil har løst – udbringning af post til blinde, post til øboere og post til udlandet – sendes i udbud hos private postfirmaer.
Slut med breve i postkassen
For at gøre det mere attraktivt for private investorer at bringe post ud i hele Danmark – også i helt små landsbyer – skal det flere steder ikke længere være muligt at få breve i postkassen.
På små øer (op til ti husstande) og i sommerhusområder skal det ikke længere være muligt at få breve i sin postkasse. I stedet skal der opstilles centrale brevkasseanlæg et sted på øen, så private postvirksomheder lettere og hurtigere kan tjene penge på at levere post.
I dag bor der over 687.000 mennesker i landdistrikterne og 18.000 over 70 år i et helårssommerhus.
På landet skal det heller ikke længere være muligt at få sin post til døren. Den såkaldte 50 meter-regel i landzonerne – der hidtil har sikret, at folk på landet maksimalt har skullet gå 50 meter for at hente deres post – bliver afskaffet med den nye postaftale.
I stedet indføres en pligt til, at alle private postkasser i landzoner fremover opsættes ved offentlig vej eller privat fællesvej.
De nye regler vil gøre det svært for mennesker med handicap, ældre og dårligt gående at modtage og afhente post, advarer Ældre Sagen.
I postaftalen lægger partierne ikke skjul på, at de nye brevkasseanlæg og de nye regler om at opsætte sin postkasse ved offentlig vej eller privat fællesvej sker for at sikre, at postfirmaerne har en “kommerciel interesse i omdeling af breve i hele landet”.
Men Ældre Sagen advarer om, at det kan få konsekvenser for især de svageste ældre, hvis de skal gå flere meter – eller måske endda flere kilometer – for at hente og afsende post.
Ældre Sagen er bekymrede for de mange ældre, der modtager fysiske breve med vigtig information fra eksempelvis læge, sygehus, kommune eller andre myndigheder – nogle med kort frist.
– Det kan blive en uoverskuelig opgave for handicappede, syge og ældre, der har svært ved at bevæge sig, at hente deres post, hvis de skal gå flere hundrede meter. Ældre bliver ofte indkaldt til samtaler hos deres læge og til undersøgelse på sygehuse eller får breve fra kommunen om eksempelvis hjemmehjælp, som de – med kort svarfrist – skal forholde sig til, forklarer seniorkonsulent i Ældre Sagen Marlene Rishøj Cordes til Arbejderen.
Hun er allerede blevet kontaktet af en række ældre, der er dybt bekymrede for, hvilke konsekvenser den nye aftale får for deres muligheder for at modtage og sende post.
– Mange ældre vil være “dårlige kunder” for de private postvirksomheder, fordi de er besværlige at levere post til. Jeg er bange for, at det kan øge uligheden i vores samfund. Især svækkede ældre risikerer at komme i klemme, hvis man overlader det til markedet at udbringe post, og ældre, handicappede og syge ikke længere får deres breve i postkassen, men skal hente den længere væk, fordi der skal skabes et økonomisk incitament for private postudbydere.
Garanti for ens service og priser forsvinder
Også PostNord frygter for både service og pris, når befordringspligten bliver afskaffet.
– Befordringspligten, som vi i PostNord har varetaget for staten, har sikret en garanti for ensartet service og pris på postomdelingen for alle danskere, uanset om du bor i København, Thyborøn eller Rudkøbing. Med den nye aftale bortfalder betalingen for ens service og priser i hele Danmark, og dermed forsvinder den garanti og sikkerhed, som danskerne har haft hidtil. Det vil formentlig gøre postservicen i Danmark dyrere – både for borgerne og staten. Som vi læser aftalen, åbnes der op for en opdeling mellem land og by, hvor priser og serviceniveau bliver differentierede mellem forskellige udbydere og dermed formentligt sværere at gennemskue. Det er klart, at det giver grund til bekymring, siger administrerende direktør i PostNord Danmark Peter Kjær Jensen til Arbejderen.
Han understreger, at brevmarkedet har været i fri konkurrence siden 2011:
– Markedet har været i fri konkurrence siden 2011, og selv om PostNord ingen monopoler har haft i 12 år, sidder vi fortsat på mere end 90 procent af markedet for breve. Sidste år leverede PostNord 184 millioner breve til danskerne, og mens der fortsat sendes mange breve, har der ikke være nævneværdig interesse for brevomdeling fra markedet. Brevomdelingen i Danmark har været nedadgående de sidste mange år, og udviklingen går kun i én retning.
Lukket proces
Hos Ældre Sagen ærgrer seniorkonsulent Marlene Rishøj Cordes sig over, at partierne har sat sig sammen bag lukkede døre og indgået en vidtgående aftale med store konsekvenser for mange ældre.
– Vi ville gerne have været involveret i processen. Ældre Sagen har 950.000 medlemmer, og vi kunne have budt ind med en række nyttige input til politikernes arbejde. Uanset hvad, så kommer vi til at følge konsekvenserne af aftalen tæt, forklarer Marlene Rishøj Cordes.
Ældre Sagen har bedt om et møde med transportminister Thomas Danielsen. For de sidder tilbage med en række spørgsmål til den nye postaftale:
– Hvilke rettigheder har ældre – og andre – der vil få svært ved at hente deres post og dermed svare myndigheder til tiden? Det kan jo eksempelvis have konsekvenser for din hjemmehjælp, hvis ikke du gør indsigelse og svarer kommunen på en afgørelse, de har truffet. Ofte giver kommunerne korte svarfrister til at reagere på vigtige afgørelser. Kan ældre eksempelvis få omgjort beslutninger, der har konsekvenser for deres hjælp, hvis ikke de har været i stand til at hente deres post? spørger Marlene Rishøj Cordes.
Hun fortsætter:
– Hvordan vil ministeren sikre, at der fortsat bliver leveret post i yderområderne, når befordringspligten afskaffes. Vil man afsætte en pulje penge? Det gjorde man for at sikre, at bredbåndet kunne blive udrullet i hele landet – og folk på landet venter fortsat på bredbånd, selv om pengene blev afsat for flere år siden.
Den nye postaftale slår fast, at: “Der skal kun være statslig regulering på områder, hvor der er et behov … Befordringspligten ophæves for pakker og breve mv. Det overlades dermed som udgangspunkt til markedet at levere landsdækkende postbetjening af pakker og breve, dagblade, magasinpost mv.”
Yderområder er en dårlig forretning
Også Landdistrikternes Fællesråd – der er en interesseorganisation, der varetager fælles opgaver og interesser for danske landdistrikter – er dybt bekymrede over den nye postaftale.
Medlemmerne tæller en række landsdækkende organisationer, 55 kommuner, fire regioner og et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
– Det er områder, der ud fra en markedslogik vil være en dårligere forretning for distributørerne, konstaterer formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard.
Især folk, der bor på landet, er blevet fritaget for digital post. Derfor er de dybt afhængige af at modtage breve fra eksempelvis det offentlige.
– Det er især i landdistrikterne, at folk er fritaget for digital post. I nogle ø- og yderkommuner er mellem 10-14 procent af borgerne fritaget for digital post. Det betyder, at de er fuldstændig afhængige af et godt og stabilt postvæsen, som leverer vigtig post fra det offentlige, siger Steffen Damsgaard.
Samme bekymring har Enhedslistens transportordfører:
– Hvad skal der ske med de 300.000 borgere, som i dag er fritaget for digitale løsninger? Kan de være sikre på, at de får breve fra kommunen i tide, om at de skal møde op en bestemt dag eller beskeder fra hospitalet? Og hvordan kan partierne bag aftalen være sikre på, at priserne bliver ens? spørger Enhedslistens transportordfører Jette Gottlieb.
Uklart kontrol- og klagesystem
Partierne bag den nye postaftale er godt er klar over, at afskaffelsen af befordringspligten kan ende i et “sammenbrud”.
Hvis det sker, skal Trafikstyrelsen iværksætte en “undersøgelse”, lover partierne.
“Såfremt borgere i et givet geografisk område oplever, at brevservicen bryder sammen, vil Trafikstyrelsen omgående iværksætte en undersøgelse af forholdet”, hedder det i aftalen.
Herudover skal Trafikstyrelsen én gang om året gennemføre en markedsundersøgelse, der skal vurdere, om “markedet fortsat leverer landsdækkende posttjenester til ensartede priser uanset geografisk placering”.
– Hele klagesystemet virker meget uklart. Hvilke rettigheder har borgeren? Hvordan bliver klagen håndteret? Hvilke konsekvenser får en klage? Hvor mange klager skal der til, før der bliver gjort noget ved problemet? lyder spørgsmålene fra Marlene Rishøj Cordes.
Lobbyorganisation jubler
Partierne bag aftalen mener, at markedet sagtens kan løfte opgaven med at sikre post i hele landet – endda til en “bedre service til de rigtige priser”:
– Nu er det slut med at sende skattepenge efter en befordringspligt, som markedet uden problemer kan løfte. Nu kan danskerne se frem til, at andre bedre kan komme til. Jeg er ikke i tvivl om, at det vil give bedre service til de rigtige priser, siger Liberal Alliances transportordfører Jens Meilvang.
Aftalen vækker også glæde hos Det Konservative Folkeparti.
– Jeg er meget glad for, at det nu endelig er lykkedes at få åbnet markedet og slippe af med befordringspligten. Det betyder, at de mange vognmænd, som allerede i dag er ude i alle dele af landet med breve og pakker, ikke længere skal konkurrere på ulige vilkår, siger de konservatives transportordfører Niels Flemming Hansen.
Også lobbyorganisationen ITD, der organiserer 700 transport- og logistikvirksomheder, glæder sig over aftalen.
– For de private virksomheder tilbyder allerede fremragende post- og pakkeløsninger over hele landet, og der er ingen grund til, at staten kaster en masse skattekroner efter PostNord for at få den opgave løst, bare fordi den er statsejet, siger John A. Skovrup.
Han fortsætter:
– De danske vognmænd har i årevis været udsat for unfair konkurrence fra det statsstøttede PostNord, som også har bevæget sig ind på pakkemarkedet, hvor de presser private vognmænd. Men med aftalen i dag håber vi, at det er slut med det, til gavn for både danskerne og vores branche, siger John A. Skovrup.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.