Arbejdsgiverne svigter
Alle partier i Folketinget på nær Moderaterne har lavet aftale om en ny psykiatriplan.
Aftalen har været længe ventet af brugere og ansatte i en psykiatri, der er ved at segne af mangel på ressourcer og arbejdspres.
Fagforbund og interesseorganisationer for patienter og pårørende erklærer samstemmende, at det er godt, at der er lavet en bred politisk aftale, som gælder, uanset hvem der sidder i regering.
Der er også enighed om det positive i, at aftalen tager udgangspunkt i de meget roste 37 anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen til en ny psykiatriplan.
Alle Folketingets partier på nær Moderaterne blev den 27. september 2022 enige om en ny psykiatriplan. Hovedpunkter i aftalen er:
- Der skal opbygges et lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge i psykisk mistrivsel og med symptomer på psykisk lidelse.
- En her-og-nu-kapacitetspakke skal sikre bedre vilkår i den regionale psykiatri for mennesker med svær psykisk sygdom.
- Kvalitetsløft af den kommunale socialpsykiatri.
- Handlingsplan for forebyggelse af selvmord.
- Forskning i forebyggelse og behandling af psykiske lidelser skal styrkes.
- Indsats for at afstigmatisere psykisk sygdom.
- Der nedsættes et bredt sammensat råd i Sundhedsstyrelsen, som hvert andet år får til opgave at gøre status over arbejdet med psykiatriplanen.
- Der bliver afsat 450 millioner kroner ekstra til planen i 2023 og 500 millioner kroner ekstra årligt de tre følgende år. Den videre finansiering skal aftales af kommende regeringer i samarbejde med Folketingets partier.
Kilde: Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed
Men samtidig understreger en lang række organisationer, at der langt fra er tale om en egentlig 10-årsplan. Der er behov for langt flere initiativer og flere penge, lyder meldingen.
Politikerne fremhæver også selv i aftalen, at der er tale om et første skridt, som ikke kan stå alene. Der er behov for en gradvis opbygning af psykiatrien over det næste årti. Men finansieringen af initiativerne ud over de næste par år er ikke sikret med aftalen.
Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, kvitterer for, at så mange partier er med, men undrer sig over manglen på ambitioner i aftalen.
Mere hensigtserklæring end plan
– Det er en rigtig god start, at et bredt flertal i Folketinget er enige om at tage hul på et løft af psykiatrien. Men reelt set er der mere tale om en hensigtserklæring end den 10-årsplan, som er efterspurgt, og som med tilstrækkelig finansiering skulle sikre det nødvendige kapacitetsløft, siger Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke.
Hun peger på, at mens der er fundet penge til at finansiere de første to år, er der allerede fra 2025 usikkerhed om det økonomiske grundlag for psykiatrien – og dermed også om den udbygning af kapaciteten og sammenhængen, som der er brug for.
– Det økonomiske grundlag er for tyndt, og i bedste fald er det en plan, der rækker til to år. Det undrer, når vi ved, hvor mange penge en utilstrækkelig psykiatri faktisk koster samfundet, og hvor der således også vil kunne sikres finansiering fra, konstaterer lægeformanden.
En lignende melding lyder fra SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed, der organiserer både mennesker med psykiske lidelser og pårørende.
– Nu har alle de politiske partier indgået en aftale om psykiatrien. Det er godt, og vi kan ikke være uenige i overskrifterne. Men vi er nødt til at sammenligne det med, hvad vi blev stillet i udsigt. I regeringsgrundlaget hedder det, at det skal være en 10-årsplan. Sundhedsstyrelsen har 37 anbefalinger, som politikerne har sagt, alle skal realiseres. Det, vi har fået, er ikke for 10 år, ikke for alle 37 anbefalinger, og det er ikke realistisk at nå i mål med den finansiering, der indtil nu er fremlagt, siger Mia Kristina Hansen, formand for SIND.
– Så kampen for forbedringer af psykiatrien er ikke slut i dag. Nu skal psykiatriorganisationerne og befolkningen holde politikerne fast på løfterne de næste 10 år. Vi skal sikre, at der sker mere, tilføjer hun.
Indsats overfor sårbare børn og unge
Partierne bag psykiatriaftalen vil sætte en række konkrete initiativer i gang for at forbedre psykiatrien og den mentale sundhed. De tager udgangspunkt i de områder, hvor Sundhedsstyrelsen vurderer, at problemerne er størst.
Det gælder blandt andet det stigende antal børn og unge, der mistrives, er psykisk sårbare eller direkte har psykiske diagnoser.
Her er planen, at kommunerne skal opbygge et lettilgængeligt tilbud til børn og unge, der mistrives og har symptomer på psykisk lidelse. Samtidig skal der være en tidlig forebyggende indsats i grundskolen.
Det økonomiske grundlag er for tyndt, og i bedste fald er det en plan, der rækker til to år. Det undrer, når vi ved, hvor mange penge en utilstrækkelig psykiatri faktisk koster samfundet.
Camilla Rathcke, formand Lægeforeningen
Formand for Skole og Forældre Rasmus Edelberg er glad for, at planen har fokus på mistrivsel hos børn og unge, men han savner nogle elementer.
– Vi bliver nødt til at kigge på rammerne i skolen også. Er der for eksempel voksne nok til at tale med de børn og unge, der mistrives? Er der et godt samarbejde mellem skole og hjem og en klar plan for, hvordan man vil arbejde med trivsel og læring? Får man den støtte, man er berettiget til, og hvad hvis man ikke gør? Der er mange komplekse spørgsmål, som der fortsat skal findes svar på, siger Rasmus Edelberg.
Han understreger, at lærere og pædagoger generelt er gode til at spotte børn, der ikke trives. Det, der er behov for at forbedre, er muligheden for at sikre en hurtig og sammenhængende professionel indsats til børnene.
Bedre forhold for alvorligt syge
Psykiatriaftalen tager også fat omkring problemet med manglende ressourcer til at sikre en ordentlig behandling af mennesker med svær psykisk sygdom. Her skal en her-og-nu-kapacitetspakke sikre omkring 100 ekstra ansatte på landsplan i den regionale psykiatri. Målet er at nedbringe ventetiden og sikre at tidsfrister omkring udredning og behandling bliver overholdt. Der er ekstra 77 millioner kroner i 2023 til at løse opgaven.
Der er også fokus på at lette overgangen fra at være indlagt på en psykiatrisk afdeling til at skulle hjem i egen bolig eller i botilbud. Blandt andet er der planer om forsøg med forebyggende sociale mentorer efter udskrivning fra psykiatrisk afdeling. Der er også sat penge af til et kompetenceløft af de ansatte i socialpsykiatrien, der omfatter bosteder og andre kommunale tilbud til mennesker med psykiske lidelser.
Der er afsat 43 millioner kroner til kompetenceløft og bedre overgang efter indlæggelse.
Socialpsykiatrien halter
Planen lover et generelt løft af kvaliteten i den kommunale socialpsykiatri og øremærker 35 millioner kroner over de næste fire år til at sikre det.
Det svarer til knap 90.000 kroner om året per kommune og er helt utilstrækkeligt, mener Ulrik Wilbek, der er formand for Socialudvalget i Kommunernes Landsforening.
– I en situation, hvor vi i socialpsykiatrien desperat mangler hænder, kompetencer og ressourcer, skuffer det mig, at man ikke prioriterer at styrke hjælpen til de mest syge borgere. Der er i lige så høj grad brug for et akut løft af kapaciteten i socialpsykiatrien, som der er i den regionale psykiatri. Ellers flytter vi bare udfordringerne fra den ene sektor til den anden, siger han.
Også fagforbundet FOA udtrykker bekymring over, at socialpsykiatrien ikke er prioriteret højt nok. “Det gælder både i forhold til finansiering og i forhold til, om planen i høj nok grad forpligter kommunerne til at sætte ind med den rette støtte og tilbud af tilstrækkelig høj standard”, skriver FOA i en pressemeddelelse.
Blandt de andre initiativer, som politikerne bag psykiatriplanen vil sætte i gang umiddelbart, er en styrket forskningsindsats i forebyggelse og behandling af psykiske lidelser.
Der skal også nedsættes et bredt sammensat råd i Sundhedsstyrelsen, som hvert andet år skal lave en faglig vurdering af, hvordan det går med at føre psykiatriplanen ud i livet.
450 millioner kroner ekstra i 2023
Der er afsat 450 millioner kroner i 2023 til at igangsætte elementerne i psykiatriplanen. 202 millioner kommer fra reserven til forhandlingerne om finansloven for 2023, 100 millioner kommer fra forskningsreserven, 27 millioner fra afgift på nikotinprodukter og 121 kroner fra den såkaldte SSA-reserve – afløseren for den tidligere satspulje.
Beløbet vokser til 500 millioner om året de tre følgende år.
De 450 millioner kroner til næste år svarer til det investeringsbehov, Lægeforeningen har peget på i planens første år. Men foreningen siger samtidig, at der hvert år efterfølgende skal ske en tilsvarende stigning, så der efter ti år at sket et samlet løft af psykiatrien på fire til fem milliarder kroner om året.
Beløb i den størrelsesorden er slet ikke indeholdt i den nuværende plan. Det er baggrunden for, at mange psykiatriorganisationer ikke mener, at man kan tale om en egentlig 10-årsplan.
Dansk Psykiatrisk Selskab har sammen med professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg lavet beregninger, der viser, at der er behov for et årligt ekstra beløb til drift på 4,5 milliarder kroner og oven i det en engangsinvestering på 3,5 milliarder kroner til anlægsudgifter.
“Set i det lys finansierer dagens aftale kun 10 procent af de udgifter, vi anser for nødvendige. Vi kalder det “Psykiatriplan 1″ for at tydeliggøre, at planen kun er første skridt, og at vi mener, det er nødvendigt med øgede bevillinger på finansloven i de kommende år. På kræftområdet kom der fire kræftplaner, og vi forventer, at dagens aftale kun er den første af en række psykiatriplaner”, skriver Dansk Psykiatrisk Selskab i en kommentar til psykiatriplanen.
“Specielt for mennesker med svær grad af psykisk lidelse er de midler, der er i årene 2024 til 2026 helt utilstrækkelige i forhold til behovet. Der er foreløbigt kun afsat cirka 200 millioner kroner årligt i 2024-2026, fordelt over hele landet til at forbedre både den regionale og den kommunale indsats for mennesker ramt af svær psykisk sygdom. For mennesker ramt af svær psykisk sygdom og for deres pårørende er denne investering så lille, at der ikke er stor sandsynlighed for, at det vil kunne mærkes”, tilføjer selskabet.
De understreger samtidig det positive i, at aftalen tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og at der bliver lagt op til en 10-årig proces, hvor man løbende vil følge udviklingen.
Også Dansk Psykolog Forening peger på, at planen er et godt første skridt, men at der er brug for langt flere penge for at nå i mål med alle anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen.
– Der er virkelig brug for et massivt løft af psykiatrien. Vi skal selvfølgelig løse de helt akutte problemer med manglende kapacitet, hænder, og at patienter venter måneder på behandling, mens de bliver dårligere og dårligere. Men vi er også nødt til at udvikle psykiatrien, så patienter og pårørende oplever, at behandlingen er helhedsorienteret, og at langt flere patienter kommer tilbage til et meningsfyldt liv, og at de ansatte kan holde til at arbejde i psykiatrien, siger Dea Seidenfaden, fungerende formand i Dansk Psykolog Forening.
I aftalen står der, at det er op til den til enhver tid siddende regering sammen med Folketinget at finde penge til den videre finansiering af planen.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
