Læserbrev
Flere partier i Folketinget arbejder for at sikre en officiel undskyldning fra statsminister Mette Frederiksen til efterkommerne af de kommunister, der blev interneret under besættelsen.
150 af de internerede blev efterfølgende sendt i koncentrationslejr, hvilket kostede 22 af dem livet. De øvrige var mærket for livet af opholdet i lejren.
SF opfordrer statsministeren til at give en officiel undskyldning til efterkommerne. SF lover, at vi vil kæmpe for at få en sådan officiel undskyldning.
Lisbeth Bech-Nielsen, SF
Søndag den 22. august var det præcis 80 år siden, at et enigt Folketing stemte ja til kommunistloven, der forbød al kommunistisk virksomhed. Politikerne havde travlt. De ville med loven legitimere de arrestationer og interneringen af mange kommunister, der fandt sted flere måneder før.
Loven gik så vidt, at alene en antagelse om, at mennesker ville deltage i kommunistisk virksomhed og agitation, kunne legitimere, at de blev taget i forvaring.
SF kræver undskyldning
– Det er i dag 80 år siden, at et enigt Folketing vedtog kommunistloven. Ikke en eneste trykkede på den røde knap. Ikke en eneste sagde fra. Grundloven blev brudt. Det kan aldrig undskyldes, sagde Lisbeth Bech-Nielsen, folketingsmedlem for SF, da hun holdt tale til det mindearrangement, Horserød-Stutthof Foreningen stod for i søndags.
Foreningen organiserer efterkommere til de kommunister, der blev interneret i Horserødlejren, og hvoraf mange efterfølgende blev sendt til koncentrationslejren Stutthof.
– SF opfordrer statsministeren til at give en officiel undskyldning til efterkommerne, for det som skete dengang. SF lover, at vi vil kæmpe for at få en sådan officiel undskyldning, slog hun fast.
Enhedslisten stiller forslag om mindeplade
Uffe Elbæk fra Frie Grønne og Jakob Sølvhøj fra Enhedslisten var også blandt talerne på mindearrangementet.
– Interneringen af kommunisterne og den efterfølgende lovgivning var og er en skamplet på dansk demokrati. Den ødelagde livet for hundredvis af mennesker, og for nogle fik det den ultimative konsekvens. Derfor forstår vi i Enhedslisten til fulde, at jer, der er efterkommere af de internerede, har opfordret statsministeren til officielt at give en undskyldning for de overgreb, jeres familiemedlemmer var udsat for. Enhedslisten bakker op om jeres krav, sagde Jakob Sølvhøj, folketingsmedlem for Enhedslisten.
– Når man bevæger sig rundt på Christiansborg, er det bemærkelsesværdigt, at man ingen steder støder på en markering af det alvorlige brud på grundloven, der fandt sted i sommeren 1941. Det ønsker vi i Enhedslisten at rette op på, og vi har derfor sendt et forslag til Folketingets Præsidium om at opsætte en mindeplade, der kan erindre Folketingets medlemmer og alle, der besøger Christiansborg, om bruddet på grundloven i sommeren 1941, tilføjede han.
Frie Grønne bakker op
Uffe Elbæk gjorde i sin tale klart, at partiet Frie Grønne støtter både kravet om en officiel undskyldning og en mindeplade.
– Det er en demokratisk skandale, at man vedtog loven dengang. Mange ved i dag ikke, hvad der skete dengang. Det handler om, at vi skal holde den kollektive hukommelse levende. Når man gør noget forkert, og det gjorde regering og Folketing dengang, så er det vigtigt, at man identificerer fejlen, påtager sig ansvaret, lærer af det og gør tingene anderledes næste gang. Man har ikke gjort nogen af delene i den her sag, konstaterede Uffe Elbæk.
– Derfor er det rigtigt, det Enhedslisten har gjort. Frie Grønne støtter forslaget om en mindeplade, understregede han.
Radikale havde ikke en taler på mindearrangementet søndag. Men Arbejderen har spurgt Zenia Stampe, folketingsmedlem fra Radikale, om hendes partis holdning til kommunistloven.
– Det var forkert at forbyde Kommunistpartiet og internere kommunisterne. Det var ikke bare et brud på de mest fundamentale frihedsrettigheder, det var også et brud med grundloven, siger Zenia Stampe.
– Jeg har generelt stor forståelse for den danske samarbejdspolitik, der handlede om at komme gennem besættelsen med størst mulig frihed og færrest muligt danske ofre. Men regeringen var alt for villig til at imødekomme besættelsesmagtens krav om at anholde og internere kommunisterne. Tyskerne fik jo navnene på de danske kommunister af de danske myndigheder, og de danske myndigheder og politikere gik endda længere, end tyskerne krævede, tilføjer hun.
Zenia Stampe understreger, at hun ikke har mandat fra Radikale til at kræve en officiel undskyldning til efterkommerne af de internerede kommunister.
– Jeg ved heller ikke, hvilken nytte det ville gøre. Men jeg synes, at det er vigtigt at tale om den kommunistforskrækkelse, der herskede på det tidspunkt, og om de antidemokratiske tiltag, danske myndigheder og politikere tog i brug mod kommunisterne. De kan ikke bare afskrives som en nødvendig del af samarbejdspolitikken, erklærer hun.
Forening fortsætter kampen
Annette Mørk, formand for Horserød-Stutthof Foreningen, slog på søndagens mindearrangement fast, at foreningen vil fortsætte sit arbejde for at få en officiel undskyldning og på anden vis sikre, at historien ikke bliver glemt. Hun glæder sig over støtten fra de tre folketingspartier, der deltog i arrangementet.
Over 70 efterkommere af internerede kommunister afleverede i maj et brev til statsminister Mette Frederiksen, hvor de kræver en officiel undskyldning. Statsministeren har videregivet brevet til justitsminister Nick Hækkerup. Han har i et meget kort svar til efterkommerne skrevet, at regeringen tilslutter sig den undskyldning, daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen kom med for 16 år siden til de jøder og “andre uskyldige mennesker”, som danske myndigheder udleverede til nazisterne.
Men det gælder ikke som en officiel undskyldning, fastslår Horserød-Stutthof Foreningen, der derfor fortsætter kampen for oprejsning til de internerede kommunister. I juni afholdt foreningen en høring på Christiansborg om kommunistloven. 40 medlemmer af Folketinget var inviteret til at deltage, men kun Enhedslisten og Frie Grønne sendte en repræsentant.
Læs også
Historie
Til høring på Christiansborg: fire fortællinger om grundlovsbrud
Dansk politi lå på lur til fødselsdage og arresterede kommunister
Efterkommere havde ordet
– I brevet til Mette Frederiksen gjorde vi det klart, at det ikke er en bøn om en undskyldning, men et krav. Måske skyldes det manglende svar, at regeringen har mere end nok at se til i øjeblikket. Vi kan i hvert fald konstatere, at der intet er sket i vores sag. Derfor er vi her igen i dag. Vi giver ikke op, skulle nogen fejlagtigt tro det. Vi kræver fortsat, at retfærdigheden for en gangs skyld sker fyldest, sagde Anton Nielsen, da han talte ved mindearrangementet i søndags.
Hans far, Martin Nielsen, var medlem af Folketinget for DKP i 1941, men han blev arresteret og interneret. I 1943 blev han sendt til Stutthof og var blandt dem, der overlevede opholdet i koncentrationslejren og den efterfølgende dødsmarch.
Også Albert Scherfig er efterkommer til en interneret kommunist. Han er oldebarn af forfatter og maler Hans Scherfig.
– Vi er familierne til de arresterede. Vi er kommet for at fortælle deres historie. Vores historie. En historie om ulovlige arrestationer. Lyssky registreringer og en grundlovsstridig lov. Det er en historie, der handler om et forræderi. Det største forræderi staten har begået mod sine statsborgere i demokratiets historie. Et forræderi begået mod flere hundrede landsmænd. Mod vores fædre, mødre og bedsteforældre. Et forræderi begået mod min gamle oldefar. Det var ikke en tysk soldat, der hentede min oldefar den 22. juni 1941. Det var det danske politi, understregede han i sin tale på søndagens arrangement.
Den sidste taler var John Ekebjærg-Jakobsen, formand for 3F København. Han trak en lige linje fra kommunistloven i 1941 til nutidens terrorlove og andre særlove. Den lokale 3F-formand endte med at slå fast, at den danske stat selvfølgelig skal sige undskyld for kommunistloven.
– De efterladte skal have en undskyldning for den måde, deres forfædre blev behandlet på, og de afsavn, de selv har haft. Vi skal som samfund reflektere over kommunistloven – og andre særlove – så vi sikrer os, at det ikke sker igen. Og endelig – med en let omskrivning af Claus Brylds ord: En undskyldning vil samtidig være et løfte om, at noget lignende under ingen omstændigheder må ske igen. Fortid er også fremtid, sagde han.
Pelle Voigt sang og spillede Horserødsangen af Hans Kirk, og Thomas Riemenschneider, der selv er efterkommer, sluttede arrangementet med at synge for til “Kringsat af fjender”.
Efter planen skulle deltagerne have båret 25 kister fra Højbro Plads til Christiansborg som symbol på dem, der ikke vendte levende hjem fra koncentrationslejren. Men kistefirmaet, som aftalen var lavet med, meldte fra i sidste øjeblik. I stedet bar de omkring 150 deltagere i mindearrangementet et langt sort sørgeflor imellem sig.
Læs også
Indland
Oprejsning 80 år efter overgreb
Efterkommere af internerede kommunister kræver undskyldning af Mette Frederiksen
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
