Mulig arrestordre mod Netanyahu
Israels folkemord i Gaza har fået tusindvis af danskere til at engagere sig i kampen mod besættelse – for fred og frihed til palæstinenserne.
Blokaderne har en mærkbar økonomisk effekt, fordi de rammer Terma igen og igen.
Kirsten Kværnø, aktivist, Global Aktion
Mange tusinde har deltaget i de talrige og store demonstrationer, der hver uge samler folk rundt om i Danmark.
Kampen bliver ført på mange fronter – lige fra fællesspisning, debatmøde, musikarrangementer, indsamlinger, demonstrationer til skolestrejker og blokader af Danmarks største våbenfirma, der producerer dele til de israelske kampfly, som smider bomber i Gaza.
Fællesspisning, koncert og løb
Aalborg er en af de byer, der tænker kreativt for at mobilisere de lokale, samle penge til nødhjælp og sætte fokus på Israels krig i Gaza.
– Det er fint at demonstrere. Men det er ikke alle, der går til demonstrationer. Derfor forsøger vi også at få folk med i solidaritetsbevægelsen på andre måder. Vi prøver at være kreative i vores arbejde med at få flere med og komme ud med vores budskab. Der er jo mange måder at sætte fokus på en sag, fortæller Jonas Sharck til Arbejderen.
Han uddyber:
– Danskerne kan godt lide at gå ud at spise og få en rolig snak om, hvad der sker og hvorfor. Og de kan godt lide koncerter og musik. Derfor arbejder vi på en stor støttekoncert for Gaza i denne måned. Og Danmark er et land, hvor folk elsker at løbe. Derfor har vi været med til at arrangere Løb For Palæstina.
Artiklen fortsætter…
Læs også
Indland
I kondisko gennem landet
2000 løbere bringer Palæstina-fredsfakkel gennem Danmark til Christiansborg
Støttekoncerten løber af stablen den 11. maj – samme dag, hvor det europæiske Melodi Grand Prix finder sted i Malmø. Der er indkaldt til stor boykotdemonstration den 9. og 11. maj, fordi Israel deltager i den europæiske sangkonkurrence.
– Det er rigtig godt med boykot. Men vi vil også gerne lave noget mere end blot at boykotte. Derfor laver vi vores egen koncert – som en kærlighedserklæring til palæstinenserne – og samler folk om solidaritet og positiv støtte til Gaza, siger Jonas Sharck.
Støttekoncerten ventes at samle 1000 mennesker, der kan opleve Wafande, Shaka Loveless og en masse lokale rappere, der alle har sagt ja til at støtte indsamlingen til Gaza.
Sammen med en række andre lokale kræfter har han dannet netværket Palæstina Nordjylland.
Det nytter at kæmpe
Palæstina har altid været en hjertesag for Jonas Sharck. Han har en dansk mor og en palæstinensisk far, der kom til Danmark for over 40 år siden. Halvdelen af hans familie – heriblandt hans søster – bor på Vestbredden.
Han er ikke i tvivl om, at det nytter at kæmpe.
– Min familie på Vestbredden – og de hundredtusindvis af palæstinsere i Gaza, der dagligt lever med israelske bombardementer og drab – kan se, at verden støtter op om dem. De er ikke alene. Det er en smuk ting. Og vi kæmper også for os selv. Ingen er frie, før alle er frie.
Han uddyber:
– Vores mange aktiviteter har betydet, at vi har fået sat politisk fokus på den palæstinensiske sag og kravene om våbenhvile, nødhjælp, fred. Vi har fået flere med i bevægelsen og fået åbnet folks øjne for Israels folkedrab og nødvendigheden af fred og et frit Palæstina. Og vi har fået samlet mange tusinde kroner ind til nødhjælp.
– Jo mere fokus der kommer på Israels krigsforbrydelser og folkedrab, og jo mere vi taler om det og giver folk mulighed for at være aktive og støtte, jo lettere bliver det at tale om palæstinensernes ret til frihed, retfærdighed og en selvstændig stat. Når først nogle står frem, så danner de ringe i vandet. Og så tør flere og flere stå frem og tage afstand fra Israels drab på civile og nødvendigheden af fred og retfærdighed for Palæstina.
– Den danske regering og størstedelen af partierne på Christiansborg støtter fortsat “Israels ret til selvforsvar”. Men vi har vundet stemningen i store dele af befolkningen. Og det er vigtigt. Al forandring kommer nedefra og op. Så vi skal fortsætte vores pres om eksempelvis, at Danmark skal anerkende Palæstina som stat. Vi kan også se, at vores arbejde nytter lokalt. Vi har påvirket Aalborg Byråd, der var det første byråd, der holdt et minuts stilhed for ofrene i Gaza.
Artiklen fortsætter…
Læs også
Indland
Byrådet i Aalborg
Borgerlige byrådspolitikere udeblev, da der var et minuts stilhed for ofrene i Gaza
Endnu et eksempel på de nordjyske aktivisters kreative tilgang til solidaritetsarbejdet er den store støttemiddag for Gaza, som blev afholdt i februar.
Middagen blev støttet af en række spisesteder i Aalborg, der sponserede mad, drikkevarer og så videre. Isam B spillede gratis, og der blev læst digte op.
– Vi samlede 250 mennesker i Aalborg og fik indsamlet cirka 50.000 kroner til nødhjælpsarbejde i Gaza. Og så fik vi skabt opmærksomhed om sagen – nemlig at Israel har lukket ned for nødhjælp og bomber civile og hospitaler, og den danske regering tager ikke afstand fra Israel og ser fortsat igennem fingre med, at danske virksomheder sælger våben til Israel, fortæller Jonas Sharck.
Blokader spænder ben for dansk våbeneksport
Der er mange måder at være aktiv i solidaritetsarbejdet med Palæstina.
Hver anden uge bliver Danmarks største våbenproducent Terma blokeret af aktivister, der ofte lykkes med at sætte en stopper for produktionen af våbendele til de israelske F-35 kampfly, der bomber løs i Gaza.
En af dem, der flere gange har deltaget i blokaderne, er 24-årige Kirsten Kværnø fra København, som er aktivist i Global Aktion.
– Målet med blokaderne har været klart fra begyndelsen: Danmark skal stoppe våbensalg til Israel. Men før vi kan nå derhen, er vi nødt til at gøre folk opmærksomme på, at Danmark producerer og sælger våben. Den bedste måde at sætte fokus på dansk våbensalg til Israel er at gå direkte ud til krigsforbrydernes hovedkontor og konfrontere dem, fortæller Kirsten Kværnø til Arbejderen.
Hun uddyber:
– Blokaderne er effektive til at skabe opmærksomhed i medierne og engagere flere mennesker. De gentagne blokader er vigtige. Blokaderne har en mærkbar økonomisk effekt, fordi de rammer Terma igen og igen. Hverken Terma eller politikerne kan ignorere, at helt almindelige mennesker lukker ned for våbenproduktionen i Danmark hver anden uge.
– Politikerne sidder på deres hænder. Med vores blokader forsøger vi at presse politikerne til at tage stilling. Men med et on-going folkemord, der dræber civile liv hver dag, er det ikke en mulighed. Vi har et ansvar for at gøre alt, hvad vi kan. For nogle er det at lave mad til møder, for andre at køre bil med bannere til demonstrationerne, og for mange af os er det at stå tidligt op og sige til de krigsforbryderiske våbensælgere: “Ikke i dag. Gå hjem! I dag skal Danmark ikke producere våben!”
Når der er blokade, står hun tidligt op. Blokaderne starter klokken syv foran Terma. Efter blokaderne venter en lang arbejdsdag på kontoret. Og en enkelt gang er hun blevet anholdt og måtte bruge hele eftermiddagen på politistationen i Albertslund.
Men hun er ikke i tvivl, blokaderne og aktivismen nytter:
– Med blokaderne gør vi Termas våbensalg til Israel synligt. Vi sætter fokus på den våbenproduktion, der foregår i Danmark. Det er en forudsætning for, at vi kan få en debat om at forbyde våbensalg til Israel. Synligheden af Danmarks våbenproduktion til Israel er med til at øge folks bevidsthed, og det tiltrækker flere og flere mennesker til blokader, forklarer Kirsten Kværnø.
Hun fortsætter:
– Direkte aktion som eksempelvis blokader er et af de få værktøjer, vi almindelige mennesker kan benytte os af for at holde virksomheder ansvarlige for deres handlinger.
Elever og studerende strejker
Også på landets uddannelsessteder er der masser af gang i solidaritetsbevægelsen med Gaza.
Hver måned strejker elever og studerende.
– Jeg har ikke tidligere været politisk aktiv. Efter Israels bombardementer tænkte jeg: “Jeg må gøre noget”. Jeg nåede frem til, at jeg må bruge det våben, jeg har. Jeg går på en uddannelse, så det er oplagt, at jeg nedlægger undervisningen og strejker. Det er sådan, jeg kan protestere og vise min solidaritet med Gaza, fortæller 26-årige Muhammed Ali til Arbejderen.
Han går på pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole og er initiativtager til strejkerne.
– I starten følte jeg mig magtesløs. Men så begyndte jeg stille og roligt fra min egen platform. Jeg skrev rundt til alle i mit netværk på studiet og spurgte, om de ville være med. Jeg fik mange positive tilbagemeldinger. Og nu strejker vi hver måned. Vi vil vise den danske befolkning og politikerne og folk i Gaza og resten af Palæstina, at vi er mange elever og studerende i Danmark, der strejker i solidaritet med befolkningen i Palæstina.
I mere end et halvt år har masser af børn og unge nedlagt undervisningen i hele dage for at gå på gaden med krav om våbenhvile og humanitær hjælp til Gaza.
Muhammed Ali er ikke i tvivl om, at strejkerne nytter.
– Skolestrejkerne er en god måde at vise, at vi er mange – også helt unge folkeskoleelever – der har taget stilling til konflikten. Når vi strejker, viser vi, at mange af os, der er Danmarks fremtid, ikke er enige i den danske regerings holdning, siger han og fortsætter:
– Vi strejker hver måned. Det er et langt og sejt træk. Men vi vokser for hver strejke. For hver strejke hænger vi plakater op og prøver at få flere skoler med. Og ude på de enkelte skoler forsøger vi hver gang at få flere af vores medstuderende med.
Muhammed Ali deltager også selv i de store demonstrationer. Men der er behov for mere end “bare” demonstrationer, mener han:
– At strejke er ikke bare at gå på gaden. Vi nedlægger undervisningen. Det betyder noget. Uddannelse er vigtigt for Danmarks fremtid. På den måde er vores strejker med til at vise regeringen og befolkningen, at solidariteten med Gaza er vigtig.
I øjeblikket overvejer aktivisterne bag skolestrejkerne at tilbyde oplæg om Palæstina og konflikten for på den måde at komme ud på flere skoler og udbrede kendskabet til strejkerne.
Næste skolestrejke er den 17. maj. Det er strejke nummer 11.
Det er især gymnasier, universiteter, pædagog-, socialrådgiver- og lærerstuderende, der strejker.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
