Organisationer kræver akut handling for at bevare Danmarks biodiversitet
Danmarks biodiversitet er i frit fald. Hvis naturen skal genoprettes, kræver det mere plads og bedre lovgivning, lyder budskabet fra Biodiversitetsrådet.
Miljøorganisationer som Greenpeace har længe krævet en biodiversitetslov. Nu kræver også Biodiversitetsrådet en lov for bedre at kunne beskytte den danske natur.
FOTO: Will Rose/Greenpeace
FOTO: Will Rose/Greenpeace
Miljøorganisationer som Greenpeace har længe krævet en biodiversitetslov. Nu kræver også Biodiversitetsrådet en lov for bedre at kunne beskytte den danske natur.
Den danske naturbeskyttelse er mange steder så ringe, at det ikke kan betragtes som naturbeskyttelse. Samtidig er biodiversiteten fortsat under stort pres i Danmark og de nuværende indsatser utilstrækkelige.
Sådan lyder et par af konklusionerne i Biodiversitetsrådets første rapport, der blev offentliggjort tirsdag.
Ifølge rådet kan højst 2,3 procent af naturen på land med sikkerhed betragtes som beskyttet, mens det på havet er 12 procent. Til sammenligning har EU et mål om 30 procent beskyttet natur både på land og på havet.
– De igangsatte biodiversitetsindsatser har været utilstrækkelige til at vende tabet af biodiversitet til fremgang i Danmark. Intentionerne har været gode, og indsatserne vil bidrage positivt til at forbedre biodiversiteten, men er slet ikke nok, siger forperson for Biodiversitetsrådet, professor Signe Normand.
Rapporten kommer op til FN’s biodiversitetstopmøde, COP15, der løber af stablen i næste uge, fra den 7. til den 19. december i Montreal i Canada.
Naturen mangler plads
Ifølge rådet er manglen på plads til beskyttet natur den “altovervejende årsag” til, at tabet af biodiversitet ikke er stoppet.
Derfor skal der afsættes “… markant mere plads til naturen gennem større sammenhængende naturområder af høj kvalitet, hvis biodiversiteten i Danmark skal beskyttes. Det kræver, at arealer, der i øjeblikket bruges til bl.a. landbrug, skovbrug og fiskeri, målrettet og permanent bliver omlagt til natur samt forbedringer af den eksisterende natur”, understreger Biodiversitetsrådet blandt andet.
Højst 2,3 procent af det danske landareal kan med stor sikkerhed betragtes som beskyttet natur.
Rapportens budskab, om at blot 2,3 procent af Danmarks landareal er beskyttet natur, står i skarp kontrast til myndighedernes officielle opgørelse, der siger, at 13 procent af det danske areal er beskyttet natur.
Højst 12 procent af havet kan med sikkerhed betragtes som beskyttet natur.
Den “altovervejende årsag” til, at tabet af biodiversitet ikke er stoppet, er at der mangler plads til beskyttet natur. Derfor skal der “afsættes markant mere plads til naturen gennem større sammenhængende naturområder af høj kvalitet, hvis biodiversiteten i Danmark skal beskyttes”.
Det kræver, at arealer, der i øjeblikket bruges til bl.a. landbrug, skovbrug og fiskeri, “målrettet og permanent bliver omlagt til natur, samt forbedringer af den eksisterende natur”.
Biodiversitetsrådet er et uafhængigt ekspertorgan, som består af ni medlemmer. Rådet har blandt andet til opgave at rådgive regering og Folketinget om indsatser, der kan vende tabet af biodiversitet til fremgang.
Rådet blev nedsat i 2020 og kom i november 2022 med sin første rapport.
Danmarks Naturfredningsforening mener, at rapporten er et klart vink med en vognstang til Folketinget, om at naturbeskyttelsen i Danmark er alt for ringe.
– Rapporten viser med al tydelighed, at Danmark halter gevaldigt bagefter, når det handler om naturbeskyttelse og naturgenopretning. Trods flere gode politiske aftaler de senere år om mere urørt skov og naturnationalparker, hvor naturen får lov at udvikle sig uden produktionsmæssige hensyn, så taler den nye rapport sit eget tydelige sprog. Naturbeskyttelsen i Danmark – både på land og til havs – er alt for ringe, og de senere års naturindsats er langt fra nok til at vende tabet af biodiversitet i Danmark, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding.
Hun fortsætter:
– Det er et vink med en vognstang til politikerne på Christiansborg om, at naturbeskyttelsen i Danmark skal op i et helt andet gear, hvis vi skal gøre os nogen reelle forventninger om at vende tabet af biodiversitet.
Biodiversitetsrådet maler i sin første årsrapport et dystert billede af situationen for dansk natur. Beskyttelsen af den danske natur er helt utilstrækkelig, og tabet af biodiversitet er i fuld gang til lands, i søer og i vores farvande.
Kristine Clement, Greenpeace
Rapporten er lavet af nogle af Danmarks førende forskere på området. De er blevet udvalgt til at sidde i Biodiversitetsrådet, der blev nedsat efter den politiske naturaftale i 2020.
Rådet slår fast, at hvis tilbagegangen i den danske natur skal vendes, så er der behov for en naturlov med klare mål og indsatser for den danske natur.
– Jeg er meget glad for, at rådet understreger behovet for en lov, der udmønter vores retlige og politiske forpligtelser gennem klare mål for naturen i Danmark – nøjagtig som vi har det på klimaområdet med en klimalov. Det er helt afgørende, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at vende tabet af biodiversitet, siger Maria Gjerding.
Ud over en biodiversitetslov har naturen behov for at blive integreret i den samfundsmæssige planlægning, mener Biodiversitetsrådet.
– Det kræver en omstilling af det danske samfund, hvis vi skal vende tabet af biodiversitet til fremgang. Der er et entydigt behov for mere areal af høj kvalitet, hvor biodiversiteten er beskyttet. Det kræver en stærk retlig ramme. Samtidig har vi behov for at afklare, hvornår biodiversitetsindsatser reelt er forenelige med andre formål. Vi skal væk fra at tænke naturbevaring som en selvstændig og isoleret sektor og over til at indtænke og integrere naturbevaring i en overordnet samfundsmæssig planlægning og prioritering, understreger Biodiversitetsrådets forperson Signe Normand.
“Beskyttet natur” er slet ikke beskyttet
Rapporten afslører samtidig, at den officielle danske opgørelse af “beskyttet natur”, som den danske stat indrapporterer til EU og FN, i realiteten slet ikke dækker over beskyttet natur.
Ifølge Biodiversitetsrådet er 44 procent af Danmarks “beskyttede” Natura 2000-områder på land i virkeligheden landbrug, skovbrug eller bebyggelse uden nævneværdigt naturindhold.
Herudover er en stor del af den officielt beskyttede havnatur udsat for ødelæggende fiskeri med bundslæbende redskaber.
– Danmark ligger i forvejen i bund i EU, når det gælder andelen af beskyttet natur. Hvis man så indregner, at en del af naturbeskyttelsen i virkeligheden er pumpet kunstigt op, så står det altså helt horribelt til. Det er en falliterklæring, at vi, et rigt land som Danmark ikke har formået at beskytte vores natur bedre til gavn for nuværende og kommende generationer, siger Maria Reumert Gjerding.
26 organisationer kræver en biodiversitetslov
Danmarks Naturfredningsforening og Greenpeace kræver – sammen med 24 andre klima- og miljøorganisationer – en dansk biodiversitetslov. Den skal sikre, at 30 procent af arealet på land og 30 procent af havets areal senest i 2030 skal være beskyttet natur.
– Biodiversitetsrådet maler i sin første årsrapport et dystert billede af situationen for dansk natur. Beskyttelsen af den danske natur er helt utilstrækkelig, og tabet af biodiversitet er i fuld gang til lands, i søer og i vores farvande. Hver femte art er truet af udryddelse eller er allerede forsvundet fra dansk natur. Det er i den grad på tide at komme i gang med at handle for naturen, siger kampagneleder for landbrug, skov og natur i Greenpeace, Kristine Clement.
Hun fortsætter:
– Naturen har desperat brug for plads og forhold, hvor den kan komme sig og trives. Det kræver en akut og grundlæggende forandring af landbruget, som bruger halvdelen af Danmarks areal til at dyrke foder til køer og svin. Det må være en bunden opgave for Danmarks kommende regering at kaste en redningskrans til naturen i form af en biodiversitetslov, der sætter bindende mål for at vende tilbagegangen til fremgang for biodiversiteten inden 2030.
NOAH sætter den danske natur til debat
Torsdag den 8. december sætter miljøorganisationen NOAH den danske natur og EU’s naturbeskyttelse til debat i København.
Her kan du blandt andre møde biolog og vært på podcasten “Den dyriske time”, Alexander Holm, der vil fortælle om tilstanden i den danske natur.
Og Nanna Clifforth fra NOAH debatterer med Landbrug & Fødevarers Karen Post Bache om tiltag, der kan få den danske og europæiske natur til at blomstre.
Biodiversitet bliver også kaldt for biologisk mangfoldighed. Biodiversitet er alt liv, som findes overalt på kloden, i form af dyr, planter, svampe, bakterier og alt levende.
De mange organismer lever i økosystemer, der udfører en række livsnødvendige opgaver som eksempelvis at rense vand, jord, luft og bestøver planter og afgrøder.
Biodiversiteten er mange steder truet, fordi arter uddør, når store arealer udnyttes intensivt til landbrug, skovbrug, bebyggelse, infrastruktur og produktion. Forskere vurderer, at tabet af biodiversitet er så stort, at der er tale om en økologisk krise, der kan sammenlignes med klimakrisen. Men der er håb for en mere mangfoldig natur. Hvis man handler i tide, kan man nemlig hjælpe naturen til at genskabe sig selv.
Biodiversitetskrisen bliver også kaldt “den sjette masseuddøen” i Jordens historie – og mens de fem tidligere perioder med masseuddøen var forårsaget af globale naturkatastrofer igangsat af eksempelvis jordskælv, vulkaner og meteornedfald, så er årsagen denne gang mennesket.
Bekymringen for det uigenkaldelige tab af biologisk mangfoldighed og de langsigtede konsekvenser for menneskeheden førte til, at FN vedtog en international biodiversitetskonvention, der trådte i kraft i 1993.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
rigtig god artikel , tusind tak . Som så meget andet tror vi danskere vi er “så langt fremme” ..Fakta er at det på dette område og omkring miljøet er det stik modsatte. Det nye ord er “klima” men har vi glemt jorden og vandet ….miljøet ? Det danske landskab er mest et goldt landbrugs område som er brugt meget hårdt i generationer . Svine og fjerkræ produktion er ligeledes meget belastende . Ud af alle kriser kommer der noget godt og covid krisen har forhåbentlig lukket mink industrien helt ned for altid. Der er mange fag eller industrier som ikke eksisterer mere ..endda rigtig mange, min oldefar var bødker ..
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Du kan være med til at sikre, at Arbejderen fortsat kan udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Bliv abonnent eller overfør et støttebeløb.
Biodiversitet bliver også kaldt for biologisk mangfoldighed. Biodiversitet er alt liv, som findes overalt på kloden, i form af dyr, planter, svampe, bakterier og alt levende.
