Cut Ties With Genocide
I indgangen til 3F Københavns lokaler i det københavnske Nordvestkvarter hænger der en plakat. Plakaten er lavet til næste uges 1. maj-fejringer, og på den står der “Krig er foragt for liv”.
Inde i den store sal hænger der flere plakater, som nu også får selskab af nogle bannere. “Stop for alle krigshandlinger nu!”, “For fred og nedrustning”, lyder nogle af parolerne derpå.
Klokken er 10 søndag morgen, folk er begyndt at komme ind i salen med en kop kaffe, og snart skal Fredsinitiativet afholde stormøde. Fredsinitiativet blev stiftet som en reaktion på, at regeringen åbnede op for amerikanske tropper på dansk jord den 10. februar. Siden da har initiativet stået bag en manifestation foran den amerikanske ambassade den 19. februar, samt en fredsdemonstration den 5. marts. Den sidste demonstration som reaktion på Ruslands angreb af Ukraine den 24. februar.
Stormødet er indkaldt af Fredsinitiativet, så der kan vedtages et grundlag for det videre arbejde. Der skal også planlægges en national aktionsdag den 21. maj, hvor man vil gå på gaden for at forsvare forsvarsforbeholdet.
NATO og Rusland
Stormødet bliver budt velkommen af Jan Mathisen, medlem af Kommunistisk Parti og med i Fredsinitiativet. I salen er der nu omkring 50 mennesker, og på en zoom-forbindelse til mødet sidder omkring 20 personer og følger med. Ud over Jan Mathisen skal Tove Jensen fra Demos lede deltagerne igennem mødet.
Mikael Hertoft sidder i Enhedslistens Internationale Udvalg. Han åbner stormødet med et oplæg om den nuværende situation i Ukraine. Konklusionen på oplægget bliver en klar og tydelig opfordring:
– Vi skal kræve Rusland ud af Ukraine.
Fra salen lyder en generel enighed, men én kommentar går igen om oplægget, hvad med NATO’s rolle? NATO’s ekspansion ind i Østeuropa siden Sovjetunionens opløsning bliver af mange i salen nævnt som en stor årsag til, at Rusland nu har invaderet Ukraine. Også nogle få mener, at krigen overhovedet ikke er imperialistisk, men blot selvforsvar fra Ruslands side.
Tove Jensen fra Demos mener, det er vigtigt, at man lærer fra tidligere fredsbevægelser, for eksempel Vietnam.
– Vi må ikke splitte bevægelsen op i folk, der holder med Rusland, og folk, der holder med Ukraine, lyder hendes anbefaling.
Våben og fred
Efter Mikael Hertofts oplæg skal grundlaget for Fredsinitiativet vedtages. Initiativtagerne har sendt et udkast ud, som nu skal debatteres og vedtages. I udkastet står blandt andet:
“Vi har stærkt brug for fred i verden. Vi opfordrer til gensidig nedrustning og politiske forhandlinger for en fredelig løsning på konflikten i Ukraine.”
Der kommer forskellige ændringsforslag fra salen. Et forslag fra Enhedslistens Græsrodsnetværk, der foreslår at stifte en egentlig landsdækkende fredsorganisation i modsætning til Fredsinitiativets nuværende form som et netværk af forskellige organisationer, bliver nedstemt.
To andre forslag bliver vedtaget uden stor diskussion. Det ene præciserer en formulering, så det er tydeligt, at Rusland kræves ud af Ukraine, imens det andet tilføjer parolen “Nej til NATO’s oprustning”.
Især ét forslag skaber diskussion på stormødet. Spørgsmålet om, hvorvidt parolen “Stop våben forsendelserne” skal med i grundlaget. Mikael Hertoft sidder selv i Enhedslistens hovedbestyrelse og har stemt for, at Danmark skulle sende våben til Ukraine. Han mener, at det ville være at splitte organisationen, hvis parolen kom med.
Tove Jensen kommer med et indlæg, hvor hun siger:
– Jeg håber, at den her debat ikke bliver om partitilhørsforhold. Det var derfor, jeg tidligere sagde, ‘lad tusind blomster blomstre’, fordi det her handler om, at vi skal lave noget sammen om forbeholdet og antioprustning.
Parolen bliver nedstemt, og grundlaget vedtages med de andre ændringer.
National aktionsdag og det videre arbejde
Stormødet fortsætter efter vedtagelsen af grundlaget med et oplæg af Steen Folke fra “Nej til oprustning – ja til en bæredygtig sikkerhedspolitik” og et oplæg fra Susanna Dyre-Greensite, formand for Folkebevægelsen mod EU.
Herefter skal der planlægges en national aktionsdag. Fredsinitiativet skal den 21. maj afholde aktioner og happenings, der skal agitere for at bevare forsvarsforbeholdet, når der skal stemmes om det den 1. juni.
Det foreslås, at der laves en demonstration i København, og samtidig opfordres andre dele af landet til at afholde aktiviteter selv. Fra salen kommer også andre ideer, blandt andet forslag om at lave flyers, sende breve til politikere, inddrage fagforeninger og at samarbejde med klimabevægelsen.
Mødet afsluttes med en fællessang om fred. Folk begynder at tage deres overtøj, de papirer de nu har haft med, og bevæger sig mod udgangen. Arbejderen fanger Tove Jensen på vej ud for at snakke om fremtiden for Fredsinitiativet.
– Noget, der har lammet os lidt i en periode, var, at medierne ikke har fremlagt konflikten, for hvad den er. Den har været i gang i længere tid og er mere kompleks, end den bliver fremstillet, siger hun og tilføjer:
– Men der er folk, der nu er i gang med at lave research, analyser og andet, som vil gøre det nemmere at diskutere. Der vil komme mere og mere materiale, der underbygger tanken om, at det her er en stedfortræderkrig, og at NATO og USA har en interesse i at svække Rusland moralsk og militært.
Er der kommet det ud af mødet, som I havde håbet på?
– Ja, jeg synes, vi er blevet konsolideret som et Fredsinitiativ. Jeg synes også, vi har fået nogenlunde rammet ind, hvilken karakter initiativet har. Altså at vi laver noget sammen, men at man også har politisk frihed til at lave nogle andre ting. Det er jeg glad for, at vi har fået på plads.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
