Forskere: PET-kampagne er tydelig racistisk
“Du står af ved Niels Bohr Institutet. Men havner dit arbejde i Teheran?”
Det er teksten på en plakat, der er sat op ved busstoppestedet foran Niels Bohr Institutet på Blegdamsvej 17 i København. Plakaten er en del af en officiel kampagne “Sikker forskning – lidt af en videnskab”, som Politiets Efterretningstjeneste (PET) har iværksat i samarbejde med danske universiteter.
Formålet med kampagnen er at gøre forskere og ansatte opmærksomme på, at der er en risiko for, at fremmede stater spionerer på danske universiteter, skriver DR Indland.
PET-plakaten har fået 182 forskere fra Niels Bohr Institutet til at sende et fælles indlæg til Fagbladet Ingeniøren, hvori de udtrykker “stor bekymring”.
Forskere opfatter, at deres kolleger fra ikke-europæiske lande – konkret de iranske kolleger – bliver hængt uretfærdigt ud.
“Vi bemærker, at PET erklærede, at denne kampagne var “humoristisk” og “ironisk”. Vi mener imidlertid, at der er tale om en eksplicit racistisk kampagne, der sætter ikke-hvide indvandrere i centrum og eksplicit udpeger dem som mennesker, man ikke bør have som kolleger og endda som venner”, skriver forskerne blandt andet.
Ifølge Danske Universiteter er alle danske universiteter i fuld gang med at sikre sig imod spionage fra lande som Rusland, Iran og Kina, skriver DR Nyheder.
Løkke på indkøbstur i Indien
I januar indgik SVM-regeringen en bred politisk aftale, der skal gøre det nemmere at hente indisk og filippinsk sundhedspersonale til Danmark.
I denne uge har udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), så været i Indien for at underskrive aftalen, der møder kritik både i Danmark og nu også internationalt.
Flere højindkomstlande, der mangler personale til sundheds- og plejesektoren, tager lige som Danmark på indkøbsture i andre lande efter det efterspurgte personale. Men det underminerer sundhedssystemerne i de berørte lande, lyder kritikken fra Howard Catton, administrerende direktør i International Council of Nurses (ICN), der er en Genève-baseret sammenslutning af sygeplejefagforeninger.
ICN og Dansk Sygeplejeråd (DSR) anbefaler, at man – i stedet for at gå på strandhugst uden for egne landegrænser – investerer i at uddanne nyt og fastholde nuværende personale. DSR gør opmærksom på, at der er cirka 5.000 ansatte, der har forladt sundhedsvæsenet i Danmark, som man også kan gøre en indsats for at få tilbage igen.
Nord Stream-sprængningerne
I næsten halvandet år har PET og Københavns Politi efterforsket sprængningerne af Nord Stream-gasledningerne i september 2022. Nu bliver efterforskningen imidlertid indstillet, skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse mandag den 26. februar.
Politiet konstaterer, at der var tale om planlagt sabotage, men skriver videre:
“Der er ikke det fornødne grundlag for at forfølge en straffesag i Danmark i forbindelse med sprængningerne af Nord Stream 1 og 2, og derfor indstiller Københavns Politi den strafferetlige efterforskning af sprængningerne.”
Pressemeddelelsen slutter med ordene: “Københavns Politi har ikke mulighed for at give uddybende bemærkninger i denne forbindelse og stiller ikke op til interviews om efterforskningen.”
Havneudvidelse i Aarhus møder modstand
Det første borgerforslag, der har fået de nødvendige 1500 underskrifter for at blive taget op i byrådet i Aarhus, handler om planerne om at udvide Aarhus Havn.
Byrådet har trumfet en beslutning igennem om en havneudvidelse uden at lytte til bekymrede opråb fra borgere og fagfolk, mener Signe Kjærulff Svaneborg, der står bag borgerforslaget.
Hun foreslår, at der afholdes en folkeafstemning i Aarhus om, hvorvidt havneudvidelsen skal realiseres eller sættes på pause.
Efter debat i byrådssalen den 21. februar samlede Radikale Venstre, Danmarksdemokraterne, Enhedslisten samt løsgængerne Henrik Arens og Thure Hastrup sig bag et konkret forslag om at gennemføre en folkeafstemning om emnet, som nu skal behandles videre i teknisk udvalg.
Folkeafstemningen foreslås afviklet sammen med EU-parlamentsvalget den 9. juni i år.
Flertal bakker op om offentlig betalt tandlæge
Cirka 70 procent af danske lønmodtagere ønsker, at det skal være gratis at gå til tandlæge. Det viser en helt ny undersøgelse fra tænketanken Cevea.
Opbakningen er næsten lige så stor blandt de højtlønnede som blandt de lavtlønnede – henholdsvis 71 og 79 procent.
Også på tværs af politiske overbevisninger er der bred opbakning, selvom det ikke er alle partier på Christiansborg, der synes, det er en god idé.
Blandt regeringspartiernes vælgere mener omtrent to ud af tre, at tandlægeregninger skal betales af det offentlige.
Blandt den blå oppositions vælgere er det cirka syv ud af 10, der er enige. Opbakningen er allerstørst blandt den røde oppositions vælgere, hvor 86 procent er enige.
65.000 unge uden job og uddannelse
Trods rekordhøj beskæftigelse og lav ledighed, er der fortsat 43.000 unge mellem 15 og 24 år, der står uden uddannelse eller job, og som ofte både er fagligt, socialt og psykisk udfordret. Det viser en helt ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet.
Publikationen viser, at blandt de unge uden uddannelse eller beskæftigelse har 43 procent af dem en psykiatrisk diagnose i form af for eksempel angst, ADHD eller skizofreni, og fire ud af ti har haft en mor på offentlig forsørgelse.
Der er også tilstødende grupper af unge, der ikke tæller med i definitionen af unge uden uddannelse eller beskæftigelse, men som kan dele mange af de samme problematikker. Det gælder eksempelvis 25-29-årige uden uddannelse eller beskæftigelse. Dem var der knap 22.000 af i 2022. Kun 18 procent af dem opnår en tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse som 30-31-årig.
Endelig nævnes gruppen af 15-24-årige med en gymnasial uddannelse, der ikke er under uddannelse eller i beskæftigelse. Unge i denne gruppe er markant stærkere og dækker blandt andet over unge, der holder et sabbatår mellem gymnasiet og en videregående uddannelse. Her opnår 79 procent en tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse som 25-26-årig.
SVM fastholder økonomisk straf ved fravær i skolen
15 organisationer har udtrykt modstand mod og bekymring over, at SVM-regeringen vil videreføre den forrige VLAK-regerings ghettopakke fra 2020 – konkret reglerne om, at børn på skoler i et såkaldt udsat boligområde kan dumpe børnehaveklassen, og/eller forældre kan straffes økonomisk, når et barn har meget ulovligt skolefravær.
“Helt fejlagtigt”, “en pædagogisk falliterklæring”, “udtryk for et etisk problematisk barnesyn” og “bidrager til at marginalisere familier og børn, der er i en i forvejen vanskelig situation”, lyder blot nogle af svarene til det forslag, regeringen har haft i høring.
Blandt høringsparterne kan nævnes Kommunernes Landsforening, Danmarks Lærerforening, BUPL, Skolelederforeningen og Institut for Menneskerettigheder.
Regeringens lovforslag er endnu ikke officielt fremsat. Det sker efter planen i den sidste halvdel af marts, skriver Folkeskolen.dk.
Læs også
.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
