Ikke med i FN-forbud
Formandskabet for De Økonomiske Råd, de såkaldte vismænd, forudser, at dansk økonomi går fra en situation i dag, hvor der er mangel på arbejdskraft, til, at vi vil opleve et stort fald i reallønnen og i levevilkårene, samt at 100.000 færre vil være i job ved udgangen af 2023.
For dem, som er uheldige at miste jobbet, er det meget alvorligt, for dagpengenes værdi er blevet kraftigt udhulet. Det kan vi ikke være bekendt.
Lizette Risgaard, Fagbevægelsens Hovedorganisation
Det fremgår af vismændenes rapport Dansk Økonomi efterår 2022, som blev offentliggjort tirsdag den 11. oktober.
Med den nye rapport nedjusterer vismændene de økonomiske forventninger for dansk økonomi i forhold til tidligere. De begrunder det med, at der fortsat er høj og stigende inflation på verdensplan som følge af eftervirkninger fra coronapandemien og krigen i Ukraine, der især øger energipriserne i Europa.
Inflationen udhuler købekraften hos forbrugerne og mindsker derfor efterspørgslen både på verdensplan og i Danmark. Med udgangspunkt i tal fra Dansk Arbejdsgiverforening vurderer vismændene, at reallønnen allerede i juni i år er faldet fire procent i forhold til juni 2021 som følge af inflationen.
Nulvækst i tre år
”Prognosen indebærer omtrent nulvækst i tre år, sådan at BNP ved udgangen af 2024 vil være på nogenlunde samme niveau som ved udgangen af 2021”, konkluderer vismændene i rapporten. BNP er værdien af Danmarks samlede produktion.
Specielt i forhold til faldet i antallet af job understreger vismændene, at skønnet er forbundet med stor usikkerhed både i forhold til antal, og hvornår faldet indtræffer.
Hvis presset på arbejdsmarkedet fortsætter, forudser vismændene, at der er en ”risiko for, at det i kombination med det store reallønstab i år vil give sig udslag i mere markante lønstigninger ved overenskomstforhandlingerne næste år”.
På den anden side vurderer de, at der også er en risiko for, at de internationale kriser kan blive forværret med endnu svagere vækst til følge og dermed tab af endnu flere job.
Vismændene har analyseret, hvor inflationen kommer fra, og konkluderer, at den i hovedsiden er skabt af udenlandske faktorer.
Samtidig konkluderer de, at på trods af de dystre udsigter ser den offentlige økonomi i Danmark sund ud i både de kommende år og set på det lange perspektiv flere årtier frem.
FH: Plads til højere løn
Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, konkluderer på baggrund af rapporten, at der er plads til højere løn, uden at det skaber øget pres på inflationen.
”Der er plads til højere løn. Vismændenes efterårsrapport skønner, at lønnen vil indhente reallønstabet med en årlig vækst på henholdsvis 5,2 procent og 4,5 procent i 2023 og 2024. Samtidig forudsiger vismændene, at inflationen gradvist vil aftage til et niveau på 0,8 procent i 2024. Dermed er der ikke udsigt til en selvforstærkende løn-prisspiral”, hedder det i en kommentar fra FH, som er medlem af De Økonomiske Råd, DØR.
FH er enige med vismændene i, at den rekordhøje beskæftigelse vil falde, og at arbejdsløsheden vil stige. Det stiller ifølge FH krav om bedre dagpengedækning.
– For dem, som er uheldige at miste jobbet, er det meget alvorligt, for dagpengenes værdi er blevet kraftigt udhulet. Det kan vi ikke være bekendt, siger formand for FH Lizette Risgaard.
Ingen tegn på løn- og prisspiral
Forbundet 3F, der også er medlem af DØR, er enig i, at der er plads til lønstigninger, uden det presser inflationen yderligere i vejret. 3F konstaterer på baggrund af lønoplysninger fra DA, at der ikke har været gang i lønstigningerne det seneste år på trods af utallige meldinger om mangel på arbejdskraft. Det er sket, samtidig med at den stigende inflation presser reallønnen.
”Med de skønnede lønstigninger på 3,8 procent i år og 5,2 procent til næste år er vi fortsat langt fra noget, der minder om en farlig lønprisspiral (…) Konkurrenceevnen er bomstærk, så der er plads til, at lønnen stiger mere, også uden den frygtede løn- og prisspiral igangsættes. Det gælder ikke mindst med den forventede produktivitetsudvikling”, hedder det i en kommentar fra 3F.
Beskatning af ekstraordinær profit er okay
Som følge af de stærkt stigende energipriser har mange energiselskaber i ind- og udland haft en ekstraordinær indtjening i 2022, konkluderer vismændene. Det har ført til, at en række lande har indført en ekstraordinær beskatning af den merprofit, som selskaberne i energi og i nogle lande også andre brancher henter.
Vismændene mener, at tiltagene mod inflation skal indføres, så de generelt set ikke skævvrider markedet og bestræbelserne på at lave en grøn omstilling.
Dette er generelt ikke tilfældet med en skat på ekstraprofitter.
”En midlertidig merindkomstskat, som er indrettet, så den beskatter en egentlig ren profit, det vil sige den indkomst, der ligger ud over normalafkastet ved den anvendte kapital, anses fagøkonomisk set umiddelbart for at være lidt forvridende”, konstaterer vismændene.
De begrunder det fagøkonomiske synspunkt med, at ekstraprofitten ikke opstår som konsekvens af konkrete handlinger. Vismændene understreger dog, at der er undtagelser, samt at beskatning af ekstraordinære overnormale profitter også har fordelingsmæssige konsekvenser og derfor ofte er et politisk spørgsmål.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
