Analyse
Værnepligt for mænd og kvinder, risiko for tvangsudsendelse og næsten et år i trøjen. Det er nogle af de centrale elementer i reformen af værnepligten, som Folketinget vedtog i foråret 2025 og som vil være gældende fra februrar næste år.
Det er en af de største omlægninger af den danske værnepligt længe set. Hvorfor værnepligten skal laves så drastisk om, er selvfølgelig den samme undskyldning, som gives for den massive oprustning, det danske militær generelt gennemgår lige nu: Truslen fra Rusland.
– Den sikkerhedspolitiske situation i Europa er desværre blevet mere og mere alvorlig, og det er vi nødt til at tage højde for, når vi ser på fremtidens forsvar, sagde forsvarsminister Troels Lund Poulsen i en pressemeddelelse og tilføjer:
– En mere robust værnepligt, herunder fuld ligestilling mellem køn, skal bidrage til Forsvarets opgaveløsning, national mobilisering og til at bemande vores Forsvar.
Her et par måneder før den nye værnepligt træder i kraft, er effekterne allerede til at mærke. Både det, at værnepligten er udvidet fra fire måneder til 11 måneder, samt at mænd og kvinder er “ligestillet” i at kunne blive tvunget i trøjen, har påvirket det frivillige optag på næste års hold af værnepligtige.
Svært at få kvinder med
TV2 udgav i november en opgørelse over, hvad kønsfordelingen var for dem, der frivlligt havde meldt sig til værnepligt næste år. Det opsigtsvækkende tal i den undersøgelse var, at kun 16 procent af de frivillige er kvinder, hvilket er et fald fra 23,6 procent i 2024.
Centerchefen i Forsvarets personelcenter siger til TV2, at det derfor kan blive nødvendigt at tvinge folk i værnepligt, hvis andelen af kvinder fortsat falder, da det kan blive svært i længden af fylde holdene af værnepligtige.
Flere skal nemlig også gennem den nye lange værnepligt. Planen er at der det første år i den nye ordning skal 2000 værnepligtige ind til forsvaret, og det tal skal stige til 6500 frem mod 2033. Derfor håber forsvaret, at flere vil melde sig frivilligt.
Direktøren fra Kvinfo, Henriette Laursen, udtaler i samme artikel til TV2, at hun tror at de sager om krænkelser af kvinder i forsvaret har en effekt på, hvor mange kvinder, der melder sig frivilligt til værnepligt.
I 2022 stillede 11 kvinder fra forsvaret sig frem i programmet Operation X og fortalte om en kultur i Forsvaret, som var fyldt med sexisme og seksuelle krænkelser. Blandt andet havde nogle af kvinderne fået taget billeder af deres bagdele under øvelser, og var blevet befamlet i skridtet af andre værnepligtige.
Og i 2024 viste en undersøgelse blandt de kvindelige værnepligtige, at 53 procent havde oplevet krænkende adfærd. Samtidig betyder ligestillingen i værnepligten, at kvinder ikke længere har ret til uden grund at stoppe i deres værnepligt, som de kunne førhen.
Udsendelse af værnepligtige?
Et andet element af den nye værnepligt omhandler den såkaldte 1. brigade. Brigaden indgår under NATO-kommandoen og er den brigade, som Danmark har udstationeret i Letland som en del af NATO’s “grænsebevogtning” mod Rusland.
I fremtiden skal det nemlig være muligt for værnepligtige at indgå i den brigade efter fem måneders aftjent værnepligt. Den indgår nemlig som en af de “operative opgaver”, som de værnepligtige kan vælge mellem i de sidste seks måneders tjeneste.
At værnepligtige kan sendes ud over Danmarks grænser har ikke tidligere været muligt. Før den nye værnepligt var det kun professionelle soldater, som indgik i udsendelser. Værnepligtige blev altid holdt indenfor landets grænser.
Og selvom det fortsat er frivilligt, om værnepligtige vil indgå i den 1. brigade, og dermed udsendes til Letland, er der i lovteksten indskrevet et forbehold, som kan sætte frivilligheden ud af kraft.
I aftaleteksten står der, at Forsvarsministeren kan tvangsudsende værnepligtige, “hvis den sikkerhedspolitiske situation forværres”. Hvad der præcist kvalificerer som en “forværret sikkerhedspolitisk situation” specificeres ikke i aftalen, derved er det uklart, hvornår Forsvarsministeren kan standses i at ophæve frivilligheden i udsendelser.
Det understreges dog, at værnepligtige fortsat ikke vil kunne udsendes på missioner, der ikke direkte relaterer sig til Danmarks territorialforsvar eller NATOs afskrækkelse.
Europæiske protester mod værnepligt
I Danmark har der ikke været demonstrationer eller protester mod de nye værnepligtsregler, på trods af den kritik, der har været fra unge mennesker om blandt andet længden på værnepligten.
Anderledes ser det ud syd for grænsen i Tyskland, hvor op mod 55.000 studerende og unge deltog i protester den 5. december på tværs af landet. Den tyske regering er i gang med at genindføre værnepligten på ny, efter den blev afskaffet i 2011.
Det har medfødt protester og bevægelsen “skolestrejke mod værnepligt”. Demonstranterne påpeger blandt andet, at en ny tysk værnepligt bringer minder om landets mørke fortid, og at det kun vil lede til yderligere spænding i den europæiske sikkerhedspolitiske situation.
I et interview med Internationalist Standpoint fortæller en af aktivisterne, at deres mål er at mobilisere endnu flere unge og studerende til kampagnen og protesterne. Der planlægges også en national skolestrejke dag den 5. marts, hvor håbet er at endnu flere vil deltage i demonstrationer i hele Tyskland.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
