Masser af milliarder og overskud – men til hvad?
Der er ti milliarder kroner – ekstra – på vej til at militarisere Danmark og sende endnu flere våben til Ukraine.
Det stod hurtigt klart, da regeringen fredag formiddag fremlagde sit forslag til næste års finanslov.
Finansminister Nicolai Wammen slår fast, at regeringen “fuldt og helt” støtter op om NATO’s målsætning om, at Danmark bruger fem procent af sit bruttonationalprodukt (BNP) på militæret.
Konkret vil regeringen afsætte yderligere ti milliarder kroner til militæret i 2026. De mange ekstra milliarder skal bruges på yderligere opbygning af militæret herhjemme og til at opruste i Ukraine.
Ved siden af finansministeren står økonomiminister Stephanie Lose. Og hun lægger ikke skjul på, at militæret skal have alle de penge, der er brug for til at sikre “massiv oprustning”.
– Vi gør det for at fortsætte oprustningen og for at sende et klart signal om, at Danmark står skulder ved skulder med Ukraine og vores allierede i NATO i kampen for vores frihed og sikkerhed i Europa. Regeringen ser det som en af sine vigtigste opgaver at sørge for, at Forsvaret nu og her – og i de næste mange år – får de ressourcer, der er brug for til den massive oprustning, vi står overfor, understreger økonomiminister Stephanie Lose.
Hvor er løsningerne for folkeskolen?
Danmarks Lærerforening undrer sig over, at regeringen på sin finanslov med et fingerknips bruger ti milliarder kroner til militæret – men ikke prioriterer folkeskolen.
– Regeringen bruger milliarder på de ydre linjer, på sikkerhed og forsvar, men det er som om, man glemmer de indre linjer. I den situation, vi står i, burde politikerne huske på, at alt det, vi gerne vil forsvare – vores demokrati, vores samfundsmodel, vores kultur – begynder i folkeskolen. At man slet ikke prioriterer skolen i den virkelighed, vi står i, er bekymrende, siger Gordon Ørskov Madsen.
Han kan i finanslovsforslaget ikke finde løsningerne på de mange udfordringer, som folkeskolen står overfor.
– Folkeskolen står med nogle store udfordringer. Hver femte underviser er ikke læreruddannet, vikartallet er eksploderet, og vold, uro og fejlslagen inklusion er et kæmpe problem. Det handler om at give vores børn og unge de bedste muligheder i livet, og det mangler vi stadig at se løsninger på, siger Danmarks Lærerforenings formand Gordon Ørskov Madsen.
Regeringen ser det som en af sine vigtigste opgaver at sørge for, at Forsvaret nu og her – og i de næste mange år – får de ressourcer, der er brug for til den massive oprustning, vi står overfor.
Stephanie Lose, økonomiminister
De ti millioner kroner, som regeringen vil bruge til at give lærerne bedre muligheder for at bruge fysisk magt over for eleverne, vækker ikke begejstring hos lærerne.
– Det er ikke nok at tale om fysisk indgriben – vi skal have langt bedre muligheder for at forebygge og gribe ind, så magtanvendelser ikke bliver nødvendige. Og det kræver investeringer i folkeskolen. Det ser vi desværre ikke afspejlet i finansloven, konstaterer Gordon Ørskov Madsen.
Også skolelederne undrer sig over, at regeringen vil bruge ti millioner kroner på at sikre, at lærerne kan bruge mere magt, siger formand i Skolelederforeningen Dorte Andreas.
Svigter udsatte børn
Det er ikke kun folkeskolerne, der må kigge langt efter investeringer i bedre vilkår.
På trods af den historisk gode økonomi i Danmark vil regeringen nedlægge den pulje til sociale normeringer på 130 millioner årligt, der hidtil har sikret, at udsatte børn har flere pædagoger omkring sig i deres fritidstilbud.
Det ærgrer formand for BUPL Elisa Rimpler – for puljen har gjort en stor forskel for udsatte børns trivsel og deres glæde ved at gå i både SFO, klub og skole, advarer hun:
– Det er bekymrende, hvis regeringen glemmer de børn, der har det sværest i vores fritidstilbud. De sociale normeringer har gjort en forskel for børnenes trivsel og deltagelsesmuligheder, og alligevel er det ikke en del af finanslovsforslaget, siger Elisa Rimpler.
Hun peger på, at børnene trives bedre, der er færre konflikter, de er blevet mere glade for at gå i skole og får styrket deres fællesskaber.
– De ekstra ressourcer er i dag med til at forebygge og give børn i udsatte positioner bedre livschancer. Det skal vi have mere af, og det kan betale sig både menneskeligt og økonomisk. Derfor vil jeg opfordre til, at de andre partier med blik for børnene træder til og forhandler de sociale normeringer i fritidsinstitutionerne tilbage i en endelig finanslov, siger Elisa Rimpler.
Også Forældrenes Landsorganisation (FOLA) er skuffede over, at finanslovsforslaget ikke viderefører de sociale normeringer i SFO’er og fritidsklubber.
– De sociale normeringer har gjort en mærkbar forskel for tusindvis af børn og familier. Når de forsvinder, frygter vi, at det vil ramme de børn, der har mest brug for støtte i fællesskabet. Det er et alvorligt tilbageskridt, forklarer formand for FOLA Signe Nielsen.
Statskassen bugner af penge
Der er ellers masser af penge i statskassen.
Ifølge regeringens egne beregninger var overskuddet på den offentlige saldo hele 130 milliarder kroner sidste år.
Finansministeren slog på pressemødet da også fast, at Danmark har en “kernesund” økonomi.
Der har aldrig været flere i arbejde. Samtidig har Danmark for niende år i træk haft overskud på de offentlige finanser. Og for sjette år i træk har Danmark haft det største overskud i Europa.
Afgiftslettelser – styrker hverken sundhed eller klima
Regeringen lægger i sit finanslovsforslag op til at bruge 2,4 milliarder kroner om året på at fjerne afgiften på kaffe, chokolade og slik. Det vækker undren i både fagbevægelsen og hos flere klima- og miljøorganisationer.
FOA og 3F er skuffede over, at regeringen ikke sætter momsen på fødevarer generelt ned.
– Vi må desværre konstatere, at regeringen misser en oplagt chance for at lette presset på danskernes økonomi. En lavere moms på fødevarer ville ramme direkte ned i husholdningsbudgetterne og hjælpe særligt de lavestlønnede familier, der mærker prisstigningerne allermest. Det er en langt større prioritet for os end lavere afgifter på chokolade og slik, men også end de topskattelettelser der rulles ud til de velstillede næste år, siger forbundsformand for 3F Henning Overgaard.
Med sit finanslovsforslag for 2026 vil regeringen blandt andet:
- Afsætte ti milliarder kroner ekstra til at styrke militæret og oprustning i Ukraine. Dermed bruger Danmark mere end tre procent af sit bruttonationalprodukt (BNP) på militæret i 2026.
- Afsætte 3,2 milliarder kroner til politiet og anklagemyndigheden i 2026 – stigende til fem milliarder i 2030.
- Sænke elafgiften til EU’s minimum i 2026 og 2027. Det vil koste i alt 14 milliarder kroner.
- Ti millioner kroner i 2026 til en model for fysisk indgriben i folkeskolen.
- 1,1 milliarder kroner til at ansætte 1360 ekstra i dagtilbuddene i landets kommuner.
- Det maksimale loft for forældrebetaling til en institutionsplads i vuggestue eller børnehave sænkes fra 25 til 21,3 procent.
- Moms på bøger fjernes, hvilket koster 330 millioner kroner årligt.
- Gebyrer fjernes fra en række fødevareproducenter for 50 millioner kroner om året.
- Kaffe- og chokoladeafgift fjernes. Afskaffelsen vil koste 2,4 milliarder kroner om året.
- Arveafgiften lempes for nevøer og niecer fra 36 procent til 15 procent, så de sidestilles med den afdødes børn. Det koster 100 millioner kroner om året.
- Indføre et skattefradrag for motion og undervisning i sang og musik, fordi EU-regler snart pålægger moms på en række aktiviteter. Det fremgår ikke, hvad forslaget koster.
På pressemødet, hvor regeringen fremlagde sit forslag til finanslov, havde kulturminister Jakob Engel-Schmidt taget en pakke hakket oksekød og en liter mælk med, som han viftede med på pressemødet.
– Med de afgiftslettelser, vi lægger op til, kan danskerne købe 61 pakker mere af dem her (pakker oksekød, red.) til næste år. Det er nok til at lave spaghetti en ekstra gang om ugen. Og afgiftslettelserne giver til sammen 600 liter mælk om året, lød det fra Jakob Engel-Schmidt.
Men hvorfor ikke gøre grøntsager billigere? spørger en af de fremmødte journalister på pressemødet.
– Vi er tre partier med en række prioriteringer. Det her er et kompromis… Jeg kan ikke forestille mig, at det kan være meget bedre…, forklarer kulturminister Jakob Engel-Schmidt.
Netop oksekød er en af de mest klimaundergravende varer, fordi det kræve en masse CO2 at producere. Så hvorfor ikke nedsætte afgiften på eksempelvis grøntsager og støtte den grønne omstilling? spørger en anden journalist.
– Vi gør en masse for den grønne omstilling med solceller og vindmøller… Jeg kom blot med to eksempler… Jeg håber, at folk vælger både med maven, med hjertet og med klimaet, forsvarede kulturministeren sig.
Et netop udgivet studie viser, at op til 3200 dødsfald årligt i Danmark kan undgås, hvis politikerne sætter momsen på grøntsager ned.
Ifølge studiet vil flere grøntsager og mere frugt – og færre oksebøffer og fede mejeriprodukter i danskerne hjem – betyde, at 170.000 færre europæere vil dø af blandt andet hjertekarsygdomme, diabetes og tarmkræft årligt.
De økonomiske gevinster af færre årlige kostrelaterede dødsfald vurderes til mere end 100 milliarder kroner.
Og endelig ventes udledningen af CO2 at falde med seks procent, fordi færre vil købe kød og mejeriprodukter, der har et højt CO2-aftryk.
Økologisk Landsforening ærgrer sig da også over, at regeringen ikke nedsætter momsen på sunde og økologiske fødevarer.
– Vi forstår godt, at regeringen vil hjælpe erhvervslivet og samtidig forsøger at glæde forbrugerne, men vi ærgrer os over, at regeringen forpasser muligheden for at fremme sundere og mere bæredygtige fødevarer ved at nedsætte momsen på økologi. Økologi skåner vores vandløb og indre farvande for kvælstof, drikkevandet for pesticidrester, sygehussystemet for antibiotikaresistens og giver flere insekter mulighed for at bestøve planterne på vores marker og i de vilde hegn, siger administrerende direktør i Økologisk Landsforening Rasmus Prehn.
Gavner især direktøren
Ifølge regeringens egne beregninger vil det først og fremmest være de rigeste, der vil få mest ud af regeringens forslag om at nedsætte diverse afgifter.
En direktørfamilie med to børn i ejerbolig vil få 10.500 kroner ekstra i lommerne, som følge af at regeringen sænker elafgiften, nedsætter egenbetalingen på daginstitutioner, nedsætter afgiften på kaffe og chokolade og afskaffer momsen på bøger.
Mens en arbejdsløs på kontanthjælp får 1600 kroner.
En enlig arbejder vil få 2000 kroner ekstra. Og en arbejderfamilie med to børn vil få 7925 kroner ekstra.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
