Katastrofale konsekvenser
Aalborg portland tjener ikke engang penge til Danmark, men er ejet af hollændere …
Log ind for at svareEn række miljøbevægelser og klimatænketanke kritiserer den stort anlagte CO2-afgift for at levere for lidt og for langsomt…
Risikoen er, at det hele ender med for meget varm luft uden CO2-reduktioner.
Bjarke Møller, Rådet for Grøn Omstilling
De virksomheder, der – suverænt – udleder mest CO2, får nemlig stor rabat i den længe ventede klima-skatteaftale for industrien, som regeringen og et flertal af Folketingets partier (Radikale, SF, Konservative og Venstre) indgik fredag.
Aftalen indfører en ny CO2-afgift i industrien på 750 kroner per ton udledt CO2 for virksomheder, der ikke allerede betaler til EU’s kvotesystem. Virksomheder, der i forvejen betaler for EU’s kvotesystem, slipper med det halve (375 kroner) oven i EU’s kvotepris, og endelig skal virksomheder med mineralogiske processer som for eksempel cement, mineraluld og tegl betale 125 kroner.
Skuffelse i klimabevægelsen
De virksomheder, der udleder mest CO2 – eksempelvis Aalborg Portland, Rockwool og andre virksomheder, der producerer cement, tegl og glas, slipper således med 125 kroner oven i kvoteprisen.
– De satser, som man er landet på, er resultatet af et kompromis. Afgifterne indfases for lavt og for langsomt, så man i 2026 står med en omstilling, der ikke er kommet i gang, og som ikke kan nås frem til 2030, advarer seniorøkonom i den grønne tænketank CONCITO, Torsten Hasforth.
Også Danmarks Naturfredningsforening er skuffede:
– Vi er skuffede over, at der fortsat bliver givet så store rabatter til de store udledere. Man bør som udgangspunkt være varsom med at gå på kompromis med “forureneren betaler”-princippet, siger direktør i Danmarks Naturfredningsforening, Lars Midtiby.
Rådet for Grøn Omstilling advarer om, at aftalen er for billig for de virksomheder, der sviner allermest.
– Man har med aftalen givet en billig orangebillet til Aalborg Portland, Rockwool og andre mineralogiske virksomheder. Det er forståeligt at give de mineralogiske virksomheder en overgangsperiode, men så må virksomhederne også garantere de nødvendige CO2-reduktioner, og det er desværre for usikkert. Oveni fritages disse virksomheder fra de allerede aftalte energiafgifter. Risikoen er, at det hele ender med for meget varm luft uden CO2-reduktioner, siger direktør i Rådet for Grøn Omstilling, Bjarke Møller.
Rådet for Grøn Omstilling opfordrer partierne til at genoverveje aftalen og forhøje CO2-afgiften eller indføre afgifter på meget klimabelastende materialer, hvis aftalen viser sig ikke at skære nok af industriens CO2-udslip.
Partierne bag aftalen er opmærksomme på, at der er risiko for, at aftalen ikke leverer nok CO2-reduktioner. Partierne giver derfor hinanden håndslag på i 2028 at evaluere aftalen og lover, at der “skal tages initiativ til justeringer af aftalen, hvis udviklingen i perioden frem mod 2028 har betydet, at der kommer markant færre reduktioner, end hvad der forventes med aftalen”.
Håber på “teknologiske fix”
Partierne bag aftalen håber på, at den nye CO2-afgift vil føre til i alt 4,3 millioner ton mindre CO2 i 2030.
Partierne satser på, at næsten halvdelen (1,8 millioner ton) af de forventede CO2-reduktioner vil komme fra endnu uprøvede teknologier som eksempelvis fangst og lagring af CO2 – som i klimabevægelsen kaldes “teknologiske fix”.
– Klimaafgiften leverer kun godt halvdelen af aftalens forventede reduktioner. Resten af reduktionerne hævder aftalen at opnå gennem et miskmask af støtteordninger til usikre teknologiske fix som for eksempel CO2-fangst og lagring. CO2-fangst og lagring er ikke grøn omstilling, det er oprydning, påpeger generalsekretær i Greenpeace Norden, Mads Flarup Christensen.
Læs også
Indland
Klar til at dumpe CO2 i Nordsøen
Flertal vil gøre Danmark til et knudepunkt for lagring af CO2 fra hele Europa
Aftalen afsætter syv milliarder kroner til “omstillingsstøtte” til, at virksomheder, der har “sværest ved den grønne omstilling, kan få hjælp”.
Næsten halvdelen af støtten (tre milliarder kroner) er øremærket til fangst og lagring af CO2.
Enhedslisten forlod forhandlinger
Enhedslisten er ikke en del af aftalen.
– Det er uretfærdigt og kulsort, at Danmarks største forurenere slipper billigere end alle andre. Det eneste retfærdige er, at dem, som forurener mest, betaler fuldt og helt for deres udledning. De giganter, som har tjent milliarder på at svine vores klode til, skal samle regningen op og betale som alle andre, forklarer Enhedslistens politiske ordfører Mai Villadsen om, hvorfor partiet ikke er med i aftalen.
Hun advarer om, at en stor del af de CO2-reduktioner, som aftalepartierne håber på, er usikre, fordi de beror på teknologi, som ingen aner om vil komme til at virke.
– Aftalen er reelt en hockeystavs-aftale. Jeg troede, aftalepartierne mente klimahandlingen alvorligt, men omkring 40 procent af reduktionerne i aftalen kommer fra teknologisk fiksfakseri.
– Det er en stor klimaskuffelse. Klimaet har brug for handling, ikke kulsorte rabatter til Danmarks største CO2-udledere. Aalborg Portland-rabatten er en graverende klimafejl. Vi står i en akut klimakrise, og den kalder på ambitiøse og retfærdige svar. Det leverer aftalen ikke, mener Mai Villadsen.
Landbruget er ikke omfattet af den nye CO2-skatteaftale. Først efter at en ekspertgruppe til efteråret kommer med en anbefaling, vil politikerne kigge på en CO2-afgift på landbrugsområdet.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
