Kronik
Ifølge TrygFonden mener næsten hver femte mand i Danmark, at ligestillingen er gået for vidt. Samtidig viser undersøgelsen, at kun syv procent af kvinderne deler den opfattelse. Det er en markant forskel i et land, der ser sig selv som et af verdens mest ligestillede.
Også Kristeligt Dagblad beskriver, hvordan mænd og kvinder i stigende grad oplever ligestilling forskelligt. Mange mænd vurderer, at Danmark allerede har opnået ligestilling, mens mange kvinder fortsat ser ulighed i praksis i løn, ledelse, kønsroller og hverdagsforventninger.
Et spørgsmål om oplevelse, ikke værdier
Langt de fleste borgere i Danmark støtter princippet om ligestilling. Over 80 procent af både mænd og kvinder mener, at kønnene bør have lige muligheder. Men når spørgsmålet bliver, om vi allerede har opnået ligestilling, deler svarene sig tydeligt efter køn.
Ifølge TrygFonden mener 54 procent af mændene, at Danmark er ligestillet, mens kun 21 procent af kvinderne er enige.
Mange mænd oplever, at kampen for ligestilling nu favoriserer kvinder, at fokus på kvinders udfordringer er blevet uforholdsmæssigt stort, og at mænd i stigende grad fremstilles som privilegerede eller problematiske.
Kvinder oplever derimod, at den formelle lighed ikke nødvendigvis betyder reelle muligheder. De peger på fortsat ulig repræsentation i ledelse, forskelle i løn samt en kulturel forventning om, at kvinder bærer hovedansvaret for husholdning og omsorg, selv når de arbejder fuldtid.
Følelsen af tabt status
Flere forskere peger på, at mænds skepsis mod ligestilling ofte hænger sammen med oplevelsen af at miste status i et samfund, hvor traditionelle mandlige roller er under forandring. I takt med at kvinder uddanner sig mere og i stigende grad indtager magtpositioner, føler nogle mænd, at de klassiske mandlige dyder, som styrke, forsørgelse og autoritet, er blevet mindre værd.
En rapport fra Ofcom beskriver, hvordan mænd i onlinefællesskaber, den såkaldte “manosfære”, deler oplevelser af tabt respekt og marginalisering. I stedet for at føle sig inkluderet i en ny ligestillet virkelighed, oplever de at blive gjort til skurke i en fortælling om patriarkalsk undertrykkelse.
Manosfæren er et netværk af onlinefællesskaber, hvor mænd diskuterer køn, maskulinitet og samfund. Disse fungerer typisk som et ekkokammer, hvor modstand mod feminisme ofte forstærkes.
Også i Danmark viser en rapport fra VIVE, at mange mænd føler, at deres udfordringer, eksempelvis psykisk mistrivsel, ensomhed og frafald i uddannelse, ikke bliver taget alvorligt i debatten. Når ligestilling udelukkende forbindes med kvinders kamp, efterlades mændene med en oplevelse af, at de ikke længere hører til i projektet.
Den digitale forstærkning
Internettet har i stigende grad overtaget rollen som det sted, hvor især unge mænd danner deres forståelse af køn, maskulinitet og ligestilling. Sociale medier fungerer ikke blot som nyhedskilder, men som sociale rum, hvor værdier formes gennem interaktion, humor og konflikt.
Ifølge Ofcoms rapport møder mænd i manosfæren en konstant strøm af indhold, der fremstiller feminisme som fjendtlig over for mænds interesser. Rapporten beskriver, hvordan algoritmer på platforme som YouTube og TikTok systematisk belønner kontroversielt og polariserende indhold, fordi det fastholder brugernes opmærksomhed.
Ligestilling betyder, at alle uanset køn, alder, etnicitet, seksualitet med mere skal have de samme rettigheder, muligheder og vilkår i samfundet.
Feminisme er en bevægelse og tankegang, der arbejder for ligestilling mellem kønnene med fokus på at forbedre kvinders position og rettigheder.
Kort sagt: Feminisme er et middel, mens ligestilling er målet.
En mand, der eksempelvis søger videoer om dating eller mænds rolle i samfundet, bliver hurtigt ført videre til indhold med overskrifter som “Feminismen ødelægger mænd” eller “Kvinder har for meget magt”. Denne form for digital socialisering skaber en illusion af konsensus om, at mange andre mænd tænker og føler det samme, og dette gør manosfæren til et ekkokammer og en digital arena, hvor kønsdebatten reduceres til et nulsumsspil mellem mænd og kvinder.
Ofcoms rapport konkluderer, at mange af deltagerne ikke begyndte som antifeminister, men gradvist blev mere skeptiske, fordi de fandt fællesskab og mening i modstanden mod det, de oplevede som “feministisk overmagt”.
En rapport af danske Cybernauterne peger på en lignende tendens. Her fremgår det, at danske mænd, der deltager i onlinefællesskaber med antifeministiske budskaber, ofte udtrykker lav tillid til både medier, politik og etablerede institutioner. Ifølge rapporten oplever mange af disse mænd, at feminisme er blevet et elitært projekt, som ikke afspejler almindelige mænds virkelighed, men snarere en akademisk eller urban dagsorden, som de føler sig fremmedgjorte overfor.
Forskellen på Danmark og eksempelvis USA er dog, at den danske manosfære i højere grad er ironisk og kulturelt betinget end eksplicit hadefuld. Mange danske mænd interagerer med antifeministisk indhold via humor og memes, snarere end via organiseret aktivisme. Alligevel viser TrygFonden, at denne form for digital deltagelse har en reel effekt: Mænd, der ofte bruger sociale medier til at diskutere samfundsspørgsmål, er dobbelt så tilbøjelige til at mene, at “ligestillingen er gået for vidt”.
Forskningen antyder altså, at det ikke kun er holdninger, men hele identitetsdannelsen, der påvirkes. Når algoritmer, fællesskaber og følelser smelter sammen, bliver modstanden mod feminisme en måde at udtrykke frustration, ikke blot over kvinder, men over tabet af kontrol og anerkendelse i et forandret samfund.
En kulturel værdikamp
Ligestillingen er ikke længere et neutralt mål, men et politisk symbol. Ifølge TrygFonden er der en tydelig sammenhæng mellem vælgeradfærd og holdning til ligestilling.
Kvinder, der stemmer på Enhedslisten, SF og Radikale Venstre, mener i langt højere grad, at der stadig er behov for ligestillingsinitiativer. De forbinder ligestilling med strukturelle forandringer og kollektive løsninger som øremærket barsel, kampagner mod sexisme og mere ligelig repræsentation i ledelse.
Mænd på den borgerlige fløj, især blandt vælgere hos Liberal Alliance, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti, ser oftere ligestilling som et spørgsmål om lige rettigheder, ikke som et socialt projekt. De mener, at statslig indblanding i kønspolitik går for langt, og at fokus på feminisme kan skabe uretfærdig særbehandling.
Denne forskel i politisk kultur hænger tæt sammen med synet på samfundets ansvar. Venstrefløjen ser staten som redskab for social retfærdighed, mens højrefløjen ser den som en trussel mod individuel frihed. Dermed bliver kønsspørgsmålet også et spørgsmål om ideologi.
I bogen ”The Rise of Antifeminist and Anti-Gender Mobilizations in Denmark” beskrives det, hvordan antifeminisme og modstand mod såkaldt “woke-kultur” i stigende grad bruges som kulturelle markører. Især yngre mænd samler sig omkring narrativer om tabt frihed og maskulinitet, mens kvinder på venstrefløjen ser feminismen som en forlængelse af velfærdsstatens frigørelsesprojekt.
“Woke” stammer fra engelsk og betyder oprindeligt at være “vågen” over for uretfærdighed og diskrimination, især i forhold til race, køn og minoriteters rettigheder.
Begrebet bruges i dag både positivt om social bevidsthed og negativt af kritikere, der mener, at “woke-kultur” kan føre til overdreven politisk korrekthed eller begrænsning af ytringsfriheden.
Som Kristeligt Dagblad beskriver, er det ikke kun køn, men også klasse, uddannelse og generation, der præger holdningerne. Kvinder med akademisk baggrund ser fortsat strukturel ulighed, mens mænd med teknisk eller erhvervsfaglig baggrund i højere grad mener, at fokus på kvinders udfordringer er overdrevet.
Derfor er ligestilling i dag ikke kun en debat om fakta, men om identitet. Når kvinder og mænd samler sig om forskellige partier, afspejler det to forskellige samfundsvisioner: Den ene søger lighed gennem kollektive reformer, mens den anden søger lighed gennem personlig frihed og ansvar.
Mændenes blinde vinkel
Modstanden mod ligestilling kan ikke kun forklares som konservatisme. For mange mænd handler det om en følelse af usynlighed. De udgør flertallet af selvmordsofre, klarer sig dårligere i uddannelsessystemet og er underrepræsenterede i psykologhjælp og social støtte.
Hvis ligestillingsarbejdet kun fokuserer på kvinders udfordringer, risikerer det at skabe yderligere afstand. At tage mændenes oplevelser alvorligt betyder ikke, at feminismen skal træde et skridt tilbage, men at ligestillingsprojektet må blive bredere.
Et projekt, hvor både mænds og kvinders trivsel, identitet og muligheder tages alvorligt.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
