Mask Off Maersk
Landsforræderi.
Log ind for at svareOffentligheden må ikke få indsigt i den baseaftale, som regeringen i disse dage forhandler med USA.
Arbejderen har ansøgt tre ministerier – Statsministeriet, Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet – om at få udleveret dokumenter (eksempelvis dagsordener og referater fra den danske regerings møder med USA’s regering og myndigheder), der kan kaste lys over planerne om at oprette amerikanske baser i Danmark.
Men samtlige ministerier afviser at give Arbejderen indsigt i dokumenterne.
Indsigt vil skade
De tre ministerier begrunder deres afslag med, at det er nødvendigt at hensyn til Danmarks udenrigspolitiske interesser og til USA.
“Det er Udenrigsministeriets vurdering, at de pågældende oplysninger bør undtages af hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser, da fortrolighed vedrørende de pågældende oplysninger følger af den omtalte kutyme og forventning om fortrolighed”, skriver Udenrigsministeriet blandt andet i sin afvisning af Arbejderens ansøgning om aktindsigt.
Samme begrundelse lyder fra Forsvarsministeriet, der begrunder sit afslag med at det er “nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser mv., herunder forholdet til andre lande eller internationale organisationer”.
Statsministeriet advarer om, at en offentliggørelse vil skade forhandlingerne med USA.
“Der er tale om oplysninger, der – mens forhandlingerne stadig pågår – beskriver aftalens nærmere indhold. Det er Statsministeriets vurdering, at der på den baggrund er en nærliggende fare for, at offentliggørelse af oplysningerne vil skade forhandlingerne om aftalen”, skriver Statsministeriet blandt andet i sit afslag på aktindsigt.
Hemmeligholdelsen omfatter ikke kun detaljer, som der fortsat forhandles om.
Oluf Jørgensen, ekspert i mediejura
Ud af de op mod 1000 dokumenter, som de tre ministerier har liggende om base-forhandlingerne med USA, har Arbejderen kun fået udleveret ti linjers uddrag.
Langt størstedelen af de få linjer, som Arbejderen har fået udleveret, er i forvejen kendte oplysninger, som at “Danmark havde siden 1953 haft en politik om ikke at tillade udstationering af fremmede styrker på dansk jord i fredstid”.
Aftale ligger klar
Noget tyder på, at regeringen er langt i forhandlingerne med USA.
Der foreligger nemlig allerede et udkast til en baseaftale og permanent udstationering af amerikanske soldater i Danmark, fremgår det af Statsministeriets afslag på aktindsigt. Det er USA, der har lavet udkastet – og det blev sendt til de danske myndigheder for et år siden.
Det fremgår af et af de dokumenter, som Arbejderen har fået delvis aktindsigt i fra Statsministeriet.
Et andet dokument, som Arbejderen har fået delvist aktindsigt i fra Statsministeriet, beskriver, at “Aftalen er en rammeaftale, der åbner op for amerikansk tilstedeværelse på udvalgte baser i Danmark med personel og kapaciteter. Giver mulighed for nye amerikanske aktiviteter og lette amerikansk mobilitet mellem allierede i Europa”.
Meget tyder på, at forhandlingerne netop nu er på sit højeste: Så sent som 1. september mødtes den danske forsvarsminister Morten Bødskov med USA’s forsvarsminister Lloyd James Austin III i Pentagon for at snakke om aftalen.
Planerne om en aftale om udstationering af amerikanske soldater og amerikansk militært udstyr på dansk jord kom første gang til offentlighedens kendskab i februar, hvor statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde bekendtgjorde, at regeringen har indledt forhandlinger med USA om en ny forsvarssamarbejdsaftale.
Statsministeren gjorde klart, at aftalen kan omfatte både amerikanske soldater og amerikansk militært udstyr på dansk jord i kortere og længere tid.
Statsministeren understregede, at “det er et nybrud med mange års og mange årtiers ikke-stationeringspolitik på dansk jord”.
Hemmeligholdelse hæmmer offentlig debat
Men selvom det – med statsministerens egne ord – er et nybrud at tillade fremmede soldater på dansk territorium, så afviser de tre ministerier altså at give offentligheden indsigt i forhandlingerne om aftalen.
Det gør det vanskeligt at have en offentlig debat om de store konsekvenser, som aftalen kan få for dansk sikkerhedspolitik, advarer ekspert i mediejura, Oluf Jørgensen.
– Hemmeligholdelsen betyder, at det er meget vanskeligt at få en offentlig debat om ændringen af
dansk sikkerhedspolitik, og hvad den vil betyde, siger Oluf Jørgensen til Arbejderen.
Han fortsætter:
– Aftalen kan få væsentlige økonomiske og sikkerhedsmæssige konsekvenser for Danmark og handler formentlig blandt andet om stationering af amerikanske tropper i Danmark i fredstid og vilkårene for stationeringen.
– Afslagene på aktindsigt fra Forsvarsministeriet, Udenrigsministeriet og Statsministeriet skjuler alle væsentlige oplysninger om aftalen, som regeringen er på vej til at indgå med USA. Hemmeligholdelsen omfatter ikke kun detaljer, som der fortsat forhandles om.
Han mener, at det er for nemt for myndighederne at afvise aktindsigt med henvisning til offentlighedslovens regel om beskyttelse af udenrigspolitiske interesser.
– Mange vigtige forhold har relationer til andre lande og internationale forhold, og de brede undtagelser for at beskytte udenrigspolitiske hensyn er et problem. Det er for nemt at afslå aktindsigt. Der burde efter min mening stilles stærkere krav til begrundelser, så hemmeligholdelse blev begrænset til specifikke oplysninger, hvor offentlighed vil medføre nærliggende og alvorlig skade, siger Oluf Jørgensen.
Indkaldt til møde hos Ombudsmanden
Arbejderen har klaget til Folketingets Ombudsmand over Forsvarsministeriets afslag på aktindsigt.
Som følge af klagerne har Ombudsmanden indkaldt Forsvarsministeriet til et møde. Men ombudsmanden fastholder, at ministeriet har ret til at afvise aktindsigt.
“Efter min gennemgang af sagen og på baggrund af de oplysninger, som jeg har modtaget i fortrolighed fra Forsvarsministeriet, har jeg ikke grundlag for at kritisere ministeriets anvendelse af offentlighedsloven”, lyder det korte svar fra ombudsmanden.
Erfaringerne fra Norge skræmmer
En baseaftale med USA kan få store konsekvenser for både retssikkerheden og Danmarks sikkerhed.
Den norske regering har underskrevet en baseaftale med USA, der giver USA’s militær ret til at bruge magt mod civile.
En særlig paragraf i aftalen giver amerikanske soldater i Norge vid adgang til at anvende magt over for norske statsborgere.
Aftalens artikel tre giver de amerikanske soldater ret til at anvende magt i Norge mod norske statsborgere for at “beskytte amerikanske styrker” eller “opretholde eller genoprette orden”.
Det er helt op til de amerikanske styrker selv at definere, hvornår det er i orden at bruge magt for at “beskytte” sine styrker eller “genoprette orden”.
Læs også
Læs også
Indland
På kant med grundloven
Aftale om amerikanske soldater på dansk grund kan udløse folkeafstemning
Læs også
Læs også
Indland
Efter udmelding fra regeringen
Professor advarer: Meget vidtgående at tillade udenlandsk militær på dansk territorium
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
