Interview
Der skal lukkes ned for borgernes og lokale miljøforeningers ret til at klage over CO2-lagringsprojekter.
I dag skal Folketinget førstebehandle et lovforslag, der åbner op for at undtage CO2-lagringsprojekter fra en række lovkrav. Hvis lovforslaget bliver vedtaget vil retten til at klage over CO2-projekter blive begrænset:
Alle skal ikke længere have adgang til at klage. Kun borgere og organisationer med såkaldt “væsentlig, individuel og retlig interesse samt landsdækkende natur- og miljøforeninger” skal kunne klage. Og der skal kun kunne klages over juridiske spørgsmål – ikke faglige vurderinger.
Klager skal ikke længere have opsættende virkning. Det betyder, at projekter ikke længere skal sættes på pause indtil klagen er færdigbehandlet.
Endelig skal ministeren kunne tiltvinge sig adgang til privat ejendom, hvis der ikke kan opnås frivillig aftale om adgang, når der skal foretages “forundersøgelser, der er nødvendige for at tilrettelægge CO2-rørtransportprojekter”, som det hedder i lovforslaget.
Retssikkerhed underlægges hastighed
Forslaget vækker bekymring hos ekspert i miljøvurdering.
– Formålet med lovforslaget er at fremme CO2-lagring ved at gøre det sværere for borgere og lokalsamfund at klage. Det er et politisk valg, hvor hensynet til tempo prioriteres over retssikkerhed, siger Lone Kørnøv til Arbejderen.
Hun er professor i miljøvurdering og beslutningsprocesser ved Dansk Center for Miljøvurdering samt Institut for Bæredygtighed og Planlægning på Aalborg Universitet.
Der tegner sig en konflikt mellem ønsket om hurtig realisering af CO2-lagringsprojekter og hensynet til princippet om bred klageadgang og lokal inddragelse.
Lone Kørnøv, professor i miljøvurdering
Kørnøv uddyber:
– Lovforslaget indsnævrer klageadgangen markant sammenlignet med andre miljø- og anlægsprojekter: Klager over CO2-lagring kan fremover kun handle om retlige spørgsmål, ikke om faglige vurderinger. Lokale borgere og foreninger som bliver direkte berørt af CO2-lagring på land, risikerer reelt at blive afskåret fra at få deres sag prøvet i klagesystemet. Der tegner sig en konflikt mellem ønsket om hurtig realisering af CO2-lagringsprojekter og hensynet til princippet om bred klageadgang og lokal inddragelse.
CO2-lagringsprojekter er kontroversielle, fordi de endnu ikke har været afprøvet i stor skala herhjemme. Miljøorganisationer som NOAH advarer om, at der er tale om et stort eksperiment.
Erfaringer fra udlandet viser, at der er risiko for “jordskælv”, når CO2 presses ned i jorden eller havbunden. Herudover bruges farlige evighedskemikalier til processen. Og endelig er der tale om en meget dyr, teknisk “løsning”.
– Vi risikerer, at der ikke bliver taget stilling til vigtige oplysninger om projekter, hvis retten til at klage bliver indskrænket, advarerr Kørnøv.
Bag lovforslaget står Lars Aagaard, der er klima-, energi- og forsyningsminister. For ham er det vigtigt at undgå, at det tager for lang tid at indføre CO2-fangst i Danmark.
– Det skal være nemmere og hurtigere at få stablet CO2-fangst, transport og lagringsprojekter på benene i Danmark. Derfor er det godt nyt, at den røde løber nu også kan rulles ud, forklarer Aagard.
Kritiske høringssvar
Men det nye lovforslag vækker bekymring hos en række organisationer.
Danske Advokater kalder det i sit høringssvar for “retssikkerhedsmæssigt betænkeligt” at afskære eksempelvis borgere og lokale miljøforeninger fra at klage.
“Når klageadgangen indskrænkes på denne måde, indebærer det, at en betydelig del af de borgere og lokale foreninger, som direkte berøres af CCS-projekterne på land, reelt afskæres fra at få prøvet en sags skønsmæssige spørgsmål eller hensigtsmæssighed”, skriver Danske Advokater.
Miljøorganisationen NOAH advarer i et fælles høringssvar med de to lokale miljøforeninger Havnsø-Føllenslev ogRen Nekselø Bugt om, at lovforslaget åbner op for en “meget alvorlig indskrænkning af klageretten”.
Især forslaget om at der fremover kun kan klages over juridiske spørgsmål – og ikke faglige vurderinger, vækker bekymring hos miljøorganisationerne.
“Det betyder, at klagenævnene med lovforslaget kun skal forholde sig til, om myndighederne har overholdt formelle forhold som tidsfrister, procedurer og lovhjemmel, mens alt det substantielle og de faglige skøn myndighederne har foretaget, ikke kan anfægtes”, advarer miljøgrupperne blandt andet i deres høringssvar.
Det kan blive problematisk. For det især er i de faglige skøn og vurderinger, at myndighederne begår fejl.
“Vi ser igen og igen, at myndighederne i kommuner og styrelser træffer afgørelser på baggrund af tvivlsomme faglige skøn eller ”synsninger”, og det er ikke mindst her, at retten til en faglig prøvelse i nævnene kommer til sin ret og sikrer, at myndighedernes magt udfordres, og borgernes og naturens rettigheder sikres”, lyder fra miljøorganisationerne.
Lovforslaget skal hastebehandles, så det kan træde i kraft allerede den 4. marts.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
