Læserbrev
I denne måned har de 12.000 fattigste børnefamilier færre penge til at købe mad og betale regninger for. Det midlertidige børnetilskud, der skulle holde hånden under de mest udsatte børnefamilier, er nu afskaffet. Regeringen har nægtet at forlænge det og har dermed taget penge fra de familier, der er allerhårdest ramt af de voldsomme prisstigninger på fødevarer, el og varme.
En enlig mor med tre børn under 15 år, der er på den såkaldte selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, mister 1940 skattefrie kroner om måneden. Hendes månedlige ydelse er på 12.456 kroner før skat. Et beløb der ikke rækker langt, når der både skal betales husleje, varme, el, mad og andre fornødenheder til fire mennesker.
Ti procent af de adspurgte havde undladt at give deres børn nødvendige måltider, og syv procent havde undladt at give børnene nødvendig lægeordineret medicin.
Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær Red Barnet
– Der er tale om familier, der i forvejen er ekstremt pressede. Tilbage i 2021 undersøgte VIVE vilkårene for modtagerne af det midlertidige børnetilskud. Undersøgelsen viste, at tilskuddet var en hjælp, men at selv med tilskuddet led børnene alvorlige afsavn. Ti procent af de adspurgte havde undladt at give deres børn nødvendige måltider, og syv procent havde undladt at give børnene nødvendig lægeordineret medicin. Omkring halvdelen havde undladt faste fritidsaktiviteter til børnene. Siden har inflationen kun gjort det endnu sværere at få hverdagen til at hænge sammen for disse familier, siger Red Barnets generalsekretær Johanne Schmidt-Nielsen.
En enlig mor, der er ramt af det såkaldte kontanthjælpsloft og har et barn under 15 år, mister 1282 kroner om måneden i midlertidigt børnetilskud.
Enhedslisten forsøgte efter valget i november sidste år at sikre en fortsættelse af det midlertidige børnetilskud, indtil der var indført et nyt kontanthjælpssystem. Den 22. december 2022 var der afstemning i folketingssalen, men kun Enhedslisten, SF, Radikale og Alternativet stemte for forslaget, der dermed faldt.
Inflationshjælp til 40.500 familier
SVM-regeringen bruger nu de 300 millioner kroner, der ellers skulle være brugt på det midlertidige børnetilskud i år, til at give et engangsbeløb i inflationshjælp til alle børnefamilier i kontanthjælpssystemet og på ressourceforløb.
– Inflationen har ramt mange børnefamiliers økonomi, og der vil være familier, som har svært ved at få pengene til at slå til på grund af de høje priser. Der er risiko for, at den stigende inflation kommer til at gå ud over børnene, og derfor er dagens aftale vigtig. For de seks aftalepartier har det været vigtigt, at vi målretter hjælpen til de børnefamilier, der trænger mest. Og at hjælpen kan komme ud så hurtigt som muligt. Det leverer vi med denne aftale, sagde beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen, da aftalen om de 300 millioner kroner blev offentliggjort den 23. februar.
Bag aftalen står regeringen sammen med SF, Radikale og Alternativet.
Den enlige mor med tre børn, som lever af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, mister næsten 10.000 kroner i forhold til, hvad familien tidligere har modtaget i midlertidigt børnetilskud.
Enhedslisten har afvist at være med i aftalen om inflationshjælp, blandt andet fordi den ikke sikrer de fattigste børnefamilier. Partiet har kæmpet for at få flere penge til inflationspakken.
– Regeringen løber fra løfterne om at sikre, at de fattigste familier, som mister deres børnetilskud, ville blive kompenseret i inflationsforhandlingerne. Det betyder, at tusinder af familier nu kastes ud i yderligere fattigdom. Det er bundkynisk og dybt uansvarligt. Det er et klokkeklart løftebrud, siger Enhedslistens social- og arbejdsmarkedsordfører Victoria Velasquez.
Aftalen om inflationshjælp betyder, at 40.500 børnefamilier får et engangsbeløb i skattefri støtte. Familier med ét barn får 7500 kroner. Er der to børn, er hjælpen på 11.250 kroner, og ved tre børn eller flere er beløbet på 13.500 kroner.
Halvdelen af pengene bliver udbetalt i juni, tre måneder efter at de fattigste familier har mistet deres midlertidige børnetilskud. Den anden halvdel kommer til august.
– Støtten kommer for sent. Familier, der i forvejen levede i fattigdom, er ekstremt hårdt pressede af inflationen. Når jeg i disse måneder taler med frivillige i Red Barnet, der møder Danmarks fattigste familier, fortæller de om forældre, der undlader at give medicin til deres børn for at få råd til mad. Børn, der bliver afleveret tidligt i institution, for så er der gratis morgenmad. Og forældre der ikke ved, hvad de skal svare, når børnene spørger, hvorfor de voksne springer aftensmaden over, oplyser Johanne Schmidt-Nielsen.
Færre penge til de fattigste
Det midlertidige børnetilskud blev udbetalt til omkring 12.000 børnefamilier, der enten var på den meget lave selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller ramt af kontanthjælpsloftet. Loftet sætter en grænse over, hvor meget en familie kan få samlet set i kontanthjælp, boligstøtte og særlig støtte. Det rammer især familier med høje boligudgifter.
Den nye inflationshjælp er på i alt 300 millioner kroner, det samme beløb der blev brugt årligt i midlertidigt børnetilskud. Men inflationshjælpen bliver udbetalt til 40.500 børnefamilier, altså mere end tre gange så mange, som fik midlertidigt børnetilskud.
Det betyder færre penge til de tidligere modtagere af børnetilskuddet, som er de allermest fattige i gruppen.
Den enlige mor med tre børn, som lever af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, mister næsten 10.000 kroner i forhold til, hvad familien tidligere har modtaget i midlertidigt børnetilskud.
Den enlige mor på kontanthjælp med et barn får næsten 7900 kroner mindre i inflationshjælp end i midlertidigt børnetilskud.
Historien bag det midlertidige børnetilskud
Det midlertidige børnetilskud blev indført af S-regeringen med støtte fra SF, Radikale og Enhedslisten i 2019. Formålet var at sikre en økonomisk håndsrækning til de børnefamilier, der var hårdest ramt af de fattigdomsydelser, Løkke-regeringen indførte i 2015 og 2016.
Venstre gik i 2015 til valg på at sænke kontanthjælpen, fordi det skal “kunne betale sig at arbejde”. Op til valget blev gadebilledet over hele landet præget af kæmpestore reklamer med tallet 454.215. Det var ifølge Venstre så meget, en familie med begge forældre på kontanthjælp og tre børn kunne få samlet set i offentlige ydelser om året.
Tallet omfattede ud over kontanthjælpen også børnetilskud, tilskud til daginstitution, boligsikring og særlig støtte ved høj husleje. Med i beløbet er altså ydelser, som også folk i arbejde kan få. Regnestykket blev af blandt andet Socialdemokratiet og Enhedslisten skarpt kritiseret for at være vildledende. Men det var med til at gøde jordbunden for nedskæringer af kontanthjælpen.
Efter at Løkke-regeringen havde fået magten i 2015, indførte den en række forringelser for kontanthjælpsmodtagere.
I 2015 kom den særligt lave integrationshjælp, der først og fremmest rammer indvandrere og flygtninge. Den er siden strammet flere gange. I dag hedder det selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og er eneste mulighed for mennesker, der ikke er i stand til at forsørge sig selv, og som ikke har opholdt sig i Danmark i ni ud af de sidste ti år.
For en enlig forsørger er selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen i dag på 12.437 kroner før skat om måneden. Modsat kan en enlig kontanthjælpsmodtager under 30 år få 15.172 kroner før skat.
I 2016 indførte Løkke-regeringen så kontanthjælpsloftet og den såkaldte 225-timersregel, som straffer kontanthjælpsmodtagere økonomisk, hvis de ikke har 225 timers ustøttet arbejde om året.
De fattige børnefamilier, der har ventet i årevis på en afklaring af deres økonomiske situation, kan nu se frem til endnu en lang periode i uvished.
Fattigdomsydelserne fik de følgende år antallet af fattige børn i Danmark til at stige voldsomt. Mens der i 2015 var 43.400 børn i fattige familier, var tallet i 2017 steget til 64.500, viser opgørelser fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
I 2019 indførte S-regeringen sammen med sine støttepartier det midlertidige børnetilskud for at afbøde konsekvenserne for børnefamilierne af de lavere ydelser.
Det var med til at få antallet af fattige børn til at falde. I 2021 var antallet på 53.800, altså stadig væsentligt over antallet i 2015.
Som Johanne Schmidt Nielsen fra Red Barnet påpeger, offentliggjorde VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – i 2021 en undersøgelse af levevilkårene for de familier, der modtog det midlertidige børnetilskud.
Familierne oplevede, at tilskuddet havde forbedret deres situation. Men samtidig fortalte ti procent, at de af økonomiske årsager havde undladt at give deres børn nødvendige måltider, og 35 procent havde ikke råd til at give børnene nødvendigt tøj og sko.
Efterfølgende kom de voldsomme prisstigninger og satte de fattige familiers økonomi under yderligere pres, og nu har de så også mistet det midlertidige børnetilskud.
Årelang venten på nyt system
Dengang det midlertidige børnetilskud blev indført i 2019, hed det sig, at det skulle gælde frem til, at der var indført et nyt kontanthjælpssystem, som sikrede bedre forhold for fattige børnefamilier. Men et sådant nyt system er stadig ikke indført.
I december 2019 nedsatte S-regeringen Ydelseskommissionen, der skulle komme med forslag til et nyt kontanthjælpssystem. Det måtte vel at mærke ikke koste mere end det gældende system. Mette Frederiksens regering ville altså fastholde alle de nedskæringer, som Lars Løkke havde gennemført.
I maj 2021 kom Ydelseskommissionen med sine anbefalinger. Udspillet betød lidt bedre hjælp til børnefamilier, men til gengæld mindre hjælp til andre som for eksempel nogle grupper af unge med psykisk sygdom.
I juni 2022 lykkedes det så endelig at få en aftale mellem regeringen, Enhedslisten, SF, Radikale, Alternativet og Kristendemokraterne om et nyt kontanthjælpssystem. Partierne havde fundet en ekstra halv milliard kroner, som sikrede, at alle fik en lidt højere ydelse, selvom der samtidig blev gennemført særlige forbedringer for børnefamilierne.
Men aftalen nåede ikke at blive omsat til lov inden folketingsvalget. Og den nye regering har skrottet aftalen. Nu skal der igen laves et nyt forslag til kontanthjælpssystem, der baserer sig på anbefalingerne fra Ydelseskommissionen.
Regeringen skriver i sit grundlag, at den vil “sikre et rimeligt sikkerhedsnet for personer med børn, der står uden job, herunder skal børnene have mulighed for et aktivt fritidsliv. Regeringen vil tage udgangspunkt i Ydelseskommissionens anbefalinger og derpå foreslå ændringer i kontanthjælpssystemet.”
De fattige børnefamilier, der har ventet i årevis på en afklaring af deres økonomiske situation, kan nu se frem til endnu en lang periode i uvished, hvor de fattigste af dem har fået endnu mindre at gøre godt med. Samtidig kigger alle i kontanthjælpssystemet igen ind i en fremtid, hvor nogle grupper kommer til at betale for at sikre lidt bedre forhold for børnefamilierne.
Læs også
Indland
Organisationer slår alarm
Fattige familier har sparet på alt – nu skærer de på mængden af mad
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
