– Vi har som regering tænkt os at bruge markant flere penge i velfærden, erklærede statsminister Mette Frederiksen i sin tale ved Folketingets åbning den 3. oktober.
Det er langt fra den oplevelse, som borgere og ansatte har ude i de mange kommuner, hvor der i øjeblikket bliver lavet budgetforlig med store nedskæringer på kernevelfærden.
Omkring 80 procent af landets kommuner har planlagt nedskæringer i 2024, viser en rundspørge, Politiken Research har gennemført. 65 kommuner svarede tilbage på rundspørgen, 53 af dem har planlagt nedskæringer til næste år.
Den alvorlige situation har fået repræsentanter for de ansatte i 75 af landets 98 kommuner til at sende et nødråb til alle Folketingets politikere.
“Det går hamrende godt i Danmark. Beskæftigelsen er høj, ledigheden er lav, og statskassen bugner. Så meget desto mere undrer det os, at kommunernes økonomi skal være så stram, at det slet og ret ikke er muligt at løfte de velfærdsopgaver, der – paradoksalt nok – er opstået som følge af, at kommunerne i årevis har været underlagt besparelser”, skriver de ansattes repræsentanter i brevet.
“Vi tror sådan set, at I er helt klar over, hvor presset velfærden er. Vi håber, at I også er klar over, at ansvaret for det hviler på jeres skuldre. Men hvis vi også skal have et velfærdssamfund i morgen, er I nødt til at tage ansvar i dag”, fastslår de.
Da Folketinget åbnede den 3. oktober, stod mange offentligt ansatte parat til at modtage politikerne og konfrontere dem med konsekvenserne af de alt for snævre økonomiske rammer.
Der har også været mange lokale protester mod nedskæringerne rundt omkring i kommunerne.
Nedskæringerne rammer stort set alle kommunale velfærdsområder. Blandt andet børn, ældre samt mennesker med handicap er i skudlinjen.
På skoleområdet advarer både lærere og forældre om alvorlige konsekvenser af de omfattende nedskæringer.
– Jeg kan ikke huske, at det har set så slemt ud i de snart 30 år, jeg har beskæftiget mig med folkeskolen. Mens der igen og igen findes nye milliarder i statskassen, er der i nogle kommuner ikke råd til helt basale ting som en lærer i hver undervisningstime. Så vi er nødt til at sige det meget tydeligt til politikerne på Christiansborg: Vågn op fra jeres tornerosesøvn! Vi har brug for varige investeringer i den danske folkeskole, siger Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening, i en artikel på foreningens hjemmeside.
I syv ud af ti kommuner er der udsigt til forringelser på skoleområdet til næste år, viser en rundspørge, som Danmarks Lærerforening har lavet til sine lokale kredse.
Det skyldes i stor udstrækning, at økonomien over flere år er blevet presset af et stigende antal elever med særlige behov, oplyser Lærerforeningen.
Konkret oplever man i kommunerne især nedskæringer på indsatser for elever med særlige behov, færre lærerstillinger, besparelser på efteruddannelse, færre to-lærertimer og besparelser på analoge undervisningsmidler.
Jeg kan ikke huske, at det har set så slemt ud i de snart 30 år, jeg har beskæftiget mig med folkeskolen.
Gordon Ørskov Madsen, formand Danmarks Lærerforening
Gordon Ørskov Madsen giver i et debatindlæg i Avisen Danmark den 19. september en række eksempler på konkrete nedskæringer.
“I Sønderborg har man præsenteret et “handlekatalog”, der lukker skoler, skærer i støtten til elever med særlige behov og fjerner forebyggende indsatser som to-lærertimer. I Aalborg planlægger man at nedlægge mere end 100 lærerstillinger. I Silkeborg lægges der også op til massefyringer. Og i Lejre budgetterer man konsekvent med en lærerløn, der ligger 70.000 kroner for lavt – og lader det være op til den enkelte skole at finde pengene”, skriver lærerformanden.
Han peger på, at det værste spareforslag er kommet fra Rødovre Kommune, der den 4. september stoppede for brug af vikarer til elever i 6.-9. klasse.
Også forældrene i landets skolebestyrelser slår alarm og advarer om, at de mange nedskæringer er med til at øge problemerne med mistrivsel blandt mange elever.
Over halvdelen af landets skolebestyrelser måtte godkende besparelser i budgettet for 2023, og fire ud af ti har måttet genåbne budgettet i år for at spare yderligere. Det ser ud til at blive endnu værre næste år: Otte ud af ti skolebestyrelsesmedlemmer vurderer, at de kommunale budgetforhandlinger også går i retning af nedskæringer på næste års budget.
Det viser en rundspørge, som Skole og Forældre har foretaget i september 2023 med besvarelser fra skolebestyrelser på 438 folkeskoler.
– Det er virkelig benhårdt derude lige nu. Skolebestyrelserne får en spareramme, hvor de kan vælge mellem flere afskedigelser, fjerne støtte til børn med særlige behov eller den lokale SFO for de store børn. Politikerne på Christiansborg bør nu investere i vores børn og unge ved at afsætte flere penge på finansloven og give kommunerne et råderum, der skaber reelle forandringer for vores børns hverdag. Den manglende politiske prioritering af bedre økonomiske rammer betyder, at børnene får det værre og værre, og et stigende antal får brug for støtte fra specialområdet, siger formand for forældreorganisationen Skole og Forældre Rasmus Edelberg.
I forbindelse med Folketingets åbningsdebat den 5. oktober gennemførte Skole og Forældre sammen med Forældrenes Landsorganisation, der organiserer forældre i daginstitutioner og fritidstilbud, en happening, hvor de opstillede en stor mængde børnesko foran Christiansborg.
“Stop besparelser og invester i børnene, for skoene klemmer”, lød det klare budskab til politikerne på Christiansborg.
Nedskæringerne går også hårdt ud over skolefritidsordninger (SFO), fritidshjem og fritidsklubber i mange kommuner. 54 af landets 98 kommuner har vedtaget eller har planer om at spare på fritidsområdet, viser en gennemgang af kommunale sparekatalog og forlig, som fagforbundet BUPL offentliggjorde den 22. september.
For eksempel har Ballerup Kommune planer om at spare 20 procent på SFO-området.
Jon Olufson, formand for BUPL Storkøbenhavn, er dybt bekymret over kommunernes spareplaner.
– Midt i en galoperende mistrivselskrise vil man fjerne noget af det, der skal hjælpe børn ud af mistrivslen. Hvis de gennemfører det, så går det ud over børn og unges trivsel, siger han.
En række undersøgelser viser store problemer med udbredt mistrivsel blandt børn og unge.
Næsten hver tredje pige og hver ottende dreng i 8. klasse har lav livstilfredshed, viser en undersøgelse fra sidste år lavet af Børns Vilkår.
Ældreområdet har i årevis været hårdt ramt af nedskæringer, og det fortsætter i mange kommuner i 2024.
Når det gælder rengøringshjælpen til ældre er det hver tredje kommune, der svinger sparekniven. Det viser en gennemgang af kommunernes hjemmesider, som Ældre Sagen har foretaget.
– De kommunale besparelser står jo i skærende kontrast til regeringen og ældreministerens ønske om, at en kommende ældrelov i formålsparagraffen paragraf 1 skal have stående, at ældrepleje skal fremme livsglæden i dagligdagen for svækkede ældre. Kommunerne er de facto ved at afskaffe den praktiske hjælp, siger Michael Teit Nielsen, Ældre Sagens vicedirektør.
De tider, hvor der blev gjort rent efter behov eller en gang om ugen, er forbi. I dag begynder rengøring hver tredje uge at være det normale. I budgetforhandlingerne har flere kommuner også været fremme med forslag om, at rengøringen skal beskæres til kun at være en gang hver fjerde uge.
Spareforslagene rammer mange steder også aktiviteter på plejehjemmene, aktivitetscentre og hjælp til personlig pleje.
Virkeligheden ude i kommunerne er i modstrid med regeringens fortælling om, at den sikrer flere penge til velfærden.
Da finansminister Nicolai Wammen i maj måned præsenterede regeringens økonomiaftale for kommunerne i 2024, erklærede han, at der var afsat 2,4 milliarder kroner ekstra til kommunal service næste år.
Men en nærlæsning af faktaarket til aftalen afslørede, at der reelt kun er afsat 1,4 milliarder kroner ekstra til service. Regeringen pålægger kommunerne at spare 700 millioner kroner på administration. Det beløb skal være med til at betale for de lønstigninger, som regeringen har lovet til nogle grupper af offentligt ansatte.
Derudover skal kommunerne også spare knap 300 millioner kroner på jobcentrene. De penge skal være med til at finansiere den såkaldte Arnepension.
Kort sagt giver regeringen altså først kommunerne 2,4 milliarder kroner, hvorefter man i samme ombæring tager én milliard tilbage og lægger i statskassen. Resultatet er færre penge til velfærd.
De 1,4 milliarder kroner ekstra til kommunerne rækker stort set kun lige til at dække de ekstra udgifter til et stigende antal børn og ældre. Men der er mange andre udgifter, som stiger i kommunerne. For eksempel får kommunerne ikke flere penge i økonomiaftalen til at dække de ekstra udgifter til et stigende antal børn og voksne med psykiske lidelser eller handicap. De store prisstigninger på alle varer har også ramt kommunerne hårdt.
Efter massiv kritik og mange protester fra politikere og ansatte i kommuner og regioner meddelte regeringen i august, at den vil afsætte en milliard kroner ekstra til velfærd i 2024. 650 millioner kroner går til kommunerne og 350 millioner til regionerne.
Det har forhindret nogle af de mest alvorlige nedskæringer rundt omkring i landet, men ændrer ikke på, at der stadig er tale om omfattende nedskæringer i 2024.
Finansministeren har erklæret, at der ikke kommer flere penge til velfærden, og statsminister Mette Frederiksen har i forbindelse med Folketingets åbning i denne uge igen og igen fremhævet, at regeringen har sikret flere penge til kommunal velfærd.
Men selv om man regner de 650 millioner kroner med, har kommunerne reelt været tvunget til at spare næsten seks milliarder kroner på velfærden siden 2018, viser beregninger, som netmediet NB-Økonomi har lavet.
“Også i 2024 vil der reelt være færre penge til at levere kommunal service for end året før”, konstaterer NB-Økonomi.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har også gransket tallene for finansiering af den offentlige velfærd. Rådet er nået frem til, at den offentlige velfærd som helhed i løbet af de sidste otte år er blevet underfinansieret med 22,5 milliarder kroner.
Analysen ser dels på, hvor meget mere der år for år skulle være brugt på velfærd på grund af et stigende antal børn og ældre.
Derudover konstaterer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at hvis befolkningen skal opleve, at velfærden holder sig på samme niveau, skal bevillingerne følge den generelle velstandsudvikling i samfundet. Når samfundet bliver rigere, forventer folk også bedre velfærd.
Men den vej er det ikke gået. Fra 2015 til 2023 er velfærden blevet underfinansieret med 22,5 milliarder kroner sammenlignet med et scenarie, hvor udgifterne havde fulgt både det stigende antal børn og ældre samt den generelle velstandsudvikling.
På baggrund af den alvorlige situation foreslår SF nu, at kommuner og regioner skal have et varigt løft af bloktilskuddet. Pengene skal gå direkte til den nære velfærd.
SF’s såkaldte “saltvandsdrop” indebærer en stigning i kommunernes og regionernes bloktilskud med henholdsvis 1,6 og 0,8 milliarder kroner med virkning fra 2024.
Det er den helt rigtige retning, mener fagforbundet FOA.
– Velfærden har ikke brug for lappeløsninger og midlertidige tilskud. De hjælper måske akut, men det retter ikke op på den løbende underfinansiering af velfærden, vi har set gennem mange år. Derfor er der brug for et permanent løft, som SF foreslår, siger Thomas Enghausen, næstformand i FOA.
Den markante underfinansiering af velfærden har en klar sammenhæng med Danmarks tilslutning til EU’s finanspagt i 2012 og den deraf følgende budgetlov. Med budgetloven blev finanspagtens krav om en stram økonomi for den offentlige sektor en del af dansk lovgivning.
Budgetloven betyder, at Folketinget fire år frem skal fastlægge et loft over serviceudgifterne i stat, kommuner og regioner. Bliver den årlige økonomiske ramme ikke overholdt, bliver kommuner og regioner udsat for økonomiske sanktioner gennem beskæring af bloktilskuddet.
De økonomiske sanktioner blev indført allerede i 2011 som en forløber for tilslutning til EU’s finanspagt.
Frygten for økonomiske sanktioner har betydet, at kommunerne hvert år siden indførelsen af sanktionerne og budgetloven har brugt færre penge, end den økonomiske ramme gav mulighed for.
Fagbevægelsens Hovedorganisation har regnet sig frem til, at sanktionsregimet siden 2011 har ført til et underforbrug på mere end 30 milliarder kroner i kommunerne.
Sanktionsregimet gælder også på skatteområdet. Hvis kommunerne som helhed sætter skatterne mere op end tilladt af regeringen, bliver de økonomisk straffet, ved at der skæres i bloktilskuddet i budgetåret og de følgende tre år. Straffen rammer de kommuner, der har sat skatten op, hårdest, men alle kommuner bliver straffet.
Ekstraordinært mange kommuner har hævet kommuneskatten i 2024 for at få budgettet til at hænge sammen. Da kommunerne samlet set har hævet skatterne mere end tilladt i budgetterne for 2024, står de ifølge NB-Økonomi til at miste op mod trekvart milliard kroner i bloktilskud næste år.
Det betyder altså, at kommunerne mister mere i bloktilskud end de 650 millioner kroner, regeringen har afsat ekstra på finansloven.
Det kræver markant og ekstraordinær handling, hvis den nedadgående spiral, som vores kollektive velfærdssystem er inde i, skal stoppes.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke velfærd, regeringen har som største prioritet, men derimod større og mere velstand, for de der har mere end nok for sig selv, og dermed til de begærlige og bedst stillede i Danmark, altså “STORKAPITALEN”.
Har vi ikke det her herligt i det paradisiske Danmark?
ovenstående indlæg er skrevet af, Peter Blondin, Østerbro Kbh. Ø
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
