Økonomistyring i kommunerne
Hvis udlændinge begår kriminalitet i Danmark, skal det være nemmere at smide dem ud, selvom det strider imod menneskerettighederne. Så skarpt lyder budskabet fra en række europæiske ledere i et åbent brev, hvor de kalder på en ændring af den europæiske menneskerettighedskonvention (EMK) med netop det formål for øje.
Gruppen af statsledere er ført an af den danske statsminister Mette Frederiksen og Italiens premierminister Giorgia Meloni. De kræver ændringer, da konventionen i dag “begrænser nationalstaters evne til at tage politiske beslutninger i egne lande”, som de selv formulerer det i brevet.
– Vi mener, at sikkerhed og tryghed for ofrene og det store flertal af lovlydige statsborgere er en essentiel og endelig ret. Og at, som en generel regel, skal tage præcedens over andre overvejelser, skriver de videre i brevet.
Men brevet møder kritik fra to eksperter inden for international ret og menneskerettigheder. En af dem er menneskerettighedsadvokat Bjørn Elmquist, der mener, at forslagene går imod selve ideen bag domstolen.
– Jeg er bekymret over de udtalelser, Mette Frederiksen og de andre medunderskrivere kommer med, da det lægger op til en politisering af domstolen. Et af grundprincipperne i en retsstat er, at domstolene skal være uafhængige, og det truer de med det her brev, siger han til Arbejderen.
Det er en alliance for intolerance med Melonis højrepopulistiske parti i Italien, en aggressiv nationalisme i Polen og de tre baltiske lande, som er fyldt med russofobi. Så det er ikke Guds bedste børn, som Danmark har valgt at alliere sig med
Bjørn Elmquist, menneskerettighedsadvokat
Mikael Rask Madsen, centerleder for center for internationale domstole på Københavns Universitet, mener, at de forslag til ændringer brevet indeholder går imod selve ånden i menneskerettighederne.
– Det virker til, at der lægges op til, at man laver undtagelser for visse grupper i menneskerettighederne, så de ikke længere gælder lige for alle. Det strider mod hele ideen om menneskerettigheder, at de ikke er afhængige af for eksempel statsborgerskab, men gælder for alle, fortæller han til Arbejderen.
Hvem vil man ramme?
Bjørn Elmquist påpeger, at brevets forslag lægger op til at dele folk op i A- og B-hold, hvor der gælder forskellige rettigheder. Han hæfter sig særligt ved formuleringen i brevet om, at konventionerne i dag “beskytter de forkerte mennesker”.
– Der bliver man jo nødt til at spørge, hvem er de forkerte mennesker? Hvem er de rigtige? Det ses jo med for eksempel Ghettoloven, at regeringen klart mener, at det er ikke-vestlige indvandrere, som er de forkerte. Jeg er bange for, at de her foreslåede ændringer ville lede til en etnisk opdeling i, hvem der får lov at nyde godt af menneskerettighederne, siger han.
Han påpeger også, at det ikke er en ny tendens. Han sad selv i Folketinget for Venstre i 1980’erne, hvor Tamil-sagen fandt sted. Dengang delte man også flygtninge op, hvor folk fra Østeuropa var gode, imens tamilere fra Sri Lanka var nogle, den daværende regering gerne ville undgå at få ind i landet.
- Oprettet som domstol i 1959 af Europarådet for at opretholde den Europæiske Menneskerettighedskonvention fra 1950.
- Er en frivillig mellemstatslig instans, som stater frivilligt har trådt ind i.
- Kan dømme i sager, hvor det vurderes at konventionen er overtrådt og pålægge stater at rette ind efter dommen.
- Konventionen blev inkorporeret i dansk lovgivning i 1992, så danske domstole har pligt til at følge reglerne deri.
At de foreslåede ændringer i konventionerne skyldes, at regeringen ikke kan føre den stramme indvandrerpolitik, som den gerne vil, er Mikael Rask Madsen enig i. Han fortæller, at menneskerettigheder først rigtigt kommer til deres test, når de irriterer magthavere.
– Det kan man sige, at de gør her, derfor er de også vigtige at holde fast i. Og hvis vi ser på den danske udlændingepolitik, så udviser vi allerede en del i dag, omkring 1500 om året, hvilket er ret højt sammenlignet med landene omkring os, siger han og tilføjer:
– Dem som konventionen beskytter er såkaldte “veletablerede indvandrere”, som har boet her mere eller mindre hele deres liv. Dem vil Mette Frederiksen så give en slags ekstra straf udover fængsel i form af udvisning, hvis de begår kriminalitet, selvom de helt tydeligt har en stor tilknytning til Danmark.
Svag dansk sag
Mikael Rask Madsen mener også, at det generelt har lange udsigter at få ændret i konventionen. Både fordi, at Danmark allerede udviser i stor stil, men også på grund af manglende opbakning blandt de øvrige lande i Europarådet.
– Hvis de her ændringer skal lade sig gøre, så skal man have store lande som Tyskland og Frankrig med, og de virker ikke umiddelbart interesserede i at ændre konventionen. Så selvom brevet måske er stærkt indenrigspolitisk i forhold til indvandrerdebatten, så er det udenrigspolitisk ret svagt, understreger han.
Og netop de lande, som er medunderskrivere på brevet, bekymrer Bjørn Elmquist. Danmark har, ifølge ham, valgt at alliere sig med nogle meget “mørke kræfter” i Europa.
– Det er en alliance for intolerance med Melonis højrepopulistiske parti i Italien, en aggressiv nationalisme i Polen og de tre baltiske lande, som er fyldt med russofobi. Så det er ikke Guds bedste børn, som Danmark har valgt at alliere sig med, siger han.
Han påpeger også, at der allerede i dag er mulighed for at rådføre sig med domstolen, så man kan forstå hensigten bag deres domme og fortolkninger. Bjørn Elmquist var selv formand for Europarådets juridiske udvalg i otte år, hvor han havde jævnlige møder med domstolen.
– Det understreger blot, at det her er et forsøg på en politisering af domstolen. Der findes allerede kontaktfora, hvor staterne kan komme med deres synspunkter overfor domstolen, så at den netop ikke bliver et lukket rum fjernet fra virkeligheden, siger han.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
