Mask Off Maersk
Det kan få alvorlige konsekvenser for borgernes retssikkerhed og for muligheden for at kigge Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) efter i sømmene, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) ikke længere må føre tilsyn med tjenesternes indhentning af såkaldt rådata.
Sådan lyder advarslen fra IT-Politisk Forening.
Det manglende tilsyn skaber en overhængende risiko for, at danske borgere kan blive overvåget af NSA via rådata modtaget fra FE eller de to efterretningstjenesters fælles kabelsamarbejde.
Jesper Lund, IT-Politisk Forening
– Fremover må Tilsynet med Efterretningstjenesterne slet ikke udføre tilsyn, som har været centralt for TET’s arbejde siden 2014. Det skaber en risiko for, at FE mere eller mindre (u)tilsigtet kommer til at indsamle en masse oplysninger om danske borgeres kommunikation, under dække af at indholdet af rådata er ukendt, før rådata er bearbejdet, siger formand for IT-Politisk Forening Jesper Lund til Arbejderen.
I februar sidste år bad Tilsynet med Efterretningstjenesterne Forsvarsministeriet om klar besked om mulighederne for at se med, når FE indhenter rådata.
For få dage siden kom Forsvarsministeriet med sin juridiske analyse, som Ritzau fik beskrevet det overordnede indhold af, og her konkluderes det, at tilsynet slet ikke må kontrollere FE’s indsamling af de såkaldte rådata.
Højt klassificerede oplysninger
Forsvarsministeriet ønsker ikke at udlevere den juridiske analyse til Arbejderen.
I en mail oplyser ministeriet, at analysen ikke er offentlig. Det eneste, Forsvarsministeriet ønsker at oplyse, er at:
“Både spørgsmålene fra TET og det efterfølgende svar fra Forsvarsministeriet indeholder højt klassificerede oplysninger. Helt overordnet kan det dog oplyses, at spørgsmålene fra TET især handler om, hvorvidt TET i dag har til opgave at føre tilsyn med FE’s behandling af de såkaldte rådata. På baggrund af en juridisk analyse konkluderer Forsvarsministeriet – med inddragelse af Justitsministeriet – at det ikke er tilfældet”, skriver ministeriet og fortsætter:
“I FE-loven fra 2013 er det forudsat, at TET’s kompetence ikke omfatter rådata. Det skyldes rådatas helt særlige karakter. Rådata er således data, hvor FE endnu ikke kender indholdet. Først når rådata er blevet bearbejdet – f.eks. oversat eller dekrypteret – kendes indholdet, og på det tidspunkt bliver data omfattet af TET’s kompetence”.
Rådata dækker over de millioner af ubehandlede data, som FE tapper fra blandt andet fiberkabler i Danmark.
– Vi ved ikke præcist, hvad FE indhenter som rådata – det vil sige store datamængder. Men Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsberetninger omtaler søgeord som telefonnumre, e-mail-adresser og IP-adresser. Så det må være telefoni og internetkommunikation, som FE indhenter, vurderer Jesper Lund fra IT-Politisk Forening.
Danskere risikerer at blive overvåget af NSA
Siden FE-loven blev vedtaget i 2013, er der sket en omfattende teknologisk udvikling af eksempelvis apps til mobiltelefoner, der indeholder en lang række personlige oplysninger, som FE potentielt kan tappe og videresende til både PET og NSA, advarer IT-Politisk Forening.
FE’s indhentning af rådata har været voldsomt omdiskuteret, siden den såkaldte FE-skandale brød ud i august 2020, hvor DR kunne afsløre et hemmeligt samarbejde mellem Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og USA’s efterretningstjeneste National Security Agency (NSA) om elektronisk tapning af data.
Ifølge DR har FE givet USA’s efterretningstjeneste, NSA, adgang til store mængder rådata, der kan have indeholdt danskeres personlige oplysninger og private kommunikation.
Ifølge DR har FE givet NSA adgang til kabler, der bliver brugt til alle former for digital kommunikation, herunder telefonsamtaler, internet og sms-beskeder.
Ifølge DR er den formodede ulovlige indsamling af danske oplysninger sket gennem et avanceret spionsystem, der har et særligt internt kodenavn i FE.
Spionsystemet gør det muligt at suge enorme mængder sms-beskeder, telefonopkald, billeder, chatsamtaler og internetkommunikation op af danske fiberkabler og lagre de store mængder rådata.
Læs også
Indland
HEMMELIG UNDERSØGELSE UNDER PRES
Kritiske høringssvar: Mørklagt FE-undersøgelse kan svække tillid
Uden et effektivt tilsyn øges risikoen for, at den amerikanske efterretningstjeneste NSA modtager, behandler og tilbagesender oplysninger om danske statsborgere, advarer IT-Politisk Forening.
– Tilsynet med Efterretningstjenesterne har indtil nu holdt øje med, om FE’s indhentning af rådata indeholder en uforholdsmæssig stor andel oplysninger om danske borgere. Det er nemlig et krav i FE-loven, at FE ikke må målrette deres indhentning af oplysninger mod danske borgere. Tilsynet har i sine kontroller med FE særlig fokus på et indhentningssystem, der risikerer at kunne målrettes danskere, siger formanden for IT-Politisk Forening.
Selvom TET ikke siger det direkte, så er der givetvis tale om kabelsamarbejdet mellem FE og den amerikanske efterretningstjeneste NSA, vurderer formanden for IT-Politisk Forening.
– FE-loven begrænser, hvordan FE må analysere rådata i forhold til at kigge på danske borgere, men FE kan videregive indhentede rådata til andre efterretningstjenester, eksempelvis NSA, der ikke er underlagt FE-lovens begrænsninger, advarer Jesper Lund.
Han uddyber:
– FE må ikke lave målrettede søgninger/analyser på danske borgere, men det kan NSA, der ikke er underlagt dansk lovgivning. Så hvis NSA finder “personer af interesse”, kan NSA give oplysningerne til FE og PET som et “tip”. Det betyder, at de retsgarantier, som vi har i FE-loven og retsplejeloven – eksempelvis kravet om, at der skal være forudgående mistanke – kan blive undergravet.
– I princippet betyder kabelsamarbejdet, at NSA systematisk kan overvåge danske borgere med hjælp fra FE. FE kan officielt afvise kendskabet til denne overvågning med henvisning til, at indholdet af rådata, der videregives, er ukendt. Det manglende tilsyn skaber en overhængende risiko for, at danske borgere kan blive overvåget af NSA via rådata modtaget fra FE eller de to efterretningstjenesters fælles kabelsamarbejde.
IT-Politisk Forening frygter, at alene mistanken om at blive overvåget af NSA kan have konsekvenser for ytrings- og informationsfriheden.
– Fordi vi ikke kender omfanget af denne overvågning, og når det uafhængige tilsyn (TET) nu er koblet af FE’s indhentning af rådata, kan det give danske borgere en følelse af at være under konstant overvågning fra NSA (og sådan set også FE). Det vil have konsekvenser for ytringsfriheden, forsamlingsfriheden og journalisters mulighed for at kontakte kilder i fortrolighed.
Som eksempel nævner Jesper Lund Hans Davidsen-Nielsens bog om FE-skandalen “Spion blandt venner”, der udkom i oktober sidste år.
I bogen advarer Hans Davidsen-Nielsen om, at “Allerede nu mærker journalister konsekvenserne af den overvågning, jeg oprindeligt nægtede at tro fandt sted i Danmark. I det omfang man overhovedet kan få kilderne i tale, skal møderne nu ske udenfor, og uden at mobiltelefonen medbringes. I dag foregår kommunikationen på krypterede tjenester, som stadigt flere tilslutter sig”.
Læs også
Læs også
Læs også
Indland
Strid om kontrol
PET-evaluering trækker fronterne op mellem hemmelig tjeneste og menneskeretsorganisation
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
