Et år senere
Kontrollen med Politiets Efterretningstjeneste (PET) skal skærpes.
Sådan lyder opfordringen fra Institut for Menneskerettigheder og den uafhængige retspolitiske tænketank Justitia i deres input til den længe ventede 63 sider lang evaluering af Lov om Politiets Efterretningstjeneste, som Justitsministeriet har udarbejdet.
Evalueringen skal danne udgangspunkt for politiske forhandlinger om, hvorvidt PET-loven skal ændres. Og politikerne får nok at forhandle om.
Evalueringen ridser de forskellige synspunkter op: På den ene side kræver PET flere magtbeføjelser – og på den anden side kræver menneskeretseksperter mere kontrol og klare grænser for PET’s overvågning.
Menneskeretsinstitut: Brug for opstramninger
Institut for Menneskerettigheder går så vidt som til at kalde det “tvivlsomt, om det eksisterende tilsyn med efterretningstjenesterne lever op til Danmarks menneskeretlige forpligtelser”.
Derfor er instituttet ikke i tvivl: Den nuværende PET-lov er alt for upræcis og skal skærpes.
– Efterretningstjenesternes hemmelige overvågning risikerer at føre til vilkårlige og meget intensive indgreb i borgernes ret til privatliv. Når efterretningstjenesternes beføjelser er fastsat i generelle og vage vendinger, er det desuden vanskeligt for tilsynet at kontrollere, om efterretningstjenesterne rent faktiske holder sig inden for stregerne, siger forskningschef på Institut for Menneskerettigheder og ekspert i kontrol med efterretningstjenester, Pernille Boye Koch.
Den nuværende lovgivning giver PET ret til at indsamle alle oplysninger om danskerne, der “kan have
betydning for tjenestens virksomhed”.
Herudover kan PET kræve, at offentlige myndigheder videregiver personlige oplysninger om danskerne, hvis PET
“vurderer, at oplysningerne må antages at have betydning”, som det hedder i den nuværende PET-lov.
Arbejderen har tidligere beskrevet, hvordan kontroltilsynet flere gange har taget PET i – ulovligt – at gemme oplysninger, der burde have været slettet.
Læs også
Tilsynet med Efterretningstjenesterne har tidligere kritiseret PET for i et “ikke ubetydeligt omfang” at have brudt lovgivningen om, at personoplysninger skal slettes, når de ikke længere bliver brugt i PET’s arbejde.
Tilsynet har også kritiseret PET for uberettiget at have behandlet personoplysninger i 13 sager alene i 2019.
Stækket kontroltilsyn skal have flere tænder
Samtidig regulerer den nuværende PET-lov kun en mindre del af PET’s virksomhed – nemlig PET’s behandling af personoplysninger.
Resten af PET’s overvågningsvirksomhed – eksempelvis brug af agenter og meddelere – er ikke reguleret af loven.
Institut for Menneskerettigheder kræver, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) får ret til at kontrollere alle dele af PET’s arbejde, så borgerne og samfundet bliver sikret en uafhængig og effektiv kontrol med hele PET’s virksomhed.
Desuden må Tilsynet med Efterretningstjenesterne ikke foretage dybdegående undersøgelser og eksempelvis afhøre PET-ansatte under vidneansvar – sådan som eksempelvis det norske kontroltilsyn har mulighed for.
I Danmark har kontroltilsynet i dag kun mulighed for at komme på tilsynsbesøg og eksempelvis interviewe PET’s ansatte.
I Norge og Sverige – hvor kontrollen er langt mere effektiv – er efterretningstjenesterne flere gange blevet afsløret i ulovlig rumaflytning og ulovlig indhentning af chatbeskeder.
Men i Danmark har tilsynet ikke ret til at foretage den slags undersøgelser.
– Vi anbefaler, at tilsynet skal kunne kontrollere efterretningstjenesternes samlede virksomhed, som man kan i Norge, Sverige og Nederlandene, siger Pernille Boye Koch.
Herudover skal Tilsynet med Efterretningstjenesterne kunne træffe bindende afgørelser for PET og ikke blot komme med henstillinger, mener Institut for Menneskerettigheder.
– Tilsynet med Efterretningstjenesterne har ikke beføjelser til at pålægge efterretningstjenesterne at slette oplysninger, som de behandler i strid med lovgivningen. Hvis tjenesterne ser stort på tilsynets udtalelser, lander udtalelserne hos justitsministeren, hvor kritikken risikerer at strande, forklarer Pernille Boye Koch.
Justitsministeriet ser ingen grunde til stramninger
Men hos Justitsministeriet er der ikke den store opbakning til menneskeretsinstituttets forslag til stramninger af PET-loven.
“Justitsministeriet finder ikke, at bemærkningerne fra de uafhængige efterretningseksperter og Institut for Menneskerettigheder eller erfaringer med PET-loven i øvrigt danner grundlag for at ændre på den nuværende tilgang til reguleringen af PET’s virkemidler og metoder”, lyder Justitsministeriets reaktion på forslagene om at ændre loven, så der bliver stillet større krav til, hvornår og hvordan PET kan bruge eksempelvis agenter og behandle personoplysninger om borgerne.
Loven om Politiets Efterretningstjeneste (PET-loven) trådte i kraft den 1. januar 2014.
Allerede dengang advarede juridiske eksperter i Arbejderen om, at kontrollen med PET ville blive alt for tandløs.
Læs også
Da loven blev vedtaget, måtte justitsministeren i bemærkningerne til loven love at udarbejde en rapport om erfaringerne med loven senest fem år efter lovens ikrafttrædelse.
Det stækkede danske tilsyn er tidligere blevet kortlagt af den retspolitiske tænketanken Justitia, der i en analyse stiller spørgsmål ved kontrollen med PET.
Tilsynet med Efterretningstjenesterne består af fem medlemmer samt et sekretariat på ni årsværk og havde i 2020 driftsudgifter på 10 millioner kroner.
Tilsynet skal med sine begrænsede ressourcer kontrollere både Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Alene PET havde i 2020 et budget på 890 millioner kroner.
PET kræver adgang til “meget store datamængder”
PET har også afleveret sine input til evalueringen.
PET henviser til et “stadigt mere komplekst trusselsbillede og nye politiske forventninger til, hvilke opgaver PET som indenrigsefterretningstjeneste skal kunne løse”.
For at kunne løse denne opgave kræver PET adgang til “effektivt at indsamle og analysere meget store datamængder, herunder genkende og forudse mønstre og tendenser i trusselsbilledet og identificere afvigelser fra normalbilledet mv.”, lyder PET blandt andet i sine input til evalueringen.
Og i Justitsministeriet bliver der lyttet til PET’s ønsker om flere magtbeføjelser til at indsamle og analysere store datamængder.
“Justitsministeriet deler tjenestens synspunkt om, at bl.a. den stigende kompleksitet i trusselsbilledet har medført, at PET i højere grad end tidligere forventes at være i stand til at levere bredere efterretningsanalyser og tegne et rettidigt, præcist og fyldestgørende efterretningsbillede. Justitsministeriet deler på den baggrund også PET’s opfattelse af, at det bør overvejes, om udviklingen i PET’s efterretningsmæssige virke skal afspejles i PET-loven”, skriver Justitsministeriet blandt andet i evalueringen.
Advarer om nye magtbeføjelser til PET
Institut for Menneskerettigheder advarer om at give PET endnu flere magtbeføjelser til at indhente og analysere meget store datamængder.
Også formand for Retspolitisk Forening, advokat Bjørn Elmquist advarer om at give PET mere magt.
– PET forsøger med næb og kløer at forsvare og bevare de magtmidler, som tjenesten har fået, og forsøger at undgå enhver form for uafhængig og demokratisk kontrol – og kræver endda samtidig sine magtbeføjelser udvidet og flere ressourcer. PET henviser til, at vi lever i en meget farlig verden med et komplekst trusselsbillede, hvor det er nødvendigt at gøre brug af alle teknologiske muligheder for overvågning, og at det er nødvendigt at holde sine arbejdsmetoder skjult for offentligheden. Den slags toner hører vi normalt kun i undertrykkende regimer, siger Bjørn Elmquist til Arbejderen.
I stedet for mere magt til PET mener han, at der er behov for mere kontrol med PET.
– Det uafhængige PET-tilsyn efterlyser meget tydeligt flere beføjelser i sine bemærkninger til evalueringen. Tilsynet skal have mulighed for at indføre sanktioner over for PET, hvis PET – som det har været tilfældet – igen og igen sidder tilsynets kritik overhørigt af eksempelvis manglende sletning af personoplysninger, eller hvis PET overvåger borgere på et for tyndt grundlag.
Det er Justitsministeriet, der – med input fra blandt andre Institut for Menneskerettigheder, Justitia, to uafhængige udenlandske sikkerhedseksperter med baggrund i den norske og britiske efterretningstjeneste, PET og Tilsynet med Efterretningstjenesterne – har udarbejdet evalueringen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
