Landet rundt
Over tre procent af nye førtidspensionister dør i løbet af det første halve år på førtidspension.
Helt præcist døde 3,1 procent af førtidspensionisterne i løbet af de første seks måneder på pension fra 1. januar 2013 til 31. januar 2021.
Det svarer til perioden efter, at den meget omdiskuterede reform af førtidspension trådte i kraft.
Tallet fremgår af et svar fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard til beskæftigelsesordfører Victoria Velásquez fra Enhedslisten.
Der er helt sikkert nogle, der får førtidspension for sent, og som inden har været igennem et årelangt forløb med arbejdsprøvninger og andre tiltag.
Iben Nørup, lektor i socialt arbejde på Aalborg Universitet
For at sætte tallet i perspektiv viser tal fra Danmarks Statistik, at 0,94 af hele befolkningen døde i 2020. Tallene kan ikke direkte sammenlignes. De 0,94 procent omfatter hele befolkningen fra spædbørn til de allerældste, mens førtidspensionister er alvorligt syge voksne mennesker, som endnu ikke har nået pensionsalderen.
– Det er forfærdeligt og hjerteskærende med en så høj dødelighed for nye førtidspensionister. Det viser konsekvenserne af den politik, der føres af partierne bag førtidspensionsreformen, siger Victoria Velásquez.
Hun peger på problemet med, at syge fastholdes i årelange forløb med arbejdsprøvninger og andre tiltag, der i mange tilfælde gør dem endnu mere syge både fysisk og psykisk.
Vejen til førtidspension er forlænget
Med 3,1 procent døde er der klart tale om en overdødelighed i forhold til befolkningen som helhed.
Men det er også forventeligt for den her gruppe af nytilkendte førtidspensionister, fastslår Iben Nørup, der er lektor i socialt arbejde på Aalborg Universitet.
– De får jo førtidspension, fordi de er syge. Man skal have ret massive helbredsproblemer for at få førtidspension. Det er en del af forklaringen på den høje dødelighed. Blandt de nye førtidspensionister er også nogle med relativt korte sygdomsforløb, som for eksempel cancerpatienter, forklarer Iben Nørup.
– Det er forholdsvist komplekst at fastslå årsagen til den relativt høje dødelighed. Men der er helt sikkert nogle, der får førtidspension for sent, og som inden har været igennem et årelangt forløb med arbejdsprøvninger og andre tiltag. På baggrund af de her tal kan man godt diskutere rimeligheden i den måde, systemet er skruet sammen på, tilføjer hun.
Med førtidspensionsreformen blev de såkaldte ressourceforløb indført. Ressourceforløb skal bestå af tiltag, der har det formål at udvikle den enkeltes arbejdsevne. Et forløb kan vare op til tre år, og den enkelte kan blive sendt ud i flere ressourceforløb.
FØRTIDSPENSION
- 1. januar 2013 trådte reformen af førtidspension i kraft.
- Reformen betyder, at syge og handicappede under 40 år som udgangspunkt ikke skal have førtidspension. I stedet skal de have fleksjob eller ind i de såkaldte ressourceforløb, som skal bringe dem nærmere på arbejdsmarkedet. Forløbene kan for eksempel bestå af behandling, uddannelse eller virksomhedspraktik.
- Deltagerne i ressourceforløb har en indtægt på niveau med kontanthjælpen, som er væsentligt lavere end førtidspension.
- Reformen blev vedtaget af Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre, Konservative og Liberal Alliance.
- Reformen skulle efter planen give en besparelse på 1,9 milliarder kroner årligt fra 2020.
Mennesker i ressourceforløb skal leve af en ydelse på niveau med kontanthjælpen, som er langt lavere end førtidspensionen.
– Med ressourceforløbene blev der skudt et nyt led ind, som i mange tilfælde var med til at forlænge sagsbehandlingen. For nogle er ressourceforløbene bare med til at udskyde tilkendelsen af førtidspension. Det kan også ses på, at cirka halvdelen af dem, der afslutter deres første ressourceforløb, ender med at få førtidspension. Dertil kommer nogle af dem, der har fået flere ressourceforløb og alligevel ender med at få førtidspension, konstaterer Iben Nørup.
– For en stor del af dem har ressourceforløbet bare forlænget vejen til førtidspension. De er blevet trukket igennem et ressourceforløb, selvom de har så lidt arbejdsevne tilbage, at det virker omsonst, tilføjer hun.
Massiv kritik, men kun få ændringer
Kritikken af førtidspensionsreformen har gennem årene været massiv. Der er kommet det ene eksempel frem efter det andet på alvorligt syge mennesker, der er blevet slæbt gennem meningsløse arbejdsprøvninger og ressourceforløb.
Læs også
Det har ført til to ændringer af reglerne for ressourceforløb:
I 2018 ændrede partierne bag reformen loven, så det blev slået fast, at kommunerne kun skal iværksætte ressourceforløb, hvis der er en realistisk forventning om, at det kan udvikle arbejdsevnen.
I 2020 kom endnu en ændring. Den præciserede blandt andet, at et ressourceforløb ikke må forringe borgerens helbred. Længden på ressourceforløb blev sat ned fra fem til tre år, men det er stadig muligt at tilkende flere ressourceforløb til den enkelte. Blandt øvrige ændringer var, at seniorer med under seks år til pensionen kun kan blive sendt i ressourceforløb, hvis de selv ønsker det.
Læs også
– Ændringerne sendte et politisk signal om, at praksis ikke var i orden. Det betød noget. Men de egentlige ændringer af lovteksten var meget begrænsede. Det er stadig sådan, at jobcentret skal dokumentere, at borgeren ikke har nogen arbejdsevne eller mulighed for at udvikle lidt arbejdsevne. Og det er stadig uklart, hvor lang tid det må tage, og hvor meget arbejdsevne der skal kunne udvikles. Det problem står vi stadig med. Der er pyntet lidt i kanten, men det er det hele, konstaterer Iben Nørup.
Hun mener, at det skal gøres helt klart i lovgivningen, at det er muligt at tilkende førtidspension hurtigt og uden forsøg på at udvikle arbejdsevnen hos mennesker, der er så syge, at det er tydeligt, at de aldrig kommer til at kunne forsørge sig selv. Det skal præciseres, hvornår det giver mening at bruge ressourceforløb.
Nytænkning af beskæftigelsessystemet
Victoria Velásquez håber på, at det vil lykkes at ændre grundlæggende på beskæftigelsessystemet gennem forhandlingerne mellem regeringen, Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti om at finde 1,1 milliard kroner i besparelse på beskæftigelsessystemet. Pengene skal gå til finansiering af Arne-pensionen.
– Vi kan godt spare penge, hvis vi nytænker beskæftigelsessystemet fuldstændigt og forenkler det. Vi skal ikke bruge ressourcer på lange forløb, der bare trækker pinen ud, erklærer Enhedslistens beskæftigelsesordfører.
Enhedslisten arbejder for at få indført en et-årig afklaringsgaranti. Syge og arbejdsløse skal have en rettighed til at blive vist hen til enten uddannelse, arbejde, revalidering, fleksjob eller førtidspension, inden der er gået et år. Det krav rejser partiet både i forhandlingerne om beskæftigelsesindsatsen og i forhandlingerne om et nyt kontanthjælpssystem.
Derudover vil partiet også have afskaffet varighedsbegrænsningen på sygedagpenge og ressourceforløbene.
De andre partier i forhandlingerne om beskæftigelsessystemet har erklæret sig parate til at opsige forlig, men indtil videre er det ikke sket.
De første omkring 300 millioner kroner af de 1,1 milliard kroner er fundet ved at skære på indsatsen overfor unge, der er på uddannelseshjælp. De skal i mindre aktivering. Fokus skal være på aktivering, der giver mening for den enkelte.
Derudover betyder aftalen, at arbejdsløse skal have større mulighed for at holde møder med jobcentret virtuelt eller over telefonen.
Enhedslisten håber, at forhandlingerne om de resterende besparelser på beskæftigelsesindsatsen, der går i gang i første kvartal i år, som lovet vil lægge op til en egentlig nytænkning af beskæftigelsesindsatsen.
Victoria Velásquez oplever en vis opblødning fra de andre partier i forhold til en et-årig afklaringsgaranti.
Borgerforslag om afklaringsgaranti
Folketingets behandling af et borgerforslag om en to-årig afklaringsgaranti tyder ellers ikke i den retning.
Borgerforslaget har fået opbakning fra næsten 55.000 borgere. Det blev førstebehandlet i Folketinget den 26. november sidste år. Her erklærede kun Enhedslisten og SF deres støtte, mens regeringen, Venstre og Radikale klart er imod.
Forslaget skal andenbehandles den 3. februar.
Sociale bevægelsers langvarige kamp
De sociale modstandsbevægelser har ført en langvarig og indædt kamp for at ændre de reformer af førtidspension, fleksjob, sygedagpenge og kontanthjælp, som Mette Frederiksen stod i spidsen for at indføre som beskæftigelsesminister i Thorning-regeringen.
En af dem, der har deltaget aktivt i kampen, er forfatter og debattør Lisbeth Riisager Henriksen.
– Fra forskellige sider af den sociale modstandsbevægelse, fra handicaporganisationer, patientforeninger, fagforeninger, menneskerettighedsforkæmpere, læger, jurister, syge enkeltpersoner og pårørende er vi i mange år kommet med skarp kritik af umenneskelig og uværdig lovgivning og forvaltning heraf. Men lige lidt har det hjulpet, siger Lisbeth Riisager Henriksen.
– Hvad mere skal der til for at få medierne og de politikere, der sidder på magten over syge menneskers liv i det kommunale system, til at reagere på vores årelange direkte henvendelser, debatindlæg, høringssvar, nødråb og appeller om politiske lempelser af systemets umenneskelige og uværdige vilkår for de syge i beskæftigelsessystemet, tilføjer hun.
Lisbeth Riisager Henriksen er frustreret over, at det høje antal døde blandt nye førtidspensionister ikke vækker større opmærksomhed.
– Når end ikke menneskers død kan vække interesse og empati hos redaktører/journalister og den politiske magts hovedpersoner; når de synes ligeglade med, at flere tusinde mennesker er afgået ved døden i et umenneskeligt system, og flere fortsat gør det. Så er det svært at forestille sig, at man kan blive mere ubarmhjertig og indifferent over for menneskeliv overhovedet, konstaterer hun.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
