Nedrivningen af seks boligblokke i Bispehaven i Aarhus skal stilles i bero.
Sådan lyder forslaget fra Enhedslistens medlem af Aarhus Byråd Viggo Jonasen og løsgængeren Dorthe Borgkvist.
De to byrådsmedlemmer vil have undersøgt, om nedrivningsplanen – der er udarbejdet i tæt samarbejde med den bedragerisigtede ledelse af Østjysk Bolig – er udformet, så den skaffer boligselskabets leverandører unødig profit på beboernes, Landsbyggefondens og kommunens bekostning.
Svindel for op mod 20 millioner kroner
Forslaget kommer, efter at boligselskabet Østjysk Bolig, der administrerer Bispehaven, i perioden 2011 til 2020 systematisk er blevet udsat for bedrageri. Østjyllands Politi har sigtet flere personer, der er ansat i boligselskabet.
Da skandalen blev afsløret i marts, afsatte Aarhus Kommune bestyrelsen i Østjysk Bolig, og der er udarbejdet en advokatundersøgelse af hele forløbet.
Det bør undersøges, om nedrivningsplanen er udformet på en måde, så nogle selskaber, der sædvanligvis arbejder for Østjysk Bolig, med planen får adgang til unødig profit for deres arbejde.
Viggo Jonasen, Enhedslisten
Ifølge advokatundersøgelsen er der fundet “mistænkelige forhold i boligforeningen”, der omfatter kontantoverførsler til uvedkommende private bankkonti for 9,3 millioner kroner, privatlignende udgifter til for eksempel restaurationer og dyre vine afholdt for boligforeningens regning for 2,2 millioner kroner, private udgifter skjult i boligforeningens byggeregnskaber for 1 million kroner samt mistænkelige indbetalinger fra en storleverandør på 7,4 millioner kroner.
Allerede i oktober 2020 blev direktøren for Østjysk Bolig fyret og meldt til politiet for at have foretaget private indkøb for 370.000 kroner på boligorganisationens regning.
Kræver plan udsat
Det er netop den bedragerisigtede ledelse i Østjysk Bolig, der har udarbejdet nedrivningsplanen for Bispehaven i tæt samarbejde med Aarhus Kommune.
Derfor kræver Viggo Jonasen og Dorthe Borgkvist nu planen for udsat.
– Det bør undersøges, om nedrivningsplanen er udformet på en måde, så nogle selskaber, der sædvanligvis arbejder for Østjysk Bolig, med planen får adgang til unødig profit for deres arbejde, siger Viggo Jonasen og tilføjer:
– Indtil dette er undersøgt til bunds, bør nedrivningerne i Bispehaven stilles i bero. Vi bør sikre os, at de almindelige retningslinjer er blevet efterlevet. Det er jo kommunens og Landsbyggefondens og ikke mindst beboernes penge, der er på spil.
Kan nedrivning undgås?
De to byrådspolitikere kræver også en kortlægning af, om ghettolovens krav om at nedsætte andelen af familieboliger med 60 procent kan opfyldes uden at rive boliger ned i Bispehaven – eksempelvis ved at bygge nye boliger eller omdanne boliger til ældre- eller ungdomsboliger.
- I maj 2018 ændrede regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF de såkaldte ghettokriterier, som alle fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1000 beboere er underlagt.
- Hvis et område opfylder to af nedenstående kriterier 1 til 4, betegnes det som et “udsat boligområde”.
- Hvis et område tillige opfylder kriterie 5, betegnes det som et “ghettoområde”.
- Hvis et ghettoområde har stået på listen fire år i træk, bliver det stemplet som et “hårdt ghettoområde”, der skal skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030.
- De hårdeste ghettoområder skal udarbejde en såkaldt “udviklingsplan”, der anviser, hvordan man vil skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030. Planen skal godkendes af boligministeren.
Ghettokriterier:
- Andelen af beboere mellem 18 og 64 år, der ikke er i arbejde eller uddannelse, overstiger 40 procent (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).
- Andelen af beboere mellem 30 og 59 år, der kun har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 procent.
- Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige beboere mellem 15 og 64 år (minus uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for den samme gruppe i regionen.
- Andelen af beboere over 18 år, der er dømt for en overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, udgør mindst tre gange landsgennemsnittet (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).
- Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent. Ifølge Boligministeriet er vestlige lande: EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande.
Læs mere om ghettoloven og dens konsekvenser på Arbejderens temasite
– For at sikre beboerne bør det undersøges, om udviklingsplanen kan udformes på en måde, der ikke skader beboerdemokratiet eller giver dårligere vilkår fremadrettet også økonomisk for både beboerne, kommunen og Landsbyggefonden. Hvis der kan ændres i sammensætningen af beboere, så det ikke fremstår som ghetto, giver det ikke mening at nedrive nyrenoverede boliger, hverken for beboerne eller miljø og bæredygtighed, siger løsgængeren Dorthe Borgkvist.
Forslaget skal behandles på byrådsmødet i Aarhus den 9. juni.
Læs også
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.