STORT tak for dette super fine og meget relevante indlæg. Den rammer plet !
Dansk landbrug fylder næsten to tredjedele af Danmarks samlede areal. Helt præcist 61 procent i 2020 ifølge Danmarks Statistik.
Indenfor landbruget er svineproduktionen enormt dominerende. Danmark producerer hvert år omkring 43 millioner svin, og 80 procent af landbrugsjorden bliver brugt til at dyrke foder til først og fremmest svin, men også til køer.
– Der er ikke noget andet land i verden, der har så meget landbrug i forhold til indbyggertal som Danmark. Danske landmænd laver kødmad til mellem 20 og 25 millioner mennesker. Det svarer til tre til fire gange så mange, som der bor i Danmark, siger Kjeld Hansen, der er økologisk deltidslandmand og forfatter til en lang række bøger om dansk landbrug og natur.
Danmark har den ringeste natur i EU. Vi har mindst areal til natur, og arterne er i den dårligste tilstand.
Kjeld Hansen, forfatter og økologisk landmand
– Det har alvorlige konsekvenser. Klimabelastningen er enorm. Det kan beregnes på forskellige måder, men der er ingen tvivl om, at mindst en tredjedel af Danmarks udslip af klimagasser kommer fra landbruget. Greenpeace har lavet beregninger, der kommer frem til, at landbruget står for hele 46 procent af udslippet. Samtidig er biodiversiteten i bund. Danmark har den ringeste natur i EU. Vi har mindst areal til natur, og arterne er i den dårligste tilstand, tilføjer han.
EU har en målsætning om, at 30 procent af arealet både på landjorden og i havet skal være beskyttede Natura 2000-områder.
Dansk bundplacering
Danmark indtager ifølge Danmarks Naturfredningsforening en suveræn bundplacering med kun 8,3 procent beskyttet natur. Til sammenligning har Tyskland 15,45 procent beskyttet natur og Polen 19,56 procent.
Forskere fra Aarhus Universitet offentliggjorde i 2021 en undersøgelse, som viser, at biodiversiteten i Danmark er blevet markant dårligere i løbet af de sidste årtier.
Forskerne har set på situationen i ni forskellige økosystemer som for eksempel skov, vandløb, kyst, græsland og hede.
Ud af 171 indikatorer for arter, levesteder og processer vurderer forskerne, at halvdelen er i tilbagegang. Kun 12 procent vurderes at være stabile eller i fremgang.
– Biodiversiteten er pløjet væk. For eksempel er bestanden af sanglærker halveret på 30 år. Der mangler områder, hvor fuglene kan finde føde. Det er en stor historie i medierne, at otte par storke har ynglet i Danmark i år og fået 11 unger. I 1940’erne havde vi 1200 storkepar i Danmark, og i min ungdom i 60’erne var der 3-400 par, konstaterer Kjeld Hansen.
– Det intensive landbrug ekskluderer naturen. Ikke mindst brugen af sprøjtegifte er dybt skadelig. Det kemiske landbrug er en afgørende årsag til, at insekterne er ved at forsvinde fra Danmark. Det er dybt alvorligt. Insekterne er det bærende element for alt liv.
Kjeld Hansen henviser til en helt ny undersøgelse fra USA, som viser, at 80 procent af alle indbyggere i USA har rester af den kræftfremkaldende sprøjtegift glyphosat i urinen.
– Andre undersøgelser viser, at vi også har problemer med glyphosat i Danmark. En foruroligende mængde af de produkter, vi spiser og drikker, indeholder rester af sprøjtegifte. Vi sætter vores børn og børnebørns helbred på spil. Vi kan ikke fortsætte med den nuværende brug af sprøjtegifte, erklærer han.
Kjeld Hansen har i 25 år drevet et 25 hektar stort økologisk landbrug på Stevns. Her bruges overhovedet ikke kemiske sprøjtegifte.
– Vi kan se forskellen. Hos os er der en overdådighed af fugle og insekter.
Naturnationalparker løser ikke problemet
Regeringen peger på beslutningen om at etablere 15 naturnationalparker rundt omkring i Danmark som en afgørende brik i løsningen af problemet med naturens elendige tilstand.
Kjeld Hansen mener ikke, at naturnationalparkerne vil vende tilbagegangen for biodiversiteten. Han peger på, at parkerne er meget små og bliver etableret i områder, der allerede er natur i dag. Regeringen ændrer ikke på det faktum, at landbruget stadig sidder på næsten to tredjedele af Danmarks samlede areal.
Den økologiske landmand understreget nødvendigheden af at skære ned på den danske svine- og kvægproduktion, så der bliver frigivet plads til mere natur og til at producere grøn mad som grøntsager og grønne proteiner i form af for eksempel bælgfrugter.
– Til at producere svinekød bliver der brugt fire gange så mange proteiner, som der skal til for at mætte et menneske. Det viser meget klart nødvendigheden af, at vi spiser mindre kød og mere grønt, siger Kjeld Hansen.
450 lobbyister
Han mener ikke, at der er nogen dansk regering, som for alvor tør røre ved landbruget og sætte grundlæggende forandringer igennem.
– Det er landbrugets mange stærke lobbyister med til at forhindre. Dansk Landbrug & Fødevarer har ikke mindre end 1100 ansatte. Det er en for hver syvende landmand. 450 af dem sidder som lobbyister på Axelborg i København. Det er 2,5 lobbyister om hver medlem af Folketinget, siger Kjeld Hansen.
– Så dansk landbrug fortsætter med at satse på flæsk og mejeriprodukter, som de har gjort de sidste 140 år. De er dygtige til det, men tjener ingen penge, fordi de har valgt at konkurrere på prisen. Mens landbruget administrerer næsten to tredjedele af Danmarks areal, bidrager de kun med 1,2 procent af bruttonationalindkomsten. Det har vi nationalbankdirektørens ord for, tilføjer han og understreger, at landbruget ikke ville kunne overleve uden massiv statsstøtte.
Konkurrencen på pris giver nogle absurde udtryk. For eksempel kan vi købe dansk bacon, der kommer fra svin, som er vokset op og slagtet i Danmark, men derefter kørt 800 kilometer for at blive skåret op i Tyskland af billig østeuropæisk arbejdskraft og igen kørt 800 kilometer tilbage til Danmark for at blive solgt som “dansk bacon”. Det sker også med økologisk bacon.
Mange danske svin bliver også kørt levende til Tyskland eller andre dele af verden for at blive slagtet der. Det sker for omkring 14 millioner svin og smågrise hvert år. Altsammen fordi det er billigere.
23 procent af alle smågrise dør kort efter fødslen
En af omkostningerne ved konkurrencen på pris er også dyrevelfærden. Hvert år dør godt 23 procent af alle smågrise i landbruget kort efter fødslen, viser en opgørelse fra den private forskningsorganisation Seges Innovation. Det svarer i gennemsnit til omkring 10 millioner døde smågrise hvert år.
– Der dør en lille gris omkring hvert tredje sekund. 23,4 procent af alle pattegrise dør indenfor tre uger. Man har presset svinene til at få så mange unger, at der ikke er patter nok til alle. Det er en produktionsomkostning, landbruget har valgt. Man betragter dyrene som maskiner. Det officielle tal for dansk produktion af slagtesvin er omkring 33 millioner ifølge Landbrug og Fødevarer. Men reelt er tallet 43 millioner, når man tæller de døde smågrise med, konstaterer den økologiske landmand.
For at holde omkostningerne nede er der også et omfattende brug af udenlandsk arbejdskraft i svinestaldene. 51 procent af de ansatte i svinestaldene var i 2020 udlændinge, viser tal fra Danmarks Statistik.
Importeret soja koster fældede skove
Meget omdiskuteret er også dansk landbrugs store forbrug af importeret soja fra lande i typisk Sydamerika. Her koster sojaproduktionen fældning af tropiske skove med store konsekvenser for klima og biodiversitet. Mange steder er de store sojaproducenter også med til at tvinge lokale småbønder væk fra deres jord.
Læs også
Danske arbejdere bør gå forrest for en radikal og grøn revolution af dansk landbrug
Hvert år importerer Danmark omkring 1,6 millioner tons soja. En rapport fra 2020 lavet af forskere på Københavns Universitet dokumenterer, at Danmarks import af soja og palmeolie udleder syv millioner tons CO2 årligt. Størstedelen af den importerede soja bruges som foder i landbruget.
– Den soja, som Danmark importerer, dyrkes på et areal på størrelse med hele Sjælland, Falster og Langeland tilsammen. Dansk landbrug er totalt afhængig af importeret soja. Men der er en stigende erkendelse af, at det er et problem. For eksempel kræver Thiese Mejeri af deres leverandører, at de ikke bruger udenlandsk soja i produktionen, forklarer Kjeld Hansen.
Har oplevet ødelæggelse af naturen
Sin omfattende viden om dansk landbrug og naturens tilstand har Kjeld Hansen først og fremmest fået gennem research og skrivning af en lang række bøger. Han formidler også meget af sin viden på hjemmesiden Gylle.dk.
Han anser selv “Det tabte land”, der udkom i 2008, som sit hovedværk. Bogen er en afdækning af kampen om den danske natur og dens dramatiske forarmelse gennem de seneste 250 år.
– Jeg lavede research til bogen i tre år. “Det tabte land” beskriver, hvordan naturen er blevet ødelagt med statsstøtte, især i perioden fra 1933 til 1983. Med Kanslergadeforliget i 1933 fik landmændene 50 procents statsstøtte til at dræne moser, vandhuller og andre vådområder. Det betød, at mere end 100.000 små våde og grønne pletter, som bonden indtil nu ikke havde kunnet dyrke, nu blev dyrkbart, fortæller Kjeld Hansen.
– I perioden 1940 til 1973 kom så landindvindingsloven. Her gav staten 66 procent i støtte til større projekter, hvor søer og moser blev drænet, åer og vandløb blev rettet ud og så videre. Alene i Nordsjælland forsvandt 200 mindre og større moser, som aldrig kan etableres igen. De er væk for altid. Der sad et udvalg med ni mand, som tog stilling til projekterne, og deres beslutninger kunne ikke appelleres. Alt det her var aldrig sket uden statstilskud. Uden tilskud havde det været for dyrt, tilføjer han.
Det var i den forbindelse, at for eksempel Skjern Å blev rettet ud i 1960’erne for at sikre mere landbrugsjord. Udretningen havde alvorlige konsekvenser for dyreliv og vandkvalitet. Fra 1999 til 2003 blev en del af åen derfor ført tilbage til sit tidligere snoede forløb. Det kostede staten 300 millioner kroner, men forskere vurderer, at det vil tage op mod 100 år at få genskabt de naturlige processer i åen.
Kjeld Hansen har været vidne til de omfattende naturødelæggelser, der fandt sted i 1960’erne, hvor han var ung.
– Jeg voksede op i Esbjerg og var helt fra ung med i Natur & Ungdom. Min bror og jeg var meget optagede af at studere fugle. Vi var med i et landsdækkende projekt, hvor vi skulle lokalisere fugle. Der oplevede vi for eksempel at lede efter en mose, som var på kortet, men som ikke eksisterede længere, fordi den var drænet. I stedet lå der så en kornmark. Jeg oplevede forargelse, vrede og sorg over at se vigtig natur blive ødelagt med statsstøtte.
Den store harme betød, at Kjeld Hansen var med fra starten af, da miljøorganisationen NOAH blev stiftet i 1969, og han var med til at stifte Greenpeace i Danmark i 1980.
Interessen for naturen førte også til, at Kjeld Hansen startede på uddannelsen som biolog. Men halvvejs igennem uddannelsen sprang han af personlige grunde fra og valgte i stedet at uddanne sig som journalist. Men biologistudiet har sammen med journalistuddannelsen givet ham en solid ballast i forfatterskabet.
Læren fra coronapandemien
I bogen “Velkommen til fremtidens landbrug” fra 2021 kommer Kjeld Hansen ind på, hvordan vores masseproduktion af husdyr er med til at øge risikoen for at overføre sygdomme fra dyr til mennesker.
Han ser det som en vigtig lære af coronapandemien, at vi skal ændre på vores nuværende produktionsmetoder.
– Den måde, som vi handler internationalt med dyr på, hvor vi transporterer dem rundt omkring i verden mellem kontinenterne, er opskriften på at skabe nye globale pandemier. Den næste pandemi bliver måske med svineinfluenza A, som findes på næsten alle svinefabrikker her i Danmark.
Kjeld Hansen henviser til en af Danmarks førende virologer, professor Lars Erik Larsen fra Københavns Universitet, der har advaret mod, at den næste pandemi vil komme fra svineindustrien.
“Den nye pandemi opstår helt sikkert med svineinfluenza. Det er en tikkende bombe – og det er noget, erhvervet skal forholde sig til”, siger Lars Erik Larsen i et interview i Dansk Veterinærtidsskrift nr. 1 2021.
– Vi burde have restriktioner på handel med levende dyr over grænserne og skrappe karantæneregler, hvis det overhovedet skal være lovligt. I det hele taget skal vi holde op med at have så mange husdyr, erklærer Kjeld Hansen.
Bud på forandring
Han har en række bud på, hvad der skal ske for at rette op på de omfattende problemer, der er skabt af den nuværende landbrugsproduktion i Danmark.
Først og fremmest peger han på behovet for at tage landbrugsjord ud af drift, så der bliver mere plads til natur og biodiversitet.
– Den nuværende regering vil tage 100.000 hektar (en hektar svarer til 0,01 kvadratkilometer – red.) landsbrugsjord ud af drift. Men det er jo en lille prut uden afgørende betydning. Og så skal det ske frivilligt i stedet for gennem ekspropriation, så det kommer næppe nogensinde til at ske. Det går ikke. Det er pinedød alvor det her. Vi kan ikke fortsætte på den her måde, hvis vi skal have klimaforandringerne under kontrol, siger Kjeld Hansen.
Han efterlyser en kraftig reduktion i den danske produktion af svin og kvæg og en tilsvarende voldsom begrænsning i vores kødforbrug til fordel for mere grønt.
– Regeringen burde lave en afviklingsplan for produktionen af svin og kvæg. I Holland har regeringen besluttet at sænke mængden af svin fra 13 millioner til 10,5 millioner. Det er den rigtige vej at gå. Den hollandske regering har afsat 183 milliarder kroner til opkøb af de dårligst placerede landbrug, der ligger tæt på natur eller landsbyer. De bliver nedlagt, og landmændene får en erstatning, forklarer Kjeld Hansen.
– Selvom der vil være modstand fra landbruget, ligesom der er i Holland nu, bør vi gennemføre det. Svinelandbruget skal vel ikke have love til at bestemme fremtiden for vore børn og børnebørn?
Kjeld Hansen understreger, at det ikke er nok med nogle småjusteringer i den måde, dansk landbrug fungerer på. Der er nødvendigt med en total omlægning af landbruget for at kunne nedbringe Danmarks udledning af klimagasser og sikre mere og bedre natur.
Hvis der bliver langt færre svin og kvæg, vil der også skulle bruges mindre jord til at dyrke foder, og det vil være muligt dels at sikre mere natur og dels starte en produktion af grøntsager og for eksempel bælgfrugter, der er meget proteinholdige og derfor vigtige, hvis vi skal spise mindre eller intet kød.
– Afgørende er det også, at produktionen bliver omstillet til at være giftfri. Vi er nødt til at sikre en fremtid uden brug af sprøjtegift. Det duer ikke, at miljøministeren bliver ved med at give dispensationer til at bruge forbudte sprøjtegifte. De sidste fem år er der givet omkring 20 dispensationer i Danmark til at bruge sprøjtegifte, der er forbudt i EU. Staten burde simpelthen forbyde alle sprøjtegifte, der er fundet i vores grundvand, erklærer Kjeld Hansen.
Han henviser til, at Aarhus Kommune har følt sig tvunget til at droppe en plan om at undgå sprøjtegifte i grundvandet. Det blev alt for dyrt på grund af store erstatningskrav fra landmænd.
Den økologiske landmænd finder det absurd, at landmænd skal have betaling for at lade være med at forgifte drikkevandet.
I løbet af efteråret vil Kjeld Hansen igangsætte en kampagne, der skal sætte fokus på behovet for at forbyde sprøjtegifte.
Han efterlyser også, at den danske befolkning går på gaden og kræver stop for eksempelvis svinefarme og brug af sprøjtegift.
– Hvert år i januar er der omkring 35.000 mennesker på gaden i Berlin. De demonstrerer for bedre fødevarer og mod det industrialiserede landbrug. En sådan protestbevægelse har vi også brug for i Danmark, og jeg går gerne med i front.
Læs også
Landbruget sviner mere end hidtil troet: Står for næsten halvdelen af Danmarks udslip af drivhusgasser
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.