Unge svigtes i psykiatrien som aldrig før
Børn og unges ret til udredning i psykiatrien findes kun på papiret. Nye tal viser, at otte ud af 10 børn og unge ventede for længe i andet kvartal af i år. I gennemsnit svarer det til 81 procent, og der er tale om en stigning fra 69 procent i første halvår af 2024.
I første halvdel af 2024 er 4.700 børn og unge med andre ord ikke blevet udredt til tiden, oplyser Psykiatrifonden, der advarer om stor risiko for, at deres situation bliver mere alvorlig i ventetiden.
Ingen af de fem regioner lever op til de lovbestemte 30 dage for at få hjælp i psykiatrien. Særligt grelt står det til i Region Hovedstaden og Region Midtjylland, hvor det var henholdsvis 88 og 89 procent, der ikke fik den hjælp, de havde krav på.
Blokade ophævet – tømrersjak får deres løn
10 dages blokade for tømrerarbejdet i Carlstårn i Carlsbergbyen er ophævet.
Svendene blokerede arbejdet i Carlstårn BA6 Vest i Carlsbergbyen, da Guldbech Gruppen stoppede med at betale dem løn og gik konkurs.
Fredag i sidste uge blev der indgået forlig, og hovedentreprenøren Pihl & Søn skal efterbetale den skyldige løn samt betale for det tildelte arbejde – i alt cirka tre millioner, som tømrersjakket har krav på jævnfør overenskomsten.
Godt gået, at sjakket tog kampen og stod fast! Det skal ikke ramme os lønmodtagere, at et firma går konkurs, lyder det fra Snedker-Tømrernes Brancheklub København.
EU’s mindstelønsdirektiv
Tirsdag den 17. september behandlede EU-domstolen i Luxembourg det danske annullationssøgsmål mod EU’s mindstelønsdirektiv.
Igennem mere end fire timer skulle den danske regering argumentere for den udbredte holdning i Danmark, at EU ikke skal blande sig i spørgsmålet om løndannelse, og at mindstelønsdirektivet er et direkte angreb på det danske overenskomstsystem.
Direktivet blev endeligt vedtaget den 4. oktober 2022 og trådte i kraft den 14. november 2022. Medlemsstaterne – også Danmark – skal gennemføre direktivet inden for to år, selv om der kører en sag. SVM-regeringen har nedsat et såkaldt Implementeringsudvalg, og her samarbejder regeringen med FH og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) om direktivets gennemførelse.
Det var udelukkende et massivt pres fra brede faglige kredse i efteråret 2022, der fik den daværende SVM-regering til at anlægge søgsmålet ved EU-domstolen i januar 2023.
Der forventes dom ved EU-domstolen i første halvår 2025.
5989 mennesker lever i hjemløshed
Antallet af hjemløse i Danmark er steget med 200 mennesker siden 2022, og særligt blandt de 30-39-årige er der sket en stigning. Det viser en ny landsdækkende kortlægning af hjemløshed, som VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har lavet.
VIVE’s landsdækkende kortlægninger af hjemløshed er gennemført i uge 6 hvert andet år siden 2007.
Ved den seneste kortlægning blev der registreret 5989 mennesker i hjemløshed.
VIVE gør opmærksom på, at det kan være vanskeligt at konkludere, om der er sket en reel stigning i antallet af hjemløse, da udviklingen ifølge VIVE for eksempel kan dække over, at hjemløsereformen trådte i kraft 1. oktober 2023, og at der er kommet et øget fokus på hjemløshed i kommunerne i den forbindelse.
– Men vi kan bruge dette års optælling som grundlag for i de kommende år at vurdere effekten af hjemløsereformen, siger Kira West, der er formand for Rådet for Socialt Udsatte.
Endvidere påpeger VIVE, at optællingen i 2022 blev foretaget i kølvandet på coronaepidemien, og at det kan have resulteret i en underregistrering.
Sundhedsreform på trapperne
Onsdag i denne uge fremlagde regeringen sit udspil til en reform af sundhedsvæsenet.
De første reaktioner på regeringens udspil fra patientforeninger og de ansattes faglige organisationer er overvejende positive, men der bliver også rejst en række bekymringer.
– Regeringens sundhedsudspil er et vigtigt skridt på vejen til at sikre flere speciallæger, som er lig med bedre lægedækning til patienter i hele landet og dermed en vej til mindre ulighed i sundhed. Det er glædeligt, at man nu for alvor tager hul på at løse speciallægemanglen. Det kommer til at tage år, og man skal gøre det klogt, men retningen er rigtig, siger Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen.
Fysisk belastning på jobbet versus livsstil
Socialdemokratiet har igen skudt gang i debatten om, hvad der er en rimelig pensionsalder. Og dermed også alle mulige holdninger som at dårligt helbred og fysiske smerter kan forklares med dårlig livsstil.
Det skyder et stort studie af over 18.000 tilfældigt udvalgte danske lønmodtagere imidlertid i sænk.
Studiet blev trykt i det videnskabelige tidsskrift Scandinavian Journal of Work, Environment & Health i 2021. Forskerne bag finder store forskelle i smerter, som ikke kan forklares af livsstilsvalg som kost, motion og rygning, men i stedet at den fysiske belastning på arbejdspladsen har stor indflydelse på graden af fysisk smerte, man oplever.
Et politisk flertal i Folketinget har allerede besluttet, at pensionsalderen skal hæves til 69 år i 2035, og til næste år vil de stemme for en forhøjelse af pensionsalderen til 70 år med virkning fra 2040.
Ulovlig venteliste til botilbud
189 af de svageste borgere i Københavns Kommune med enten fysiske handicaps, autisme, psykisk sygdom eller hjemløshed står lige nu på en venteliste til et botilbud.
Ifølge TV2 har Københavns Kommune med politikernes viden i mindst syv år bevidst brudt serviceloven, der forpligter en kommune til at forsyne borgere med et botilbud, så snart de er visiteret til ét.
I København venter nogle af de mest udsatte mennesker i gennemsnit ni måneder på et botilbud. Nogle venter mere end tre år, selvom der ifølge socialrådgivere i kommunen er ledige botilbudspladser.
De hjemløses landsorganisation SAND finder det forkasteligt og gør opmærksom på, at de udsatte mennesker risikerer at dø, mens de venter på et botilbud.
KL amputerer minimumsnormeringer på falsk grundlag
Efter ønske fra Kommunernes Landsforening (KL) er regeringen gået med til at forringe aftalen om minimumsnormeringer, konkret at afskaffe den del af aftalen der kræver, at kommunerne opgør deres normeringer på institutionsniveau.
KL har argumenteret med, at loven om minimumsnormeringer – og særligt kravet om opgørelser af normeringer på institutionsniveau – pålægger kommunerne “betydelige administrative byrder i forbindelse med indberetning, validering og vedligeholdelse af data, som ikke er nødvendige for kommunernes opgaveløsning.“
Nu kan pædagogernes fagblad Børn&Unge dokumentere, at “loven om minimumsnormeringer – herunder kravet om at opgøre normeringer på institutionsniveau – ikke vurderes at pålægge kommunerne store administrative byrder i de kommende år.” Det fremgår af en ekstern konsulentrapport bestilt af KL selv.
Børn&Unge har dokumentation for, at KL har ønsket at få afgørende afsnit fjernet fra rapporten. Og Børn&Unge har fået bekræftet, at kilder i KL efterfølgende er gået i pressen med en delvist mørklagt version af rapporten.
Børn&Unge kan også dokumentere, at omkring halvdelen af det påståede tidsforbrug på administration af loven om minimumsnormeringer bunder i deciderede fejl i analysen.
Et egentligt lovforslag om at afskaffe normeringsopgørelserne forventes først at blive fremsat til efteråret. Og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet, som sammen med Socialdemokratiet vedtog loven om minimumsnormeringer, opfordrer enstemmigt regeringen til at droppe aftalen med KL på baggrund af de nye oplysninger.
Greenpeace anker bøde for olieaktion
I marts 2022 gennemførte Greenpeace fire fredelige protester mod Danmarks og EU’s import af russisk olie, og den 3. september faldt straffen ved byretten i Svendborg: en bøde på 360.000 kroner.
Bødestørrelsen er et kæmpe spring i praksis i forhold til tidligere og gør sagen principiel. Og den er helt ude af proportioner, mener Greenpeace, der har besluttet at anke afgørelsen.
– Dommen savner i den grad proportionalitet. Der var tale om fredelige protester med nogle få kajakker, svømmere og et lille sejlskib, der i demonstration mod russisk olie var årsag til, at nogle olietankere kortvarigt måtte ændre kurs på åbent vand. Det er skudt helt forbi målet, når retten straffer den handling med så abnormt stor en bøde, siger Sune Scheller, der er kampagnechef i Greenpeace Danmark.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
