Op til FN-afstemning
Onsdag i denne uge rykkede den længe ventede sundhedsreform et skridt nærmere. Regeringen fremlagde sit udspil til en reform af sundhedsvæsenet. Det kommer i kølvandet på rapporten fra den såkaldte Sundhedsstrukturkommission fra juni i år og de mere end 1100 siders høringssvar til rapporten fra patientorganisationer, fagforbund, kommuner, regioner med flere.
De første reaktioner på regeringens udspil fra patientforeninger og de ansattes faglige organisationer er overvejende positive, men der bliver også rejst en række bekymringer.
Tilfredsheden gælder blandt andet, at der langt om længe er udsigt til en reel prioritering af det nære sundhedsvæsen, der omfatter praktiserende læger, hjemmepleje, praktiserende speciallæger og andre sundhedstilbud, der i dag ligger i kommunerne.
Mange reaktioner peger også på det positive i, at regeringen lægger op til at skabe mere lighed i sundhed, uanset hvor i landet man bor, og at der nu skal indføres pakkeforløb for behandlingen af mennesker med en række kroniske sygdomme i lighed med kræftpakkerne.
Regeringen fremlagde den 18. september 2024 sit udspil til sundhedsreform. Det har følgende hovedpunkter:
Lægereform: Alle borgere skal have egen læge tæt på. Det kan enten være en praktiserende læge, en offentlig klinik eller en klinik drevet af en virksomhed. Der skal uddannes flere almenmedicinske læger. Læger i områder med stor sygdomsbelastning skal have færre patienter og mere i løn. Der bliver stop for nye lægeklinikker i områder med høj lægedækning.
Der skal uddannes flere læger i Esbjerg, Aalborg og Køge.
Der skal også uddannes flere speciallæger i blandt andet psykiatri.
Praktiserende speciallæger skal fordeles bedre over landet. Loft over speciallæger på universitetshospitalerne.
Kronikerpakker: I lighed med kræftpakkerne vil regeringen indføre nye behandlingspakker for borgere med kronisk sygdom. De skal sikres en pakke af sundhedsindsatser samlet i en individualiseret behandlingsplan. Egen læge vil være ansvarlig for den konkrete plan og være tovholder for det samlede forløb.
Den første gruppe, der tilbydes kronikerpakker, er mennesker med lungesydommen KOL. Derefter følger patienter med type 2-diabetis, hjertesyndomme, kroniske lænderygsmerter og komplekse multisygdomme.
Flere nære sundhedstilbud: Det nære sundhedsvæsen tæt på borgerne skal udbygges. Blandt andet skal der etableres regionale hjemmebehandlingsteams med sundhedsansatte, der kan køre ud til borgeren med særlige behov.
Der skal være fast tilknyttede læger på botilbud.
Der skal arbejdes med flere digitale løsninger i borgernes eget hjem.
Ny folkesundhedslov skal styrke kommunernes arbejde med forebyggelse.
Ny struktur: Vi går fra fem til fire regioner, der bevarer det primære ansvar for sundhedsvæsenet. Region Hovedstaden og Region Sjælland sammenlægges til en region.
17 nye sundhedsråd i regionerne skal udvikle nære sundhedstilbud i det område, de dækker, herunder behandling i eget hjem. Rådene får egne penge, råd i områder med store sundhedsproblemer og mange ældre får flere penge. I sundhedsrådene er medlemmer fra både regioner og kommuner.
Regionerne og sundhedsrådene overtager en række sundhedsopgaver fra kommunerne, såsom midlertidige pladser med sundhedsfaglige indsatser og akutsygepleje til eksempelvis ustabile patienter.
Staten får ansvaret for at lave en national sundhedsplan, der skal sikre en strategisk retning for sundhedsvæsenet.
Der nedsættes et nationalt prioriteringsråd, som skal sikre mest sundhed for pengene.
Psykiatrien skal i højere grad integreres i det øvrige sundhedsvæsen.
Regeringens udspil til sundhedsreform har den rigtige retning, mener Mona Striib, formand for fagforbundet FOA, der blandt andet organiserer SOSU-arbejderne på sygehuse og i ældreplejen.
– Det er helt rigtigt set, at vi skal have mere lighed og nærhed i sundhed. Jeg kan se mange steder, hvor regeringen har lyttet til os i FOA, og det gør, at jeg vender mundvigene opad, siger FOA-formanden.
Lægereform
Samme toner lyder fra lægerne.
– Regeringens sundhedsudspil er et vigtigt skridt på vejen til at sikre flere speciallæger, som er lig med bedre lægedækning til patienter i hele landet og dermed en vej til mindre ulighed i sundhed. Det er glædeligt, at man nu for alvor tager hul på at løse speciallægemanglen. Det kommer til at tage år, og man skal gøre det klogt, men retningen er rigtig, siger Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen.
Regeringen vil gøre op med det problem, at lægedækningen i dag er dårligst i de områder af landet, hvor folk er mest syge. En del af udspillet til sundhedsreform er en lægereform.
Planen er blandt andet at uddanne flere speciallæger i almen medicin, som er den specialuddannelse, praktiserende læger har. Alle danskere skal have en læge tæt på deres hjem, uanset hvor i landet de bor. Det kan enten være en praktiserende læge, en offentlig klinik eller en klinik drevet af en virksomhed. Læger i områder med stor sygdomsbelastning skal have færre patienter og mere i løn, og der bliver sat stop for nye lægeklinikker i områder med høj lægedækning.
I det hele taget skal der uddannes flere læger. Det skal ske på uddannelserne i Esbjerg, Aalborg og Køge ud fra en erfaring om, at læger ofte fortsætter med at arbejde i det område, hvor de er uddannet.
Der skal også uddannes flere speciallæger i blandt andet psykiatri og geriatri, der omfatter behandlingen af ældres sygdomme. Praktiserende speciallæger skal fordeles bedre over landet, og der skal indføres et loft over speciallæger på universitetshospitalerne.
– Det er positivt, at regeringen vil afsætte penge til en konkret investeringsplan for almen praksis, øge antallet af praktiserende læger, uddanne flere speciallæger i almen medicin, udforme en national opgavebeskrivelse for almen praksis og gøre det mere attraktivt at være praktiserende læge i områder med mange syge borgere. Dermed tegner der sig konturerne af en plan for det nære sundhedsvæsen, sådan som vi i årevis har efterlyst efter mange år med uforpligtende hensigtserklæringer, siger Jørgen Skadborg, formand for Praktiserende Lægers Organisation, PLO.
Pakkeforløb for kronisk syge
En anden central del af regeringens udspil er, at der i lighed med kræftpakkerne nu skal indføres pakkeforløb for borgere med kronisk sygdom. De skal sikres en pakke af sundhedsindsatser samlet i en individuel behandlingsplan. Egen læge skal være ansvarlig for den konkrete plan og være tovholder for det samlede forløb.
Den første gruppe, der tilbydes kronikerpakker, er mennesker med lungesydommen KOL. Derefter følger patienter med type 2-diabetis, hjertesygdomme, kroniske lænderygsmerter og komplekse multisygdomme.
– Det er meget positivt, at man ønsker at styrke behandlingsforløbene for kronikere – herunder hjertepatienterne – gennem kronikerpakker. Det er afgørende for os, at vi blandt andet kan få skabt bedre rehabilitering, så borgerne kan komme godt tilbage til livet efter endt sygdom, siger Anne Kaltoft, administrerende direktør for Hjerteforeningen.
Ny struktur
Sundhedsstrukturkommissionen havde i sin rapport tre forskellige forslag til struktur for fremtidens sundhedsvæsen. Men regeringen har ikke valgt nogen af dem. Den peger i stedet på en helt fjerde løsning.
Regeringen vil sammenlægge Region Hovedstaden og Region Sjælland til én kæmpestor region, der kommer til at omfatte næsten halvdelen af landets befolkning. De øvrige tre regioner bevares, så der vil være fire regioner i stedet for fem som i dag.
Regionerne bevarer det primære ansvar for sundhedsvæsenet. Men som noget nyt skal der oprettes 17 nye sundhedsråd i regionerne. Rådenes opgave bliver at udvikle de nære sundhedstilbud i det område, de dækker, herunder behandling i eget hjem. Rådene får egne penge. De sundhedsråd, der har ansvar for områder med store sundhedsproblemer og mange ældre, får flere penge. I sundhedsrådene skal sidde medlemmer fra både regioner og kommuner.
Regionerne og sundhedsrådene skal overtage en række sundhedsopgaver fra kommunerne. Det gælder for eksempel midlertidige pladser til borgere, der har behov for sundhedsfaglige indsatser, og akutsygepleje til eksempelvis ustabile patienter. Regeringen understreger i sit oplæg, at der ikke skal være brugerbetaling på de midlertidige pladser. Der har i årevis været kritik af, at økonomisk pressede kommuner har indført egenbetaling på disse pladser.
Lægeforeningen er positiv over for den nye store Region Østdanmark.
– Der er mange borgere med kroniske sygdomme, som mangler egen læge, og samtidig er der en mangel på specialister på sygehusene. Det er nødvendigt med en samlet region i Østdanmark for at skabe et sundhedsvæsen, der løfter i samlet flok. Det vil ikke mindst gavne de patienter, som har mest brug for hjælp fra sundhedsvæsenet, mener formand Camilla Rathcke.
Modsat er Dansk Sygeplejeråd mere skeptisk.
– Skal man som sygeplejerske den ene dag møde ind i Herlev for den næste dag at skulle møde i Nykøbing Falster? Forandrede strukturer kan gøre mange gode ting, men det kan så sandelig også gøre det mere besværligt at være sundhedspersonale, og det kan jeg være bekymret for er tilfældet her, siger Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde i Dansk Sygeplejeråd.
Hun påpeger også, at en sammenlægning ikke giver flere sygeplejersker og dermed ikke løser en af sundhedsvæsenets centrale udfordringer.
Også Mona Striib fra FOA er bekymret.
– Hold da op, hvor er det en stor region, man får skabt øst for Storebælt. Det kan være svært at se, hvordan det rimer på nærhed. Hvis den øvelse skal lykkes, kræver det, at man lytter og får medarbejderne med hele vejen, konstaterer hun.
Også bekymrede reaktioner
FOA kritiserer også, at psykiatrien er overset i regeringens reformudspil. Det nævnes blot, at psykiatrien i højere grad skal integreres i det øvrige sundhedsvæsen, uden at beskrive nærmere hvordan og hvornår. Og så konstaterer regeringen, at den i løbet af efteråret vil præsentere en fuldt finansieret 10-årsplan for psykiatrien.
– Jeg hører, at der kommer en god plan til efteråret. Det håber vi sandelig er rigtigt. Det er der meget stort behov for, erklærer Mona Striib.
Psykiatrifonden er heller ikke tilfreds med udspillets behandling af psykiatrien.
– Jeg kan godt frygte, at psykiatrien bliver liggende mellem to stole. Vi så med strukturreformen i 2007, hvordan man løftede det brede sundhedsvæsen først, og så var hensigten at se på psykiatrien bagefter. Siden da er psykiatrien kun sakket endnu længere bagud, ventetiden er eksploderet, og uligheden er vokset. Vi havde gerne set, at det var formuleret langt mere klart, hvordan og ikke mindst hvornår sammenlægningen skal ske, siger Marianne Skjold, direktør i Psykiatrifonden.
En række store organisationer som Scleroseforeningen, Ældre Sagen og Danske Patienter er skuffede over, at regeringen ikke har lyttet til deres opfordring om at samle ansvaret for både hele sundhedsvæsenet samt ældreplejen hos regionerne.
– Ældre Sagen har længe presset på for, at regeringen med sundhedsreformen skulle lægge ansvaret for sundhed og ældre under samme myndighed. Det udestår desværre fra udspillet. Vi har ikke fået fuldt kædeansvar med forebyggelse, behandling og pleje i et, men vi er dog kommet et skridt på vejen, siger Bjarne Hastrup, direktør for Ældre Sagen.
3F er ligesom de andre organisationer overvejende positiv over for udspillet, men fagforbundet opfordrer regeringen til at huske på, at ulighed i sundhed ikke alene handler om geografi.
– I dag er sundhedsvæsenet mest til for de sunde, rige og ressourcestærke. Vi skal have brudt den onde cirkel, så det ikke kun er dem, der har taget lange uddannelser, har gode netværk og kender deres rettigheder til punkt og prikke, som lever længst og har bedst adgang til sundhedsvæsenet. Et opgør med uligheden i sundheden er mere end tiltrængt, siger Lene Krabbe Dahl, forbundssekretær i 3F.
– Ved præsentationen onsdag lagde regeringspartierne særlig vægt på den geografiske ulighed i sundhed. Det er godt nyt for 3F’erne i udkantsområderne, men jeg håber, at regeringens høje ambitioner også gælder for den sociale ulighed i sundhed, og at det bliver til virkelighed. Ulighed i sundhed er på alle måder en falliterklæring for velfærdssamfundet, tilføjer hun.
3F advarer også mod at tro, at øget brug af digitale løsninger, som regeringen lægger op til, er et mirakelmiddel.
– Det er vigtigt, at digitale løsninger ikke tilbydes til digitale ressourcesvage, understreger Lene Krabbe Dahl.
Samme pointe har Psykologforeningen.
– Digital psykologbehandling har virkelig et stort potentiale og kan være med til at gøre det nemmere for patienterne at få behandling, uanset hvor de bor. Men vi skal sikre os, at alle er med, så vi er slet ikke der, hvor digital behandling kan stå alene eller er for alle patienter, men det kan være et godt supplement, siger Dea Seidenfaden, forperson for Dansk Psykolog Forening.
Ud over de penge, der allerede er lovet til sundhedsvæsenet som følge af, at der kommer flere ældre i de kommende år – de såkaldte demografimidler – lover regeringen med udspillet at afsætte yderligere omkring 3,5 milliarder kroner ekstra årligt til sundhedsvæsenets drift frem mod 2030. En stor del af pengene skal bruges i det nære sundhedsvæsen.
Regeringens udspil skal nu forhandles med de andre partier i Folketinget.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
