appel
8. marts har i hundrede år været markeret som Kvindernes Internationale Kampdag, hvor kvinder over hele verden er gået på gaden for ligestilling og bedre vilkår i samfundet.
I år var ingen undtagelse. I Danmark var der en lang række forskellige markeringer af dagen rundt om i landet.
Mange arrangementer i København
I København var der flere demonstrationer, debatmøder, fagforeningsarrangementer og events.
Man kunne for eksempel tage til demonstration på Rådhuspladsen under parolerne “Kvindeoprør” og “Fælles sag på tværs af fag,” hvor omkring 300 var mødt op.
Demonstrationen var organiseret af en gruppe kvinder fra traditionelle kvindefag, og fokus var i høj grad på ligelønsproblematikken samt en oplevelse af at blive nedprioriteret gang på gang af politikerne.
Lignende demonstrationer blev gennemført i Aarhus og Odense.
Foto: Klaus-Henrik Andreasen
En af talerne var sygeplejerske Nanna Susé. Hun pegede på det uretfærdige i, at kvinder med lige så lange uddannelser som mænd stadig bliver nedprioriteret, fordi vi som samfund ikke ser traditionelt feminine værdier såsom omsorg som lige så meget værd som maskuline værdier.
– Arbejdet med mennesker er lige så meget værd som arbejdet med sten og metal, pointerede Nanna Susé.
Foto: Klaus-Henrik Andreasen
Demonstrationen var i høj grad præget af beretninger fra kvinder i omsorgsfag, der fortalte om dårlige arbejdsvilkår og følelsen af ikke at kunne yde den bedst mulige service til borgerne.
Pædagog Nanna Høyrup Andersen fortalte om, hvordan hun er tvunget til at byde børnene i den vuggestue, hvor hun arbejder, en hverdag, som hun ikke selv kunne stå inde for.
Hun talte også om dilemmaet i at have lyst til at forlade sit fag grundet dårlige arbejdsvilkår, men at blive alligevel, fordi man føler et ansvar.
– Vi skal være flere, som er sammen med børnene, og færre der mener noget om dem, slog Nanna Høyrup Andersen fast.
Foto: Klaus-Henrik Andreasen
Flere af talerne belyste også den strukturelle ulighed mellem mænd og kvinder i samfundet, og jordemoderstuderende Frida Pernille Groth Andersen bebrejdede fagforeningerne for ikke at have fokus nok på det problem.
– Fagforeninger har svigtet os ved ikke at fortælle os om uretfærdighederne ved Tjenestemandsreformen. De har glemt, at vi kæmper imod strukturelle problemer, sagde hun.
Sygeplejerske Vibeke Kline Lange Frost konstaterede, at når samfundet ændrer sig, men strukturerne ikke gør, så kalder det på et opgør og et oprør.
Foto: Klaus-Henrik Andreasen
En anden demonstration, som fandt sted i København, var arrangeret af Demos med støtte fra Kommunistisk Parti, Enhedslisten Nørrebro, 3F BJMF, Frie Grønne med flere. Her deltog mellem 300 og 400.
Her var parolen: “Kvindekamp er klassekamp”. Arrangørerne havde efter begivenhederne i Ukraine valgt at sætte fokus på fred og frihed samt uretfærdig behandling af kvinder både globalt og nationalt.
Demonstrationen havde flere musikalske indslag. Karina Willumsen lagde ud med en satiresang om, hvor trist det er, at man ikke bare kan gøre, som man altid har gjort, men at samfundet udvikler sig i stedet.
Gyda Heding, borgerrepræsentant for Enhedslisten i København, havde taget teksten til “Vi vil ha’ natten tilbage” med. Folk sang med, og flere havde bannere med samme titel.
Gyda Heding indledte sin tale med at slå fast, at de danske kvinder står, hvor de står i dag, fordi deres mødre og bedstemødre har kæmpet og gået på gaden før dem. Hun påpegede, at intet kommer af sig selv.
– Grundvilkåret i patriarkatet er, at ingen mand frivilligt har opgivet et privilegium, sagde Gyda Heding.
Hun pegede også på, at krigen i Ukraine er opstået på grund af mænd med for meget magt.
Gyda Heding var ikke den eneste, som talte om krigen i Ukraine.
Det gjorde Ida Harsløff fra Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed også. Hendes tale havde fokus på de kvinder, som “føder og bløder på flugt,” men som aldrig bliver spurgt om, hvad de har brug for eller bliver taget med ved forhandlingsbordet.
Hun afsluttede med at slå fast, at der er brug for en ny definition af begrebet sikkerhed, fordi den opfattelse, NATO har af sikkerhed, ikke holder i virkelighedens verden.
Foto: Klaus-Henrik Andreasen
Demonstrationen havde også fokus på kvinder på det danske arbejdsmarked. Lisa Lind Dunbar fra restaurationsbranchen holdt tale.
Hun startede med at opremse, hvor mange gange hun har oplevet upassende og urimelig opførsel i sine 16 år i restaurationsbranchen. Hun havde påtalt en leders upassende opførsel og fået at vide, at hvis hun ikke brød sig om det, kunne hun bare finde et andet arbejde.
Ud over sexchikane berettede hun også om helt urimelige løn- og arbejdsforhold. Hun har for eksempel oplevet at have en kontrakt på 40 timer, hvor hun ofte endte med at arbejde op mod de 60 timer om ugen.
– Den danske model er gået i stykker i den danske restaurationsbranche, erklærede Lisa Lind Dunbar.
– Vi er ikke en familie. Arbejdsgivere, anerkend, at I har ansat mennesker i jeres forretning, som fortjener løn og ordentlige forhold, sagde hun.
Lisa Lind Dunbar sluttede med en direkte opfordring til arbejderne om at organisere sig og stå sammen for at ændre den syge kultur.
Blandt talerne var også Trine Pertou Mach, der satte fokus på kvinders vilkår globalt set. Hun påpegede uretfærdigheden i, at 252 af verdens mænd har flere penge end en milliard af verdens kvinder.
– Rige mænd tjener mange penge uden at arbejde, mens fattige kvinder arbejder uden at tjene penge, sagde Trine Pertou Mach.
– Ingen er lige, før alle er lige, og ingen er frie, før alle er frie, erklærede hun som en påmindelse til danske feminister på 8. marts, om at de først er frie, når kvinder i fattige lande er frie.
Solidaritet skal der til, understregede Trine Pertou Mach.
Foto: Klaus-Henrik Andreasen
Demonstrationen sluttede af med sang fra bandet Mig & Biker, der sang feministiske sange, og derefter var der fællessang anført af Oktoberkoret.
Ud over demonstrationer var der også en lang række debatmøder og faglige arrangementer i København den 8. marts.
Blandt dem var 8. marts i fagforbundet FOA, der var åbent både for medlemmer og alle andre interesserede.
Her var blandt andet fokus på Me Too-bevægelsen og kampen for ligeløn.
Ligelønsmarch i Aarhus
Også i Aarhus var der en lang række forskellige 8. marts-arrangementer. Et af dem var ligestillingsmarchen, Equality March, arrangeret af KØN – Gender Museum med støtte fra en række lokale organisationer og bevægelser.
Omkring 1000 gik med i marchen gennem Aarhus indre by.
En af talerne på marchen var Dorte Lene Mørch, der er pædagog og aktiv i Tjenestemandstirsdag – et nationalt initiativ, der har ført an i ligelønskampen med en stærk kritik af Tjenestemandsreformen fra 1969.
Hun understregede, at de kvindedominerede fag udgør fundamentet i samfundet.
– Hvis ikke vi var her til at tage os af børnene, de syge, de ældre og de svage, så kunne alle andre ikke passe deres arbejde, sagde Dorte Lene Mørch blandt andet i sin tale.
– Vi har fået nok af den åbenlyse og urimelige forskelsbehandling, der er, når det gælder lønforholdene mellem de mandsdominerede og de kvindedominerede fag med samme uddannelseslængde og krav. Vi er mennesker, der gør krav på vores ret til at være hovedforsørgere i den nutid, vi lever i, understregede hun.
En af de andre talere på marchen var Sidsel Lieknins Vestertjele, der er bestyrelsesmedlem i Everyday Sexism Project Danmark.
Hun talte for et opgør med det, hun betegner som “den hvide feminisme”, der historisk har ekskluderet transpersoner og kvinder, som ikke er hvide.
– Vi skal tale om racisme og diskrimination, når vi fejrer 8. marts. Og vi skal brede vores syn ud på den feministiske kamp og inkludere minoriteter globalt, også dem som ikke ligner os, sagde Sidsel Lieknins Vestertjele.
– Kvindekamp, det er klassekamp. Og kvindekamp er en kamp for minoriteter og alle de kroppe, som ikke er velanset eller umiddelbart passer ind i samfundets maskinfabrik, tilføjede hun.
Efter talerne var der musik og dans foran domkirken.
Faglig demonstration i Aalborg
Blandt 8. marts-arrangementerne i Aalborg var en demonstration arrangeret af Ligelønsbevægelsen og Fagbevægelsens Hovedorganisation Nordjylland. Her var der fokus på kravet om ligeløn, samtykkelovgivningen og fri abort. Omkring 200 deltog i demonstrationen.
Maryan Mohamed Shire blev præsenteret som ungdomstaler. Hun gjorde blandt andet opmærksom på, at det går den helt forkerte vej med ligestillingen i Danmark.
– Kampene er stadig mange. Vi ryger længere og længere ned på den globale rangliste over ligestilling fra World Economic Forum. Ranglisten relaterer til arbejdsmarked, uddannelse, sundhed og politisk indflydelse. Danmark er gået fra en 14. plads i 2019 til en 29. plads i 2021. I Danmark har kvinder og mænd reelt ikke lige muligheder. Vi kvinder placeres lavere i stillingshierarkiet end mænd til trods for højt uddannelsesniveau, sagde Maryan Mohamed Shire.
En anden taler var Anna Kirsten Olesen, formand for FH Nordjylland.
– Det er fakta, at kvinder får lavere løn end mænd, selvom de har samme uddannelsesniveau. I nogle tilfælde får kvinder også lavere løn end mænd for det selv samme arbejde. Ligestillingen i Danmark er gået i stå. Derfor er der ekstra meget at kæmpe for i dag på Kvindernes Internationale Kampdag, sagde hun.
Sygeplejerske Jeanette Bertelsen pegede i sin tale på den velkendte problemstilling med manglende ligeløn, som de offentligt ansatte i årevis har kæmpet for at rette op på ved de kollektive overenskomstforhandlinger – senest ved OK21 – uden at det endnu er lykkedes.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
