Filmklub
Militarisering og oprustning spreder sig nu også til medicinstudiet.
Aalborg Universitet vil sende unge lægestuderende på klinikophold i militæret med det erklærede formål at opbygge en tung kampklar brigade.
Universitetet har også oprettet et to uger langt kursus på medicinstudiet, hvor de lægestuderende skal lære mere om militæret. På sin hjemmeside fremhæver Aalborg Universitet militærlæge som en fremtidig karriere.
Lægestuderende får skydetræning
På kurset Lægen i militæret skal de medicinstuderende på Aalborg Universitet blandt andet lære at “kende til militæret som organisation” samt “håndtere våben i skydesimulator”.
Det er første gang, at et dansk universitet giver unge medicinstuderende mulighed for at erstatte det obligatoriske klinikophold på sygehuset med et ophold i militæret.
Målet er at rekruttere nyudklækkede læger til den kampklare brigade på 6000 soldater, der skal kunne indsættes i NATO-operationer fra 2028.
20 studerende har tilmeldt sig det nye militære kursus, og 40 er på venteliste.
Krig præger dit liv for evigt
Men ikke alle er lige begejstrede for militariseringen af medicinstudiet.
– Det er en drastisk beslutning, at medincinstudiet på Aalborg Universitet nu ser det som sit mål at rekruttere flere læger til militæret.
Sådan lyder reaktionen fra ph.d.-studerende og læge på Psykiatrisk Center Glostrup, Iman Ibrahim.
Hun har via sit arbejde haft konsekvenserne af krig tæt inde på livet.
– Jeg har set konsekvenserne af krig i mit arbejde i psykiatrien, flygtninge og soldater med PTSD. Krig er noget, vi mærker som samfund og som læger. Krig giver ar på sjælen. En betydelig del af de soldater, der vender hjem fra krig, har det ikke godt, fortæller Iman Ibrahim til Arbejderen.
Hun uddyber:
– Jeg har mødt traumatiserede veteraner og flygtninge, der har været dybt påvirkede af den krig, de har været udsat for. Det er ikke noget, man bare kan kurere med medicin eller ved at snakke med en psykiater. Det er svært at komme over krigstraumer. Det præger dit liv for evigt.
Hun advarer om at uddanne endnu flere læger til militæret – hvor de potentielt kan udsendes i NATO’s fremtidige krige uden for Danmarks grænser.
– I nyere tid har dansk militær kun ført interventionskrige og ikke forsvarskrig. Der er altså stor sandsynlighed for, at lægerne bliver en del af militærets kommende internationale operationer for “vestlige værdier”. Erfaringerne fra krigene i Irak og Afghanistan viser, at de ikke fører til de erklærede mål om frihed og demokrati. I stedet efterlader de ofte ødelæggelse, traumer og ustabilitet.
Frygter ringere uddannelse
Iman Ibrahim frygter, at den øgede fokus på militære færdigheder og uddannelse til militærets behov kan være med til at forringe lægeuddannelsen.
– En stor del af de medicinstuderendes uddannelsesforløb bliver sporet ind på nogle færdigheder, som der kun er brug for i krig og i militæret. Det kan være med til at forringe medicinuddannelsen, fordi de studerende bliver uddannet i viden og færdigheder, der ikke er særligt relevant i andet end krig – i stedet for at bruge tiden på at at gøre de studerende endnu dygtigere i at håndtere almindelige menneskers sygdomme.
Det militære kursus på medicinstudiet på Aalborg Universitet er p.t. et valgfag. Det betyder, at de studerende, der vælger faget, vælger noget andet fra. Det ærgrer Iman Ibrahim:
– Vi mangler speciallæger i Danmark. Når de studerende vælger militæret som valgfag, så er der noget andet, de er nødt til at vælge fra. Det betyder, at færre medicinstuderende vil vælge valgfag, hvor de får mere baggrundsviden og udforsker specialer.
Hjælp i krig og krise skal være neutral
Hun er ikke imod, at læger hjælper i krigszoner og konfliktområder – men hjælpen skal være uafhængig og ikke være en del af det militær, der er en del af konflikten.
– Jeg har stor respekt for læger, der arbejder i konfliktområder. Men det er vigtigt, at lægerne arbejder for neutrale organisationer som eksempelvis Røde Kors og Læger Uden Grænser, der er uafhængige af politiske og militære beslutninger.
Hun frygter, at læger, der lader sig indrullere i militæret, kan komme i konflikt med lægeløftet, der forpligter læger til at behandle alle, der har behov.
Læger skal ikke vælge side i en konflikt. Men de unge læger, der nu vælger at blive en del af Forsvaret, bliver en del af det militære system. De vil blive underlagt de ordrer, krav og beslutninger, der bliver truffet af den militære ledelse.
Iman Ibrahim, læge på Psykiatrisk Center Glostrup
– Læger skal ikke vælge side i en konflikt. Men de unge læger, der nu vælger at blive en del af Forsvaret, bliver en del af det militære system. De vil ikke længere være uafhængige læger. De vil blive underlagt de ordrer, krav og beslutninger, der bliver truffet af den militære ledelse. De risikerer at blive beordret til at behandle “deres egne” først og “fjender” sidst.
– Du bliver en soldat i militæret. Du bliver indoktrineret i, hvem der er dine venner og dine fjender. Du risikerer at blive udsendt i en militær operation. Du bliver ansat af militæret, som forventer din loyalitet. Du bliver underlagt tavshedspligt og kan ikke fortælle offentligheden om eventuelle overgreb, du observerer eller bliver en del af. Erfaringerne fra Danmarks internationale militære operationer viser, at der sker meget hemmeliggørelse og mørklægning. Som soldat og læge i militæret risikerer du at blive medskyldig i krigsforbrydelser og krænkelser af menneskerettighederne.
Hun undrer sig over, hvorfor universitetet ser det som sin opgave særligt at fremme, at flere læger bliver en del af militæret.
– Det har altid været muligt at blive læge inden for Forsvaret. Hvorfor bakker universitetet op om at gøre det attraktivt, populært og til “en god ting”, hvor man er sikret et job. Militæret og universitetet forsøger tidligt i de unges studie at skubbe dem i en bestemt retning og påvirke de unge til at blive en del af Forsvaret.
Ja til forsvar af Danmark – nej til sort-hvide fjendebilleder
Iman Ibrahim ser sig selv som humanist:
– Jeg er som læge og menneske drevet af at gøre vores eget – og andre – samfund i verden bedre. Derfor tror jeg ikke på, at øget oprustning og militære “løsninger” gavner befolkningen, forklarer Iman Ibrahim.
Hun fortsætter:
– Jeg er generelt kritisk over for den massive oprustning og militarisering, der i øjeblikket udbreder sig til alle aspekter af vores liv. Jeg er ikke enig i den måde, verden bliver forsøgt opdelt på – med udenrigspolitiske agendaer, alliancer og blokke, der bygger på fastlåste fjendebilleder og sort-hvide opfattelser af, hvem der er de gode og de onde.
Hun tror ikke på vold som en løsning på verdens kriser og konflikter.
– Der er alt for mange eksempler på, hvordan påståede krige for at bekæmpe “de onde” i virkeligheden handler om at sikre adgang til ressourcer og territorier. På den måde er soldater og krige ofte blot et middel for magthavernes dominans. Vi skal som læger stille os kritisk over for den magtstruktur og afvise at være en del af den.
Hun kan godt forstå, at det kan være nødvendigt at forsvare sit land og sine rettigheder med våben.
– Selvfølgelig skal vi kunne forsvare vores land og værne om vores værdier, men vi bør prioritere menneskeliv og fællesskab højere end frygt og destruktion. Tænk, hvis der ikke er nogen, der kommer, når politikerne kalder til krig! Så kan magthaverne selv udkæmpe deres krig.
“Sig fra!”
Den kvindelige læge har en klar opfordring til de unge medicinstuderende: Sig fra!
– Det er med til at skabe en atmosfære og frygt og beredskab på universitetet. Universitetet er med til at idealisere krig og militær og skubber til de studerende og forsøger, at nu skal de være gode samfundsborgere og gøre tjeneste for deres land. Men reelt er den øgede militarisering og oprustning i sidste ende drevet af en kæmpe industri med store økonomiske interesser i krig og forberedelse til krig. Det skal vi ikke bakke op om.
Universitetet er med til at øge militariseringen af vores samfund, når man gør militæret til en del af pensum, advarer Iman Ibrahim:
– Når vi prioriterer en masse ressourcer – lige fra økonomiske til menneskelige – på at forberede os på krig, så bliver vi mere tilbøjelige til at bruge militæret til at løse konflikter. Der er ingen, der vinder i krig – alle taber menneskeliv og ressourcer.
De unge skal ikke føle, at de står alene, når universitetet og militæret presser på for at få dem ombord i den nye brigade, understreger lægen.
– Der er masser af folkeslag og lande, der forholder sig neutralt i krige og konflikter. Lad os være en del dem, der mægler og søger dialog og fredelige, diplomatiske løsninger frem for krig. Læger er ikke til for at være en del af militæret. Vi er til for at hjælpe civile. Derfor skal læger advokere for fred, lyder opfordringen fra Iman Ibrahim.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
