mindeaktion for arbejdsulykke
Tirsdagens valg til landets byråd blev Danmarks første klimakommunalvalg.
Det viser en meningsmåling blandt 1500 vælgere, som analyseinstituttet Electica har foretaget for Klimabevægelsen i Danmark.
Meningsmålingen kortlægger, hvad vælgerne lagde til grund for deres stemme ved kommunalvalget.
Undersøgelsen viser, at klimaet og den grønne dagsorden har været “helt” afgørende eller “i høj grad” haft indflydelse på, hvor 32 procent af de i alt 1,35 millioner vælgere, der stemte ved kommunalvalget, har sat deres kryds.
Klima mobiliserer på tværs af partier
Samtidig viser undersøgelsen, at klimaet og den grønne dagsorden er et emne, der mobiliserer vælgerne på tværs af partiskel.
– Undersøgelsen viser, at klimadagsordenen har rodfæstet sig i befolkningen, på tværs af partiskel, og at der er et udbredt ønske om, at politikerne gør mere for, at Danmark fører en ambitiøs klimapolitik, siger sekretariatsleder i Klimabevægelsen i Danmark, Frederik Sandby.
Klimadagsordenen har rodfæstet sig i befolkningen på tværs af partiskel.
Frederik Sandby, Klimabevægelsen i Danmark
For 72 procent af Enhedslistens vælgere har klimaet og den grønne dagsorden “helt” eller “i høj grad” haft indflydelse på, hvor de har sat deres kryds.
Hos 17 procent af De Konservative og 24 procent af Venstres vælgere har klima og natur haft indflydelse. Og hos 31 procent af Socialdemokratiets og 48 procent af De Radikales vælgere har klima og natur “helt” eller “i høj grad” været afgørende for, hvem de har stemt på.
Grøn valgkamp
Klimabevægelsen i Danmark har ført en bred kommunalvalgskampagne i hele Danmark.
– Antallet af aktive i Klimabevægelsen har været overvældende stort under kommunalvalget, og vi mener, at det er tydeligt, at den folkelige bevægelse, som vi forsøger at manifestere ved blandt andet Folkets Klimamarch og andre initiativer, vokser eksplosivt i disse år. Opbakningen har været at spore ved vælgermøder, demonstrationer og nu helt ind i stemmeboksen, siger Frederik Sandby.
Læs også
Under valgkampen oprettede Klimabevægelsen i Danmark sammen med en række andre klima- og milljøorganisationer en særlig valghjemmeside med en oversigt over samtlige kandidater, der stillede op til kommunalvalget.
På siden kunne vælgerne med et enkelt klik afkræve de lokale kandidater svar på, om de vil arbejde for fire konkrete klimatiltag i deres kommune.
Kanditaterne blev blandt andet bedt om at svare på:
- Om de vil arbejde for, at deres kommune indregner en pris på 850 kroner per ton udledt CO2 i kommunens indkøb, forsyning og byggeri?
- Om de vil arbejde for, at kommunen giver plads til mere vild natur?
- Om de vil arbejde for at oprette lokale borgerting med reel indflydelse på kommunens klima- og naturpolitik?
- Om de vil arbejde for, at kommunen sikrer nye grønne arbejdspladser og uddanner borgerne til nye, grønne job?
Hver femte byrådskandidat svarede ja til kravene.
Unge på bustur
Udover valghjemmesiden har der været en række aktiviteter, som har mobiliseret mange mennesker i valgkampen.
Den 6. november – få dage før kommunalvalget – arrangererede en række miljø- og klimaorganisationer Folkets Klimamarch i 22 byer rundt om i landet.
Den Grønne Studenterbevægelse tog på “roadtrip” i 15 kommuner og indsatte en 2000 mand stor “klimahær” i valgkampen.
– Vi har holdt workshops, filmvisninger, paneldebatter og en hel masse andet. Jeg synes, det har været super-fedt at lave så forskellige ting. I min gruppe talte vi eksempelvis med borgmestrene i både Hjørring, Randers og Vejle – og det gav et rigtig fedt indblik i de kampe, som skal kæmpes i kommunerne, siger Ingrid Hejslet fra Den Grønne Studenterbevægelse.
Hun fortsætter:
– Det var rigtig fedt at være ude på gymnasier og højskoler, hvor vi fik nogle rigtig gode og til tider rørende samtaler med elever, som jo også er vores jævnaldrene. Generelt set synes jeg ikke, at der er ret meget håb i klimakampen. Men den her roadtrip gav virkelig et håb, fordi vi er så mange unge i hele landet, som virkelig vil det her. Vi er en kæmpe bevægelse og ikke bare de samme 20, som tit står foran borgen, lyder det fra den unge klimaaktivist.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
