Der er ifølge Klimarådet store mangler i den globale klimastrategi, som regeringen udsendte, kort før den udskrev valget her i efteråret.
Klimarådet er nedsat af regeringen og har til opgave at vurdere og kommentere på regeringens klimaindsats. Rådet offentliggjorde i sidste uge et selvstændigt notat om regeringens globale klimastrategi.
Notatet har fokus på den påvirkning, som Danmark har på udledninger uden for landets grænser, og som ikke er dækket af Danmarks mål for udledninger her i landet – de såkaldte territoriale udledninger.
Klimarådet er godt klar over, at den globale strategi er udtryk for den afgående regerings politik, men rådet understreger, at dens kommentarer har relevans, uanset hvilken regering der kommer til efter de regeringsforhandlinger, der foregår i øjeblikket.
Klimakrisen skærpes
Nødvendigheden af at fokusere på den globale strategi skal ifølge Klimarådet ses i lyset af de udmeldinger, der er kommet op til det netop overståede klimatopmøde i Egypten.
Rådet fremhæver selv informationer om, at koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren aldrig har været højere. I 2021 observerede man det hidtil største udslip af metan til atmosfæren – en langt mere aggressiv drivhusgas end CO2.
Rådet henviser også til FN’s rapport ”Emissions Gap”, der vurderer, at Jorden er på vej til en temperaturstigning på 2,8 grader i år 2100, selv hvis alle de nuværende klimaplaner faktisk bliver omsat til praksis.
Situationen er så alvorlig, at det ifølge FN-rapporten kræver, at der sker en omlægning af de globale fødevaresystemer og af den finansielle sektor samt ”hurtige ændringer i alle øvrige sektorer”.
Der er især fire områder, som Klimarådet mener er ”underbelyst” i regeringens globale plan, eller som det mener, at det med fordel kan betale sig at øge indsatsen i forhold til.
”Det gælder klimaaftrykket fra danskernes forbrug, indsatsen for at vende finansieringsstrømmene fra sort til grøn, international transport og Danmarks indsats for at reducere den globale metan-udledning”.
Det næsthøjeste klimaaftryk i EU
Klimaaftrykket fra det danske forbrug bliver i øjeblikket opgjort til 63 millioner tons CO2. Det er knap 50 procent højere end de udledninger, som kommer fra den nationale produktion (den territoriale udledning), som Folketinget har vedtaget skal reduceres med 70 procent fra niveauet i 1990.
Det forbrugsbaserede klimaaftryk er ifølge Klimarådet højt, fordi Danmark har en stor import af varer, som medfører drivhusgasudledninger i udlandet. Det er så højt, at danskernes forbrug ifølge EU sætter det næsthøjeste klimaaftryk pr. indbygger i EU – kun overgået af Luxemburg.
Regeringens globale strategi forholder sig imidlertid ikke til klimaaftrykket af det danske forbrug. Den fokuserer derimod på såkaldt klimavenlig adfærd, som blandt andet udmøntes i officielle kostråd og undervisning.
Klimarådet vurderer, at disse tiltag er gode, men at det langt fra er nok, og at der bør gøres mere for at nedbringe klimabelastningen fra forbruget. Specielt set i lyset af klimalovens princip om at Danmark skal være et foregangsland.
Rådet foreslår derfor, at regeringen udarbejder pejlemærker for reduktion af klimaaftrykket fra danskernes forbrug, samtidig med at der hurtigt igangsættes tiltag for at nedbringe klimabelastningen fra særligt klimabelastende varegrupper.
For at dæmpe udledningerne fra forbruget anbefaler rådet, at der sættes konkrete mål for at nedbringe udledningerne fra forbruget i den offentlige sektor, som i Danmark er stort. Rådet anbefaler ligeledes, at der lægges afgifter på udvalgte varer som kød, produkter der er forbundet med skovrydning og skovforringelser og på flyrejser.
Rådet gør opmærksom på, at indtægterne fra afgifterne kan føres tilbage til forbrugerne på en måde, så de ikke rammer socialt skævt, hvis det ønskes politisk.
Eksporten udleder dobbelt så meget CO2 som forbruget
”Hverken det forbrugsbaserede klimaaftryk eller Danmarks territoriale drivhusgasudledninger fanger det samlede billede af Danmarks klimapåvirkning”, fastslår Klimarådet.
Rådet peger på, at ligesom det er tilfældet med forbruget, giver den danske eksport anledning til udledninger, som danske virksomheder og forbrugere kan påvirke ved at ændre adfærd.
Helt konkret udledte dansk eksport i 2020 næsten dobbelt så meget CO2 som det danske forbrug. Rådet oplyser, at disse udledninger kan stamme fra danske rederiers internationale fragt af varer, men også fra import af råvarer og halvfabrikata, som indgår i dansk produktion, der efterfølgende eksporteres fra Danmark.
Rådet nævner konkret eksemplet med dansk import af soja, der bruges til at fodre danske grise med, som derefter eksporteres som svinekød til udlandet. Et andet eksempel er import af stål, som indgår i produktion af vindmøller i Danmark, der efterfølgende eksporteres til udlandet.
Derfor opfordrer Klimarådet også på eksportens område til, at regeringen formulerer nogle pejlemærker for nedbringelse af udledningerne, der ifølge rådet kan ”spille sammen med initiativer og standarder indenfor virksomheders klimaansvar og klimarapportering”.
Den internationale transport mangler
Fly og skibe er en væsentlig kilde til udledning af drivhusgasser, oplyser rådet. Men international luftfart og skibsfart tæller ikke med i de territoriale udledninger, som landene skal indrapportere til FN.
Rådet konkluderer, at international skibsfart og luftfart generelt kun spiller en lille rolle i de nationale opgørelser. Landene har mulighed for at inkludere disse udledninger i deres nationale klimamål, som der meldes ind til FN. Men rådet konstaterer, at der er meget få lande, der benytter sig af den mulighed.
Før COP26 i Glasgow var der ingen lande, som inkluderede international skibsfart i deres nationale mål. Efterfølgende har det tidligere EU-land Storbritannien valgt at inkludere international skibstransport i deres klimamål, mens EU-landet Danmark, der har ambitioner om at være et foregangsland, stadig mangler at inkludere skibsfarten i sit mål. Danmark har dog et særligt mål om, at skibsfarten skal være klimaneutral i 2050.
Hvis Danmark indregnede udledninger fra danske selskabers internationale skibsfart og transport på land, ville Danmarks samlede udledninger i dag slet ikke være reduceret i forhold til basisåret 1990 ifølge Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab.
Ifølge klimaloven skal Danmark inddrage udledninger fra international skibsfart og luftfart i den globale afrapportering, som regeringen skal aflægge, men det er kun skibsfarten, der er omtalt i regeringens globale strategi, mens luftfart slet ikke er nævnt.
Læs også
Arbejderen mener
Der er ikke tid til mere snak – katastrofekursen må stoppes
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
