Hvor demokratisk er EU's parlament egentligt
Politikerne på Christiansborg ved godt, hvor stort problemet med ulighed i sundhed er, men de handler ikke på det.
Så alvorlig lød anklagen fra den kendte tv-læge Peter Qvortrup Geisling, da han den 20. november var en af oplægsholderne på Ulighedens Topmøde i København. Topmødet blev for 13. gang afholdt af tænketanken Cevea og satte i år særlig fokus på de geografiske uligheder i Danmark.
– Sundheden i Danmark er skævt fordelt, selv om vi er et af de mest ressourcestærke og bedst informerede lande på hele kloden. Der er seks års forskel i middellevetiden, alt efter om du bor i Gentofte eller på Lolland. Hvis du bor i Gentofte Kommune, lever du i gennemsnit lige så længe som i Schweiz. Bor du i Lolland Kommune, lever du lige så længe som i Polen, sagde Peter Qvortrup Geisling, der deltog i Ulighedens Topmøde som privatperson.
– For nogle år siden var jeg med til at lave nogle programmer om sundhedstilstanden i det sociale boligbyggeri i Aalborg Øst sammenlignet med rigmandskvarteret i Hasseris. Det tager syv et halvt minut at køre fra det ene kvarter til det andet, men mændene i Aalborg Øst dør 18 år før mændene i Hasseris. Det er et kæmpe stort problem, tilføjede han.
Stigende ulighed i sundhed
Uligheden i sundhed er vokset i løbet af de sidste 25 år.
– Tager man de 25 procent rigeste danskere og sammenligner med de 25 procent fattigste, så levede de rigeste for 25 år siden fem år længere end de fattigste. I dag er forskellen steget til ti år. Uligheden er fordoblet over 25 år. Danmark knækker over sundhedsmæssigt, erklærede Peter Qvortrup Geisling.
Siden 1845 og frem til i dag er middellevetiden generelt steget for danskerne. En dansk mand lever i dag i gennemsnit 40 år længere end i 1845. De tre helt store årsager til det er, at danskerne fik rindende vand i deres boliger, at der kom antibiotika og forbedringer i behandlingen af hjerte-kar-sygdomme, forklarede Peter Qvortrup Geisling.
Vi får smæk af vores børn og børnebørn over, at vi lod psykiatrien sakke så langt bagud og lod et stof, der tager livet af næsten hver tredje dansker, være frit tilgængeligt.
Peter Qvortrup Geisling, læge og journalist
Danske mænd lever i dag i gennemsnit 79,6 år, mens kvinder i gennemsnit bliver 83,6 år. Men i andre vestlige lande er levealderen steget langt mere end i Danmark.
Peter Qvortrup Geisling havde medbragt en tabel, der viste den gennemsnitlige levetid for mænd og kvinder i 20 forskellige vestlige lande. I 1950’erne lå danske mænd og kvinder på en fjerdeplads i forventet levetid. I 2018 var mændene rykket ned på en 15. plads og kvinderne på en 17. plads.
– Vi er blandt de lande i Vesteuropa, hvor vi lever i kortest tid. Selv om levetiden er steget for danskerne, er den steget langt mere i andre lande, som vi plejer at sammenligne os med, konstaterede Peter Qvortrup Geisling.
Han citerede den internationale topforsker professor Johan Mackenbach fra Holland for en få måneder gammel udtalelse:
“Den forventede levealder for lavtuddannede danske kvinder er den laveste i Vesteuropa. Hvis jeg var sundhedsminister eller dansk sundhedsfagperson, ville jeg skamme mig”.
Geisling gjorde det helt klart, at han også mener, at de ansvarlige danske politikere burde skamme sig. Han kritiserede dem for ikke at sætte ind i forhold til de faktorer, der er afgørende i forhold til at sikre en længere levetid – men understregede samtidig, at vi alle sammen hver især som menneske, skolerne, landets arbejdspladser, regionerne og kommunerne også har et ansvar for ulighed i sundhed.
Christiansborg handler ikke på de største problemer
Statens Institut for Folkesundhed har undersøgt de fysiske faktorer, der har størst betydning for danskernes levetid.
– Det er nogle af Danmarks ypperste forskere, der her kommer med deres bud på, hvad en sundhedsminister bør satse på, hvis levetiden skal op, konstaterede Peter Qvortrup Geisling.
Helt i top på listen ligger rygning, der i gennemsnit korter tre et halvt år af mændenes levetid og tre år af kvindernes. Dernæst kommer inaktivitet og alkohol, der forkorter levetiden med omkring et år.
– 15.000 dør af rygning om året. Rygning tager livet af næsten hver tredje dansker. Det er et kæmpe stort problem. Alligevel er alkohol og tobak de to største tabuområder på Christiansborg. 200 dør om året i trafikken. Det vil Christiansborg gøre noget ved med mange ekstra fotovogne, der skal redde nogle få liv. Samtidig dør 15.000 om året af rygning. Det er et samfund, der fuldstændig har mistet overblikket. Politikerne tør ikke tage fat om nældens rod, erklærede Peter Qvortrup Geisling.
Andelen af rygere er også ulige, når det kommer til geografi, uddannelsesbaggrund og indtægt. For eksempel er antallet af rygere i Skive 17,6 procent, mens 11,1 procent ryger i Gentofte.
Geisling pegede derudover også på betydningen af mental sundhed og rettede en skarp kritik af mange års underprioritering af psykiatrien, der betyder, at vi i dag står med en psykiatri, der er sakket håbløst bagud.
– Vi får smæk af vores børn og børnebørn over, at vi lod psykiatrien sakke så langt bagud og lod et stof, der tager livet af næsten hver tredje dansker, være frit tilgængeligt, sagde han.
– Omkring 430.000 danskere har symptomer på langvarig stress. Samtidig mistrives børn og unge. Vi er ved at køre flere og flere af dem i sænk allerede i folkeskolen. Nøglen til danskernes sundhed er mental sundhed. Mange steder på Christiansborg hører jeg, at løsningen på det hele er, at vi skal vækste os ud af finanskrisen, men mennesket er ikke bygget til det.
Også den mentale sundhed har social slagside. I 2017 var der for eksempel over dobbelt så mange nye tilfælde af depression blandt mænd og kvinder med en grundskoleuddannelse sammenlignet med personer med en videregående uddannelse.
Peter Qvortrup Geisling sluttede med at sætte fokus på det paradoksale i, at dem, der har størst behov for sundhedsydelser, samtidig er dem, der benytter de samme sundhedsydelser mindst.
– Og nu har vi fået et Danmark delt i forsikringer. Halvdelen har sundhedsforsikringer, den anden halvdel har ikke. Halvdelen kan komme foran i køen. Er det sådan et samfund, vi vil ha’? Hvad tror I, det gør ved uligheden? spurgte han og efterlyste samtidig en overordnet strategi for at bekæmpe ulighed i sundhed.
Læs også
Indland
Markant ulighed i sundhed
Forsker: Der bliver færre og færre sundhedstilbud til dem, der har mest brug for det
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
