Læserbrev
Det seneste uger har der været hektisk aktivitet blandt modstanderne af byggeriet på Amager Fælled. Der bliver kæmpet med både jura, pres på politikere og myndigheder, demonstrationer, blokader og aktioner.
I denne uge har Amager Fælleds Venner stævnet Miljø- og Fødevareklagenævnet ved Københavns Byret.
Det er ifølge Amager Fælleds Venners advokat Johan Løje første gang, der bliver anlagt en sådan sag mod klagenævnet.
Striden står om den VVM-tilladelse (vurdering af virkning på miljøet), der er en vigtig del af grundlaget for kommunens beslutning om at bygge en hel ny bydel på Amager Fælled.
I sin afgørelse fra 14. december 2021 i forhold til klager over byggeplanerne slår Miljø- og Fødevareklagenævnet fast, at der er en række fejl og mangler i VVM-tilladelsen.
Det, nævnet har gjort, er i modstrid med de vigtige regler, som EU har for borgerinddragelse i miljøsager, og kobler reelt offentligheden ud af vigtige beslutninger. Vi har derfor en god sag.
Johan Løje, advokat for Amager Fælleds Venner
Men efter at nævnene i juli 2021 besluttede, at byggeforberedelserne skulle stoppes, indtil klagerne var endeligt behandlet, har bygherre Fælledby P/S indsendt store mængder supplerende rapporter og undersøgelser. Det nye materiale overbeviste klagenævnet om, at miljøkravene godt kan opfyldes.
Men man kan ikke på den måde gøre en ugyldig VVM-tilladelse gyldig ved at tage nye data og vurderinger fra bygherre ind efterfølgende, som det er sket her, understreger advokat Johan Løje.
Han forklarer, at hele VVM-processen er bygget op omkring hensynet til den politiske proces og til borgernes mulighed for at gøre indsigelser mod planer, der kan få betydning for miljøet. Det er derfor afgørende, at det materiale, som kommunen og borgerne får forelagt, er korrekt fra starten af.
– Det, nævnet har gjort, er i modstrid med de vigtige regler, som EU har for borgerinddragelse i miljøsager, og kobler reelt offentligheden ud af vigtige beslutninger. Vi har derfor en god sag, siger Johan Løje.
- I 1990’erne beslutter de københavnske politikere, at der skal bygges på Strandengen på Amager Fælled. Men beslutningen ligger i dvale frem til 2016, hvor kommunen vil realisere planerne fra 1990’erne. De vil bygge på den 5-6000 år gamle Strandeng, der som et af de få områder i Danmark aldrig har været opdyrket. Området har en unik biodiversitet. Salget af byggegrunden skal finansiere en del af kommunens gæld til Metroselskabet.
- Der rejser sig en stor protestbevægelse mod byggeplanerne. Amager Fælleds Venner dannes og sætter sig i spidsen for modstanden, som også Danmarks Naturfredningsforening København er meget aktiv i. Der bliver gennemført et væld af folkeringe, demonstrationer og andre protester.
- Op til kommunevalget i 2017 går fire partier – Enhedslisten, Alternativet, Radikale og SF – til valg på, at der slet ikke vil blive bygget på Amager Fælled, hvis de får flertal efter valget.
- Godt to måneder før kommunevalget giver den socialdemokratiske overborgmester Frank Jensen efter for presset og meddeler, at der alligevel ikke vil blive bygget på Strandengen på Amager Fælled.
- Enhedslisten, Alternativet, Radikale og SF får ikke flertal ved valget i 2017. Frank Jensen fastholder, at der skal sælges byggegrunde, der kan finansiere en del af metrogælden. I september 2018 stiller overborgmesteren som betingelse for at være med i budgetforliget for 2019, at partierne accepterer, at der nu skal bygges på tre grønne områder: Lærkesletten på Amager Fælled, Stejlepladsen i Sydhavnen og Selinevej. Med i budgetaftalen er Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
- Alle tre områder er fredede, men fredningerne bliver helt usædvanligt ophævet af et flertal i Folketinget ved lov i marts 2019 – uden om Fredningsnævnet.
- Der har siden været massive protester mod byggeplanerne og affredningerne. Der har været underskriftsindsamlinger, demonstrationer, aktioner, klager, rekordmange kritiske høringssvar og meget andet.
- Trods protesterne vælger et flertal i Borgerrepræsentationen den 4. februar 2021 at godkende de lokalplaner, der åbner for byggerierne. For byggeplanerne stemmer Socialdemokratiet, SF, Radikale, Konservative, Venstre, Dansk Folkeparti samt de to løsgængere Kasandra Behrndt-Eriksen og Kåre Traberg Smidt.
- Den 24. februar 2021 går byggeforberedelserne i gang på Lærkesletten på Amager Fælled, men protesterne fortsætter.
- Den 7. juli 2021 kommer en afgørelse fra Planklagenævnet samt Miljø- og Fødevareklagenævnet, der giver klager over byggeplanerne på Amager Fælled opsættende virkning. Bygherre Fælledby P/S indstiller byggeforberedelserne.
- Den 15. juli 2021 går byggeforberedelserne på Lærkesletten i gang igen. Miljø- og Teknikforvaltningen i Københavns Kommune vurderer, at der godt må arbejdes på lysåbne områder, og at de fire tilladelser til byggeaktiviteter, der er givet efter, at klagerne er afsendt, stadig gælder.
- Den 27. juli 2021 stævner Amager Fælleds Venner Fælledby P/S for at få dem til at overholde byggestoppet.
- Den 17. august 2021 siger Københavns Byret i en kendelse, at byggestop omfatter hele området og alle givne tilladelser. Afgørelsen er betinget af, at Amager Fælleds Venner kan stille en sikkerhed på to millioner kroner.
- Onsdag den 18. august har Amager Fælleds Venner samlet de to millioner kroner ind. Byretten erklærer byggestop.
- Den 14. december 2021 træffer Planklagenævnet samt Miljø- og Fødevareklagenævnet endelig afgørelse. Klagerne får ikke medhold. Det betyder, at det planlagte byggeri på Amager Fælled kan gennemføres.
- Den 22. december 2021 ophæver byretten byggeforbuddet. I starten af 2022 går byggeforberedelserne i gang igen.
- Den 2. februar 2022 stævner Amager Fælleds Venner Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse for at være i strid med reglerne for VVM-processen, der skal sikre, at et projekt ikke skader miljøet. Senere er også Planklagenævnet blevet stævnet.
- Den 12. december 2022 erklærer Københavns Byret byggestop på Amager Fælled indtil, der er faldet en afgørelse i retssagen. Den afgørelse blev kæret til landsretten af blandt andet klagenævnene.
- Den 26. maj 2023 ophæver landsretten byggestoppet.
- Den 27. september 2023 starter retssagen i Københavns Byret.
Han mener, at hele VVM-processen burde være gået om i den her konkrete sag, og henviser til flere afgørelser fra EU-domstolen i lignende sager.
– Det her er ikke kun en mindre korrektion af grundlaget for kommunens beslutning. Det er reelt et nyt grundlag. Det burde vi have været inddraget i, siger Knud Erik Hansen fra Amager Fælleds Venner.
Amager Fælleds Venner har bedt byretten om at tillægge retssagen opsættende virkning. Det vil sige, at byggeforberedelserne skal stoppe, indtil byretten har truffet afgørelse i sagen. Det har retten mulighed for at gøre i særlige situationer.
På et senere tidspunkt vil Amager Fælleds Venner også indgive stævning mod Planklagenævnet.
Levested for fredet padde er ryddet
Lige efter nytår genoptog Fælledby byggeforberedelserne på Amager Fælled, efter at de havde været stoppet i omkring fem måneder, indtil klagenævnene havde færdigbehandlet klagerne over byggeplanerne.
Den 24. januar begyndte Fælledby at rydde beplantningen på den sidste del af det planlagte byggeområde, der også kaldes Tornsangerland. Det er levested for den fredede stor vandsalamander, der er beskyttet af EU’s habitatsdirektiv, mange forskellige fugle og andre arter.
Det har affødt stor vrede hos Amager Fælleds Venner og andre bevægelser. De henviser til, at det står i VVM-tilladelsen, at alle vandsalamandere skal være indsamlet, før beplantningen ryddes. Det er ikke sket.
Fælledby argumenterer med, at de ikke rydder beplantningen, men blot fælder den. Ifølge deres udlægning er der kun tale om en rydning, hvis rødderne også tages op, og det sker ikke i første omgang.
Pres på politikerne
Amager Fælleds Venner har de seneste uger diskuteret konsekvenserne af Fælledbys aktiviteter med både teknik- og miljøborgmester Line Barfod og andre københavnske politikere.
Bevægelsens advokater har haft møde med Line Barfod, der er medlem af Enhedslisten, som er modstander af byggeplanerne.
Borgmesteren understregede på mødet, at advokaterne i hendes forvaltning har en anden vurdering af sagen end Amager Fælleds Venners advokater. Forvaltningen mener ligesom Fælledby, at der er forskel på en fældning og en rydning, og at alt foregår efter reglerne.
– Lige nu oplever vi, at kommunen og Miljøstyrelsen i et samspil forvrider VVM-tilladelsen til ukendelighed for at presse byggeprojektet igennem. Det er ikke acceptabelt, siger Knud Erik Hansen fra Amager Fælleds Venner.
Miljøstyrelsen ser ingen problemer
Amager Fælleds Venners har med hjælp fra advokat Louise Faber prøvet at få Miljøstyrelsen til at stoppe rydningen af beplantningen i Tornsangerland.
Det er endnu ikke lykkedes.
Miljøstyrelsen anfører ifølge Louise Faber, at den fældning af beplantning, der foregår i disse uger på Amager Fælled, efter styrelsens mening foregår meget skånsomt og velgennemtænkt i forhold til at undgå drab/skade på stor vandsalamander.
Miljøstyrelsen henviser til, at der heller ingen beviser er for drab på vandsalamandere eller andre padder. Det er den slags beviser, der skal til, før Miljøstyrelsen mener, at Fælledby overtræder artsfredningsbekendtgørelsen.
Mens Miljøstyrelsen ikke mener, at Fælledby gør noget galt, modtog de naturaktivister, der har ledt efter og fundet stor vandsalamander på Amager Fælled, til gengæld en henstilling om at “ophøre med blandt andet at indfange stor vandsalamander.”
Henstillingen skete med henvisning til det dokumentationsmateriale, som blev medsendt henvendelsen til Miljøministeriet om rydningen med fotos og film af fund af stor vandsalamandere i området med henblik på at dokumentere deres tilstedeværelse.
– Alle feltbiologer rundt omkring i verden registrerer topfredede padder på denne vis. Miljøstyrelsens bekymring over det står i absurd kontrast til, at de finder det i orden, at Fælledby nu fælder al beplantningen og kører med bæltekøretøjer i det bløde Tornsangerland, der er levested for stor vandsalamander, siger Frej Schmedes fra Arternes Ambassade.
Han er naturfotograf og blandt dem, der i årevis har studeret vandsalamandernes liv og registreret deres tilstedeværelse på Amager Fælled.
Frej Schmedes understreger, at der er vandsalamandere, der allerede nu er vågnet af deres vinterhi på grund af det milde vejr. De risikerer at blive slået ihjel på vandringen væk fra vinterhiet.
Demonstrationer, blokader og aktioner
Ud over brug af jura og pres på politikerne har der de seneste uger også været fuld gang i udadvendte protester mod fældningerne.
Amager Fælleds Venner gennemførte i sidste uge to morgendemonstrationer i protest mod det, de ser som overgreb på naturen og tilsidesættelse af gældende regler.
Bevægelserne Extinction Rebellion og Arternes Ambassade København iværksatte i samme uge blokader, der forhindrede arbejdet, og besættelser af træer, så de ikke kunne blive fældet.
Læs også
Men med politiets hjælp har Fælledby nu fået indhegnet hele det planlagte byggeområde og fældet stort set alle buske og træer.
I frustration over at kommunen ikke har grebet ind og stoppet fældningen, besøgte omkring 15 aktivister fra Extinction Rebellion og Arternes Ambassade i fredags teknik- og miljøborgmester Line Barfod fra Enhedslisten.
De fik et møde med borgmesteren, men var utilfredse med hendes forklaring.
– Vi fik at vide af Line Barfod, at Teknik- og Miljøforvaltningen fastholder en meget kreativ tolkning af tilladelsen, som betyder, at rydningen kan foregå, uden at padderne er blevet flyttet. Vi fatter slet ikke, hvordan tilladelsen kan blive tolket anderledes, og bad derfor om at få et møde med de ansvarlige embedsmænd, siger Tiem van der Deure, talsperson for Extinction Rebellion i en pressemeddelelse fra i fredags.
Det endte med, at de aktivister, der nægtede at forlade rådhuset, blev fjernet af politiet.
Demonstration og fakkeltog søndag 6. februar
Protesterne fortsætter. På søndag den 6. februar klokken 16-18 inviterer Amager Fælleds Venner sammen med en række andre naturbevægelser til demonstration og fakkeltog ved Bjerget på Amager Fælled.
Her vil være musik og taler af blandt andet forfatter Kristina Stoltz og Johan Løje, der er advokat for Amager Fælleds Venner, inden demonstranterne går i fakkeltog over Bjerget og rundt langs med det planlagte byggeområde.
– Vi giver ikke op. Vi fortsætter kampen mod planerne om at bygge en hel ny bydel midt i naturen på Amager Fælled. Endnu er det ikke endeligt afgjort, at der skal bygges, siger Knud Erik Hansen fra Amager Fælleds Venner.
Debat på rådhus og Christiansborg
De københavnske politikere diskuterede også rydningen af Tornsangerland på mødet i Borgerrepræsentationen den 3. februar.
Enhedslisten havde stillet et forslag om, at Borgerrepræsentationen skulle opfordre sine politisk udpegede bestyrelsesmedlemmer i By & Havn, der sammen med PensionDanmark ejer Fælledby, til at arbejde for en udskydelse af Fælledbys rydning af Tornsangerland, så planen i VVM-tilladelsen bliver overholdt.
Foto: Tiem van der Deure
SF stillede et ændringsforslag om, at teknik- og miljøborgmester Line Barfod i stedet skulle lave en redegørelse om sagen.
– Forslaget fra Enhedslisten kan give indtryk af, at rammerne i VVM-tilladelsen ikke er fulgt. Det er dybt problematisk. Det er Teknik- og Miljøforvaltningen, der i så fald skal gribe ind som tilsynsmyndighed. Det er afgørende for SF, at byggeriet følger de rammer, der er fastsat, sagde Klaus Mygind fra SF.
Teknik- og miljøborgmester Line Barfod argumenterede også her med, at der er to forskellige juridiske vurderinger fra dels forvaltningens jurister og dels Amager Fælleds Venners jurister.
– Jeg kan ikke som borgmester beslutte, hvilken vurdering der er den rigtige. Men hvis SF’s ændringsforslag vedtages, vil jeg kunne indhente en vurdering fra en uvildig advokat, sagde Line Barfod.
35 stemte for SF’s ændringsforslag, som dermed var vedtaget, hvilket betød, at Enhedslisten forslag blev forkastet.
Imod SF’s forslag stemte 19 politikere fra Enhedslisten, Alternativet, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.
Også på Christiansborg har Enhedslisten rejst sagen. Partiets natur- og miljøordfører Peder Hvelplund kaldte den 23. januar miljøminister Lea Wermelin i hastesamråd. Det bliver gennemført den 25. februar klokken 9.30.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
