Forsvarsministeriets Indkøbsstyrelse vil ikke stille op til interview om, hvorvidt det er i overensstemmelse med dansk og international lovgivning at købe artillerisystemer for 1,7 milliarder kroner hos det kontroversielle israelske våbenfirma Elbit.
Når man læser styrelsens egne krav og de internationale retningslinjer, er det uforståeligt, at man kan vælge Elbit som leverandør.
Jacob Dahl Rendtorff, Roskilde Universitet
Elbit er kendt for at levere eksempelvis droner, artillerisystemer og overvågningsudstyr til den israelske besættelse af Palæstina.
Eksempelvis har Elbit leveret overvågningsudstyr til den kontroversielle “sikkerhedsmur”, der i 2004 blev erklæret ulovlig af Den Internationale Domstol i Haag.
– Når man læser styrelsens egne krav og de internationale retningslinjer, er det uforståeligt, at man kan vælge Elbit som leverandør, lyder reaktionen fra ekspert i virksomheders sociale ansvar og menneskerettigheder ved Institut for samfund og erhverv på Roskilde Universitet, Jacob Dahl Rendtorff.
– Elbit er en integreret del af det israelske militær og den israelske besættelsesmagt og støtter op om de ulovlige israelske bosættelser. Sådan et firma bør den danske stat holde sig langt væk fra, siger Jacob Dahl Rendtorff til Arbejderen.
Han uddyber:
– Den danske stat bør afholde sig fra at handle med firmaer som Elbit, hvis staten vil undgå at bryde med sine egne og internationale etiske retningslinjer.
Mørklægger dialog med Elbit
Forsvarsministeriets Indkøbsstyrelse oplyser til Arbejderen, at man forud for købet har vurderet, om Elbit lever op til de krav – om blandt andet overholdelse af menneskerettighederne – som dansk og international ret opstiller.
Vurderingen af Elbit er sket ved at lade Elbit foretage en evaluering af sig selv. Selvevalueringen er foregået ved, at styrelsen har sendt en række spørgsmål om våbenfirmaets eventuelle brud på eksempelvis menneskerettigheder og arbejderrettigheder, og så har Elbit svaret på, om man mener, at man overholder disse.
Styrelsen afviser at give Arbejderen aktindsigt i svarene fra Elbit.
Herudover har styrelsen indhentet “anden tilgængelig information” samt screenet Elbit for “lovbrud og internationale sanktioner”.
Arbejderen har forgæves forsøgt at få Forsvarsministeriets Indkøbsstyrelse til at svare på, om man i sin undersøgelse af Elbit er blevet bekendt med, at Elbit har produceret bevæbnede droner til den israelske hær, der blandt andet er blevet brugt i angreb på Gaza i sommeren 2014, hvor 2100 palæstinensere blev dræbt. Samt at Elbit har leveret overvågningsudstyr til de ulovlige israelske bosættelser og til den kontroversielle apartheidmur, der i 2004 blev erklæret ulovlig af Den Internationale Domstol i Haag.
Men det har styrelsen ingen kommentarer til. I stedet henviser styrelsen blot til, at Elbit “ikke er omfattet af internationale sanktioner, og derfor kan vi godt handle med virksomheden”.
Selvom Elbit ikke formelt er omfattet af sanktioner, kan Elbit jo godt overtræde palæstinensernes menneskerettigheder, spurgte vi opfølgende.
Men det spørgsmål har styrelsen heller ingen kommentarer til. Man henviser igen til, at Elbit “ikke er omfattet af internationale sanktioner, og derfor kan vi godt handle med virksomheden”.
Ikke godt nok
Jacob Dahl Rendtorff fra Roskilde Universitets Institut for samfund og erhverv mener ikke, at staten har gjort tilstrækkeligt for at undersøge Elbit.
– Den danske stat skal være et godt eksempel og gå forrest, når det gælder om at sikre, at vi ikke medvirker til eller støtter virksomheder, der overtræder menneskerettighederne. Selv pensionskasser og banker investerer ikke i Elbit.
Eksempelvis har pensionsselskabet PFA sortlistet Elbit med følgende begrundelse: “Brud på grundlæggende menneskerettigheder, hvilket bl.a. strider imod FN Global Compact princip 1 og 2”.
– Staten burde gøre meget mere end blot bede Elbit selv udfylde et spørgeskema og konstatere, at Elbit ikke er underlagt sanktioner. Det er jo ikke godt nok at lade Elbit selv vurdere, om de krænker menneskerettighederne, understreger Jacob Dahl Rendtorff.
Han fortsætter:
– På Elbits egen hjemmeside kan man læse fine rapporter – udarbejdet af Elbit selv – om selskabets sociale ansvar og bæredygtigsstrategi. Elbit har endda vedtaget en erklæring om menneskerettighederne. Der er jo ikke et øje tørt. Det ser meget pænt ud på papiret. Elbit ved jo godt, at det er noget af det, de bliver målt på, når de skal handle med lande som Danmark.
I Indkøbsstyrelsens krav til sine leverandører kan man i afsnittet “Menneskerettigheder” læse, at: “Virksomheder bør støtte og respektere beskyttelsen af internationalt erklærede menneskerettigheder og sikre sig, at de ikke medvirker til krænkelse af menneskerettighederne”.
Herudover henviser styrelsen til FN’s Global Compact (der opstiller ti principper for virksomheders arbejde med samfundsansvar og menneskerettigheder), OECD’s retningslinjer for virksomheder samt FN’s vejledende principper for menneskerettigheder og erhvervsliv (UNGP).
– Danmark har skrevet under på en række internationale konventioner og aftaler, der skal sikre, at vi ikke direkte og indirekte bidrager til menneskeretskrænkelser. Hvis vi vil overholde dem, kræver det, at vi aktivt kortlægger potentielle leverandører – især når der er tale om en våbenleverandør, der kommer fra et konfliktland som Israel. Kravene til leverandørerne er forholdsvist klare. Derfor kan det undre, at man kan vælge at indgå en milliardordre med et våbenfirma som Elbit. En simpel googlesøgning af Elbit viser jo, at selskabet er involveret i krænkelser af menneskerettighederne, konstaterer Jacob Dahl Rendtorff.
Elbits droner blev blandt andet brugt under Israels krig mod Gaza i 2014, her leverede Elbit droner til den 51 dage lange massakre på civilbefolkningen. 2200 palæstinensere blev dræbt, herunder 551 børn.
I 2021 leverede Elbit igen droner til den 11 dage lange massakre i Gaza, hvor 248 palæstinensere blev dræbt.
Besættelsen og krigene bruges aktivt af Elbit til markedsføring ved at brande deres våben som “afprøvet i kamp“.
Læs også
Et år med krig har afsløret magtens himmelråbende hykleri
Læs også
Her er det israelske våbenfirma, som regeringen vil forgylde med milliardordre
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.